09 oktober 2025

Dave Matthews Band - nr. 727

 Dave Matthews Band

Vurdering: 🎸🎸🎸🎸🎸 Et af de mest oversete amerikanske bands i Europa – Synd og skam, for de spiller på et meget højt niveau.

Dannelse af bandet

Dave Matthews Band (DMB) fra 1991 stammer fra Charlottesville i Virginia, som er en by grundlagt 1762 og er opkaldt efter den engelske dronning Charlotte of Mecklenburg-Strelitz. Nok om historie. Kort fortalt blev Dave Matthews født i Sydafrika, derefter boede han med sin forældre i UK, hvorefter de flyttede til USA. Han arbejdede i en bar i Charlottesville, hvor en ven anbefalede ham at lave et demobånd i 1990. Vennen bragte ham også i kontakt med jazztrommeslageren Carter Beauford, men også jazzsaxofonisten LeRoi Holloway Moore. Der var selvfølgelig ikke nok, de manglede også en bassist etc. De fandt en bassist på University of Virginia i byen.

Det endte med det dette band:

  •          Dave Matthews – født 1967 – guitar, piano og keyboards
  •          LeRoi Halloway Moore – født 1961 – saxofon og fløjte – død 2008
  •          Carter Beaufford – født 1958 – trommer
  •          Stefan Lessard – bas
  •          Peter Griesar – mundharpe
  •          Boyd Tinsley – født 1964 – violin, viola og mandolin

Karriere

De turnerede rundt i Virginia og omegn på klubber og små spillesteder og i november 1993 udgav de på det lille pladeselskab Bama Rags deres førstw album ”Remember Two Things” Pladen blev genudgivet i 1997 på RCA. Det tog 20 år inden det havde optjent salg nok til en guldplade i 2002. Pladen var et live-album.

I november 1994 udgav de deres første studiealbum ”Under the Table and Dreaming”. Albummet blev en kæmpesucces og fik 6 gange platin. I 1997 begyndte de også at vinde popularitet uden for USA. Stort set alle deres albums er endt på førstepladsen på Billboard 200, faktisk 7 i træ. De har solgt 38 millioner albums og DVD’er. Pudsigt nok har europæerne ikke taget bandet til sig, men i Canada og Australien er det gået noget bedre.

Det er et typisk live band og de har udgivet stribevis af live-plader. Stilen er rock, folkrock og afarter af disse med jam indlagt som man gjorde det 60’erne og 70’erne. De var sidst i Danmark i 2024 i Royal Arena, ellers har de været på Roskilde Festival i 1996, Midtfyns Festival 1995 i alt 7 gange. Bandet har også doneret 65 millioner $ til deres egen fond for vanskeligstillede unge og optræder gerne gratis til velgørenhedskoncerter som Farm Aid og Neil Youngs koncerter for Bridge School Foundation for skolebørn med talevanskeligheder.

 Diskografi studiealbums:

  •          Under the Table and Dreaming (1994)
  •          Crash (1996)
  •          Before These Crowded Streets (1998)
  •          Everyday (2001)
  •          Busted Stuff (2002)
  •          Stand Up (2005)
  •          Big Whiskey & the GrooGrux King (2009)
  •          Away from the World (2012)
  •          Come Tomorrow (2018)
  •          Walk Around the Moon (2023)

Udvalgte live-albums

  •          Live at Red Rocks  (1997)
  •          Live in Chicago (2001)
  •          The Central Park Concert (2003)
  •          The Gorge (2004)

Jeg har valgt albummet ”Crash” fra 1996 produceret af den berømte englænder Steve Lillywhite, som har produceret et hav af stjerner.

Klik på albumcoveret for at lytte på Spotify

Nummeret på YouTube fra pladen er ”Crash into Me”

Ingen kommentarer:

Send en kommentar

Brug et værdigt sprog