11 maj 2026

1001 Albums - American Beauty - Grateful Dead - 1970

 Nr. 186


Link til Spotify og YouSee
  • Udgivelse: November 1970
  • Pladeselskab: Warner Brothers Records
  • Producer: Grateful Dead & Barncard
  • Cover layout: Kelley-Mouse
  • Stil: Folk rock og Country rock
  • Land: USA
  • Hitliste: nr. 30 i 1971
  • Diverse: Coveret er et ambigram hvor man ved grafisk snilde kan læse ordret American Reality. Er i kåret som der 63. bedste album hos Rolling Stone i 1991

10 maj 2026

Ugens Album - Greatest Hits 1974-78 - Steve Miller Band

 Ugens album uge 20-2026

Greatest Hits 1974-78 – Steve Miller Band – 1978

Links til Spotify og YouSee

Vurdering: 🎸🎸🎸🎸 – et gedigent album der svinger mellem bluesrock, pop rock og rock. Solidt håndværk.

Det eneste jeg kan sige om dette album er det udkom i 1978 over hans 3 foregående albums ”Fly Like An Eagle”, ”Joker” og ”Book of Dreams”. Albummet blev nr. 18 i USA

Jeg har valgt ”Jungle Love” på YouTube


Dido - nr. 810

 Dido

Dido i 2019

Vurdering: 🎸🎸 – Det er lige den slags pop jeg synes er gudsjammerlig kedelig

Historien

Dido Florian Cloud de Bounevialle O'Malley Armstrong er født 25. december 1971 i Kensington, London. Hun kaldes normalt bare Dido. Moren var af fransk afstamning og faren en irsk forlægger.

Hun blev mobbet i skolen på grund af de mange navne. Dido er et kælenavn og hun er oprindelig døbt Florian Cloud de Bounevialle Armstrong. En smule skørt skulle man mene. Hun begyndte som barn at spille blokfløjte, som hun havde ”stålet” som femårig. Som teenager lærte hun at spille piano og violin. Hun droppede ud af skolen for at hellige sig musik inden hendes afgangseksamen.

I 1995 indspillede hun 10 demo-numre hun kaldte for ”Odds & Ends” og hun fik en kontrakt med Nettwerk som udgav den som CD-R. Odds & Ends tiltrak Arista Records opmærksomhed, med hvem hun fik kontrakt med i 1996 i USA. Først i 1999 udgav hun på BMG Records debutalbummet ”No Angel” efter nogle forsinkelser på grund af nogle kontraktlige forhold.

Hun fik hjælp fra den amerikanske rapper Eminem der samplede dele af hendes sang ”Thank You” til sit hit ”Stan”. Dido optrådte også i viden til sangen som gravid kæreste til Stan. Det førte til en top-fem placering for albummet i UK. I 2001 blev det det mest solgte album i UK, med nogen forsinkelse.

Hendes næste album ”Life for Rent” solgtes verden over i 12 millioner eksemplarer i 2003. Det næste igen blev dog ingen succes og hun holdt en turnepause p.g.a sin faders død.

Stilen er elektropop og triphop.

Diskografi

  •          No Angel (1999)
  •          Life for Rent (2003)
  •          Safe Trip Home (2008)
  •          Girl Who Got Away (2013)
  •          Still on My Mind (2019)

Jeg har valgt albummet ”Life for Rent”

Links til Spotify og YouSee

På YouTube bliver det ”White Flag”

06 maj 2026

Toyah - nr. 809

 Toyah

Toyah Willcox ved Let's Rock Liverpool i 2021

Vurdering: 🎸🎸🎸🎸🎸 (🎸) – en yderst talentfuld kvinde med mange sider af sit talent

Historien

Toyah Ann Willcox er født 18 maj 1958 er en engelsk sangskriver, skuespiller og tv-vært. Hun har gjort sig lidt af en karriere.

Hun blev født i Birmingham, faderen var fabriksejer og moderen var var professionel danser. Navnet har hun efter den texanske by af samme navn, som er indiansk og betyder vand. Hun havde enrolig barndom og gik på privatskole. Hun havde dog et rebelsk sind og gennemgik behandlinger for skavanker i ryg og fødder. Hun fik dog højeste karakter i musik, modsat andre fag.  

Hun var tidligt interesseret i musik, dans og skuespil. Hun måtte selv betale for at gå på Birmingham Olde Rep Drama School, da hun ikke kunne få et stipendie, fordi hun læspede en smule. På skolen blev hun kaldt ”Bird of Paradise”. En ven anbefalede hende at se Sex Pistols, hvilket førte til, at hun bevægede sig over i punkbevægelsen. Kort tid efter flyttede til London for at jage en karriere i musik og teater. Hun fik langsomt roller i BBC bl.a.  i ”Second City Firsts”, samt en rolle i som en pige i et band der drømte om at komme i Top of the Pops. Inspireret af musicalroller, dannede hun et band kaldt Toyah, som havde en vis succes. Hun havde aldrig tænkt på at hendes karriere skulle være musiker, samtidig med hendes tvivl om hendes sin egen seksualitet. Hun var deslige frastødt af sine bandkameraters omgang med groupies.

I den periode lavede hun en film med bl.a. Adam Ant og Siouxsie Sioux og 1979 var hun med filmatiseringen af The Who’s Quadrophenia. I den periode var hun skiftevis musiker og skuespiller. Rollen i Quadrophenia gav hende en pladekontrakt med Safari Records. Her udgav hun sin debutsingle ”Victims of the Riddle”, som blev nr. som toppede indielisten i UK. Den blev ligeledes udgivet i Tyskland. Hendes andet album ”The Blue Meaning” 1980 blev nr. 40 på den britiske albumliste.

Det 3 album “Toyah! Toyah! Toyah!” fra 1981 krøb længere op ad listen som nr. 30. og ”Changeling” fra 1982 blev nr. 6.

I 1984 droppede hun bandet Toyah og gik solo som Toyah Wilcox og her har hun indtil nu udgivet 11 albums. Hun har ikke helt droppet skuespillet og seneste film er fra 2024.

Hun har været gift med King Crimson guitaristen Robert Fripp i 40 år. Stilen er punk, new wave, rock. Hun har altid haft kontrakt med uafhængige selskaber.                   

Diskografi

Bandet ”Toyah”:

·         Sheep Farming in Barnet (1979)

·         The Blue Meaning (1980)

·         Anthem (1981)

·         The Changeling (1982)

·         Love Is the Law (1983)

Som solist Toyah (er ikke komplet)

·         Minx (1985)

·         Desire (1987)

·         Prostitute (1988)

·         Ophelia's Shadow (1991)

·         Take the Leap! (1993)

·         Dreamchild (1994)

·         Looking Back (1995)

·         The Acoustic Album (1996)

·         Velvet Lined Shell (2003)

·         In the Court of the Crimson Queen (2008)

·         Posh Pop (2021)

·         Live at the Rainbow (2022)

Jeg har valgt albummet “Live at the Rainbow”, et af mange livealbums 

Links til Spotify og YouSee

YouTube: ”Waiting” fra albummet  “Take the Leap” fra 1993

05 maj 2026

Sleater-Kinney - nr. 808

 Sleater-Kinney

Bandet backstage i Austin Texas 2006

Vurdering: 🎸🎸🎸 Lidt halvkedelig punk eller indierock

Sleater-Kinney ˌ(sleɪtərˈkɪniː/ SLAY-tər-KIN-ee) er et amerikansk punkband dannet i Olympia, Washington i 1994 og det består af disse mennesker:

  •          Carrie Rachel Brownstein – født 1974 – vokal og guitar
  •          Corin Lisa Tucker – født 1972 – guitar og vokal
  •          Janet Lee Weiss – født 1965 – trommer fra 1996

Bandet kom fra Sleater-Kinnie Road i Lacey, Washington, som er opkaldt efter to familier der boede der i 1800-tallet. Tucker kom fra et band som hed Riot Grrrl og Brownstein kom fra Excuse 17. Da de spilelde de samme steder lokalt, blev badet blev et sideprojektfor de 2 kvinder. Og da Riot Grrl og Excuse 17 gik i opløsning, blev Sleater-Kinney deres hovedopgave. De fik Janet Weiss som trommeslager i 1996, selv om de havde haft 3 andre inden da.  De rejste til Australien efter endt college, og dernede skrev de materialet til deres selvbetitlede debutalbum, som udkom i 1995 på selskabet Chainsaw, dog uden nogen stor succes. De fik dog opmærksomhed i undergrundsmusikverdenen. De udgav 7 album inden pausen fra 2007-2003

Stilen er punk og indierock inspireret af bl.a. Siouxsie and the Banshees, The Cure, The Smiths og Radiohead.

Diskografi:  

  •          Sleater-Kinney (1995)
  •          Call the Doctor (1996)
  •          Dig Me Out (1997)
  •          The Hot Rock (1999)
  •          All Hands on the Bad One (2000)
  •          One Beat (2002)
  •          The Woods (2005)
  •          No Cities to Love (2015)
  •          The Center Won't Hold (2019)
  •          Path of Wellness (2021)
  •          Little Rope (2024)

 Jeg har valgt " deres seneste album Little Rope

Links til Spotify og YouSee

You Tube: “Hunt you Down”

02 maj 2026

Ugens album - Parsley, Sage, Rosemary and Thyme - Simon & Garfunkel - 1966

 Ugens album uge 19-2026

Parsley, Sage, Rosemary and Thyme  - Simon & Garfunkel – 1966

Links til Spotify og YouSee

Vurdering:🎸🎸🎸🎸🎸 – Duen er svær at komme uden om, og især Paul Simon glimrer sig med sig sangskrivertalent.

Paul Simon kunne ikke få kontrakt i USA og derfor opholdt han sig et stykke tid i London, hvor han skrev en del af melodierne på denne LP. LP’en regnes af mange kritikker for deres gennembrud og en af deres bedste plader. Pladen blev nr. 4 Billboard 200 og fik tredobbelt platin for salgstallet i USA- Jeg har nævnte den under 1001 albums du skal høre før du dør, men pyt pyt, det er en rigtig god plade

På YouTube bliver det nummeret "Homeward Bound"