14 oktober 2025

a-ha - nr. 731

 

a-ha

A-ha in concert at Palacio Vistalegre, Madrid, Spain, in 2010 (left to right: Magne Furuholmen, Morten Harket, Paul Waaktaar-Savoy)

Vurdering: 🎸🎸🎸 – Rent faktisk så synes jeg a-ha er kedelige trods deres enorme succes

Dannelse

A-ha er en synthesizer popgruppe fra Oslo i Norge, (oftest kaldt synth-pop). De blev dannet i 1982 af disse gutter

  •          Paul Waaktaar-Savoy – født 1961 – guitar og vokal
  •          Magne Furuholmen – født 1962 – keyboards og guitar
  •          Morten Harket – født 1959 – forsanger og guitar
  •          Desuden tour-musikere og session-musikere

I 1982 tog de 3 unge fyre til London for at gøre sig i musikverdenen. Navnet fik de fra en forfærdelig sang, som Paul Waaktaar-Savoy havde skrevet. De fik kontakt til en Terry Slater der arbejdede i musikbranchen og som havde forbindelse til Warner Brothers.

Karriere

De indspillede singlen ”Take on Me”, som ikke blev udgivet. Den blev så genindspillet i 1984, men hittede ikke trods support fra en video. Igen blev den genindspillet denne gang med produceren Alan Tarney og der blev lavet en ny video, der var lavet med en helt ny teknik. Denne video betragtes stadig som en af de bedste musikvideoer der er lavet. Nu hittede sangen i 1985 på førstepladsen i USA og andenpladsen i UK. De var således den første kunstner, der fik et nr.-1 hit i USA.

De kom i amerikanske tv-shows som ”Soul Train” som normalt var forbeholdt sorte musikere, med få undtagelser som David Bowie, Elton John og Pet Shop Boys. De blev nomineret til 8 MTV Awards og vandt de 6.

Deres debutalbum fra 1985 ”Hunting High & Low” som blev nr. 15 på Billboard 200 i USA og UK nr. 2. Albummet blev solgt i 11 millioner kopier verden over. I 1986 fik de det sidste Billboard Hot 100-hit med ”Cry Wolf”

Anmelderne var rimeligt tilfredse med deres først album og sådan set også det næste. De havde deres gyldne år fra 1987-1997 i hele verden. De holdt pause fra 1994 til 1998 og igen fra 2010 til 2015.

A-ha har solgt 100 millioner singler og albums gennem tiden. De har også spillet for 198.000 tilhørere på det berømte Maracana-stadion i Rio de Janeiro, Brasilien. Stilen er synth pop. Kun deres 3 første albums hittede i USA, medens andre albums hittede mange andre steder.  

Diskografi

  •          Hunting High and Low (1985)
  •          Scoundrel Days (1986)
  •          Stay on These Roads (1988)
  •          East of the Sun, West of the Moon (1990)
  •          Memorial Beach (1993)
  •          Minor Earth Major Sky (2000)
  •          Lifelines (2002)
  •          Analogue (2005)
  •          Foot of the Mountain (2009)
  •          Cast in Steel (2015)
  •          True North (2022)

Jeg har valgt albummet “Hunting and High Low”

Klik på albumcoveret for Spotify eller youSee Musik

YouTube-videoen bliver ”The Sun is Always Shining on TV”

Ingen kommentarer:

Send en kommentar

Brug et værdigt sprog