Ugens album uge 38-2025
Animals – Pink Floyd – 1977
Vurdering: 🐖🐖🐖🐖 (🐖)
I dag uddeler jeg grise (læs længere ned hvorfor). Det er bestemt ikke Pink
Floyds bedste album, men heller ikke det dårligste, som jeg mener er deres ”The
Final Cut” fra 1983. Animals er bestemt bestået.
Animals er Pink Floyds 10. album der udkom 21. januar 1977
på Harvest i UK og Columbia Records i US.
Indspilning
Animals er et af bandets konceptalbum der handler om socialpolitiske
forhold primært i England, som ”Meddle” (1971) og ”Wish You Were Here” (1975)
med lange numre.
Gruppen havde købt en bygning med kirkesale i Islington nord
for London, som tog det meste af 1975 at bygge om til et pladestudie som de
døbte Britannia Row Studios. Studiet kom senere til at blive brugt af Kate
Bush, Björk, The Cult, Peter Gabriel, Whitesnake, Pulp og mange andre. I dag har
Pink Floyd solgt det ti deres managers og er flyttet fra stedet til Twickenham,
sydvest for London.
Alle numrene er skrevet af Roger Waters på nær ”Dogs” som er
skrevet David Gilmour. Det var også første album hvor keyboardspilleren Rick
Wright ikke blev krediteret på albummet. Guitaristen Snowy White (ex Thin
Lizzy) spillede på et enkelt nummer, de var kommet til at slette David Gilmours
guitarsolo på ”Pigs on the Wing”. Snowy
White kom faktisk med på den efterfølgende turné. Dog kan han kun høres på udgaven
udgivet på 8-spors kassettebånd, et format mest brugt i Canada og USA til brug
i biler.
Konceptet
Albummet som før skrevet er et samfundskritisk album, der
bygger på George Orwells roman ”Animal Farm” som kritiserer stalinisme, men
Pink Floyds album kritiserer kapitalismen
Pink Floyd- covers blev normalt var blevet lavet af designkollektivet
Hipgnosis, men Waters kasserede i alt 3 forslag. Så det endelig forslag var lavet
af Waters selv med et foto af Battersea Power Stations (er nedlagt og er i dag
et shopping-center. De hængte en oppustelig gris op mellem de 2 skorstene som
ses på coveret. En skarpskytte skulle skyde den ned hvis den ”slap løs”. På grund
af dårligt vejr, blev det udskudt til næste dag. Bandets manager havde glemt at
hyre skarpskytten til den dag, og så skete der det uheldige at grisen rev sig
løs og fløj afsted mod Heathrow lufthavn, der kostede nogle aflyste fly. Den
landede i Kent hos en landmand, som blev vred over at den havde skræmt hans køer
fra vid og sans. Grisen kom tilbage, men tredje forsøg blev aflyst, så man fotograferede
bare grisen på landjorden og lagde ovenpå de tidligere fotos. Grisen kan ses kort flyve forbi Battersea i en
film lavet åbningsceremonien til OL i London i 2012.
Udgivelse
Albummet blev spillet af DJ’en John Peel den dag det udkom
og det slog ABBA’s rekord for flest uger på den britiske albumliste ved at ligge
i alt 108 uger på listen. De tog på ”In the Flesh Tour” umiddelbart efter.
Anmelderne var nu ikke helt så begejstret som det købende
publikum, men gav den dog karakterer i midten af skalaen. Albummet er solgt i
over 7 millioner eksemplarer
Udvalgte hitliste placeringer
- Australien – 3
- Østrig – 2
- Canada – 12
- Frankrig – 1
- Holland – 1
- Tyskland – 1
- Sverige – 3
- UK – 2
- USA – 3Jeg har valgt nummeret "Dogs"

Ingen kommentarer:
Send en kommentar
Brug et værdigt sprog