15 september 2025

Dion - nr. 703

 Dion

Dion 2. januar 2023 -  83 år gammel

Vurdering: 🎙️🎙️🎙️🎙️Der var mange af den type popkunstnere i USA fra 1956 – ca. 1963 og han var måske en af de  bedre. Dion havde rigtige mange singlehits enten skrevet af ham selv med andre eller også coverversioner. Stemmen er god, så det får han 4 mikrofoner for. Når jeg hører den slags musik, kommer jeg tit til at tænke på filmen ”Grease”.  

Dion DiMucci er født 18. juli 1939 i Bronx, New York oftest bare kaldt Dion. Han var født ind i en italiensk familie som navnet antyder. Som barn var han på turne med sin far der var vaudevillesanger. I den den tid kastede han sin kærlighed over countrymusik, især Hank Williams, men han kunen også godt lide blues og doo-wop som han hørt på lokale barer og i radioen. Han optrådte også som gadesanger sammen med kvarterets andre unge/børn, hvor de sang a cappella.

I 1957 var han til prøve på Mohawk Records, hvor de bad ham synge en sang af Hugo Montenegro, der bedst blev kendt for musik fra spaghettiwesterns. Dion mente den var gammeldags, men han blev alligevel overtalt. Det resulterede i singlen ”The Chosen Few” og blev udgivet under navnet Dion and the Timberlanes”. Singlen blev et lokalt hit i New York og Boston.  Det resulterede i han optrådte på tv-programmet ”American Bandstand”. Han kendt ikke ”the Timberlanes” så han skyndte sig tilbage til sit eget kvarter og hyrede 3 fyre og han kaldte sig nu Dion and the Belmonts.

Den nye gruppe fik sit gennembrud i 1958 på deres eget pladeselskab Laurie Records med melodien ”I Wonder Why” som blev nr. 22 i USA. De næste singler ”No One Knows” og ”Don’t Pitty  Me” kom også på Billboard Hot 100. Han blev inviteret med på en turne der hed ”The Winter Dance Party med blandt andet Buddy Holly, Ritchie Vallens, the Big Bopper. Den 3. februar efter en koncert på turneen blev han tilbudt at komme med privatflyet fra Clear Lake i Iowa, men han ville ikke bruge 86 $ på, da han mente det var for dyrt, lige så meget som hans far gav i husleje for hans lejlighed i New York. Flyet styrede og alle blev dræbt.

”The show must go on” og Dion fortsatte turneen med Frankie Sardo og Bobby Wee og senere erstattet med bl.a. andet Frankie Avalon og Fabian

Deres næste single ”A Teenager in Love” blev nr. 5 på Billboard Hot 100 i 1959. Deres største hit blev Where or When” samme år som nr. 3. Året efter blev han indlagt på et hospital for heroinmisbrug, et problem han havde haft nogle år. De næste singler floppede og the Belmonts gik i opløsning og Dion gik solo.

I 1960 udgav han sit første soloalbum, stadig på Lauri Records og hittet ”Lonely Teenager” blev nr. 12 og kun under navnet Dion. Han fik et nr. 1 hit med ”Runaround Sue” og herefter var der flere solohits, bl.a. et cover af ”The Wanderer”.

Han blev ligesom mange af de andre amerikanske popstjerner slået ud af ”the British Invasion” i 1663/64 og da han stadig havde problemer med narkoen, gled han ned fra stjernehimlen ganske langsomt.

I 1965 blev the Belmonts gendannet og nu begyndte de at spille bluesinspireret musik på opfordring pladeselskabet Columbia, da det var in, især de britiske grupper som Kinks, Them og the Rolling Stones. De lavede et album der hed ”Together Again” på ABC-records, men albummet blev en fiasko.

I 1968 gennemgik Dion en religiøs omvendelse og blev ”clean” for narkotika. Han indspillede et cover af ”Abraham, Martin and John (Abraham Lincoln, Martin Luther King og John F. Kennedy). Sangen blev nr. 2 i USA og 1 i Canada, sjovt nok.

Han forsatte i den religiøse retning indtil 1987, hvor han gav en koncert med sine gamle hits, og senere en velgørenhedskoncert med kunstnere som Bruce Springsteen, Paul Simon og Lou Reed. I 1989 blev han optaget i Rock and Roll Hall of Fame, hvor han blev introduceret af Lou Reed. I 2006 udgave han et album der hed ”Bronx in Blue” de blev nomineret til en Grammy og det blev nr. 2 blueslisten.

Stilen er pop, doo-wop, rock, kristen musik, teen-pop, blues og country. Så han spænder vidt. Han er en smule aktiv endnu. Han været gift med den samme sidne 1963.

Diskografi med the Belmonts:

  • Presenting Dion and the Belmonts (1959)
  • Wish Upon a Star with Dion and the Belmonts (1960)
  • Together Again (1966)
  • Live at Madison Square Garden 1972 (1973)

 

Delvis diskografi solo:

Jeg har valgt albummet “Runaround Sue” som blev nr. 11 på Billboard 200

Klik på albumcoveret for at lytte på Spotify

YouTube er det titelnummeret jeg har valgt

at
Labels:

Ingen kommentarer:

Send en kommentar

Brug et værdigt sprog

Abonner på: Kommentarer til indlægget (Atom)