24 september 2025

Primal Scream - nr. 712

Primal Scream

Southampton 2006

Vurdering: 🎸🎸🎸 – Stilen er bedre end techno, men ringere end electronica. Stilen er stærkt influeret af ”house”

Primal Scream er skotsk rockband dannet i 1982 i Glasgow af følgende medlemmer:

  •        Bobby Gillespie – født 1961 – vokal, trommer, bas og keyboards
  •        Robert ”Throb” Young – født 1964 – bas, guitar og keyboards – døde 2014
  •       Jim Beattie – guitar og keyboards – gik ud 1987
  •       Tom McGurk – trommer
  •        Andrew Innes – født 1962 - guitarist – kom med i 1987 – ex Drains
  •        Diverse udskiftninger gennem årene. Gillespie er eneste blivende medlem

Bobby Gillespie havde en skolekammerat der inviterede ham ti len Thin Lizzy koncert. Senere blev han interesseret i punkrock og var med i et lokalt band der hed ”Drains”. Draines havde Innes som medlem, der kom med i Primal Scream i 1987 efter Beatie gik ud. Punkæraen sluttede og Gillespie blev en smule desillusioneret over den bølge ”new wave”. De forsatte med Velvet Underground covers, men de begyndte også at skrive egne sange. Drains eksisterede egentlig ikke men spillede bare for at få tiden til at gå. De skiftede nu navn til Primal Scream efter en terapi, hvor man skriger af fuld hals for at komme af med sine barndomstraumer.

Deres gamle skolekammerat McGee havde lavet et uafhængigt pladeselskab, der hed Creation Records (1983-1999) som blev et betydeligt selskab for indie rock og britpop indtil 1999. De havde navne som Jesus and Mary Chain, the Loft, My Bloody Valentine, Dexy’s Midnight Runners og altså også Primal Scream. Efter et meget kort ophold i Jesus & Mary Chain, dannede han det endelige band og udgav debutsinglen ”All Fall Down” som fik positiv kritik. Efter udgivelse af singlen fik Gillespie ultimatummet, enten blive i Jesus & Mary Chain eller også behold dit eget band. Han valgte det sidste.

I 1986 turnerede de hele året og Gillespie var ikke helt tilfreds med deres performance. De skiftede nu til Warner Brothers datterselskab Elevation Records. Inden de begyndte at indspille deres debutalbum, blev trommealgeren McGurk fyret eller bedt om at gå. De indspillede LP’en i Rockfield Studios i Wales med produceren Stephen Street, men det gik ikke godt og med udskiftning af trommeslageren indspillede de nu pladen i London og da pladen var færdig havde den kostede 100.000 £. ”Sonic Flower Groove” havnede på 62. plads i England i 1987 og fik dårlige anmeldelser på begge sider af ”dammen”.

Bandet bestod nu af Gillespie, Innes og Young og de flyttede nu til Brighton, hvor de hyrede bassisten Henry Olsen og trommeslageren Phillip ”Toby” Tomanov som begge havde været med i Nico’s (ex Velvet Underground) backingband. Bandet vendte nu tilbage til Creation Records efter fiaskoen med den første lp. De udgav nu deres andet album ”Primal Scream”. Albummet var mere rockende, men anmeldere fans kunne bestemt ikke lide det. NME kaldte det ”forvirrende og uden sammenhæng”.

Først med deres næste album skete der noget. De var begyndt at interessere dig for ”acid house” men som Gillespie sagde ”I did’nt quite getting it” s åde vr begyndt at gå til ”raves”. Efter det gik de i studietog indspillede ”Screamadelica” som udkom i slutningen 1991 og som fik rigtig gode anmeldelser. Den opfølgende turne begyndte i Amsterdam og sluttede på Glastonbury og Sheffield. Bandet og deres fans blev for deres store indtag narkotika (ecstasy. Albummet havnede i top-10 i UK, og de mange efterfølgende albums havnede alle i toppen af UK-albumlisten. Deres popularitet er kalrt størst i UK og Eire, og en smule på kontinentet, men slet ikke i USA.

De begyndte med indie pop, og gik til psykedelisk og garagerock, for at ende med dance, men de har også gennem tiden leget med blues, trip hop, industrial rock. Alt sammen takket være multiinstrumentalisten Bobby Gillespie. De har været 10 gange i Danmark, første gang på Roskilde Festival i 1992 og sidst i Store Vega i juni 2025.

  •          Sonic Flower Groove (1987) – nr. 62
  •          Primal Scream (1989) – ingen placering
  •          Screamadelica (1991) – nr. 8
  •          Give Out But Don't Give Up (1994) – nr. 2
  •          Vanishing Point (1997) – nr. 2
  •          XTRMNTR (2000) – nr. 3
  •          Evil Heat (2002) – nr. 9
  •          Riot City Blues (2006) – nr. 5
  •          Beautiful Future (2008) – nr. 9
  •          More Light (2013) – nr. 12
  •          Chaosmosis (2016) – nr. 12
  •          Come Ahead (2024) – nr. 24

 Jeg har valgt deres gennembrudsalbum ”Screamadelica” fra 1991

Klik på coveret for at lytte på Spotify

YouTube: Valget blev ”Movin’ on Up”

Ingen kommentarer:

Send en kommentar

Brug et værdigt sprog