Jeg har skrevet om snart 700 kunstnere. Jeg har fået få opfordringer, blandt andet mere dansk musik, men også på nogle kvinder. Det er blevet til 145 kvindelige kunstnere eller kun 21%. Da jeg fører statistik over hvad og hvornår kan jeg se at antallet af kvinder er steget stærkt fra omkring 1995.
Jeg vil gerne skrive om kvindelige kunstnere, men der har slet ikke været det samme antal at vælge i mellem i 60'erne og 70'erne Mange af 60'erne var kvinder, der sang godt, men de skrev ikke selv musikken, og repertoireret var udvalgt af pladeselskaberne med få undtagelser som Janis Joplin, Dolly Parton, Diana Ross, Aretha Franklin, Nina Simone, Joan Baez og sidst men ikke mindst Joni Mitchell
Mange af Motown's sanggrupper var sammensat af pladeselskabet og så fik de stukket nogen melodier ud, som ikke var dårlige, men kvindernes indflydelse var lille. Hvis man forsøgte at få indflydelse, så var man ofte færdig i branchen.
Musik industrien var og er styret af mænd, og jeg ved ikke lige hvorfor man ikke leder efter flere talenter blandt kvinder, hvilket de burde gøre.
Der findes også en håndfuld bands, der er ledet af kvinder som Heart, Wolf Alice, Alabama Shakes, Siouxsie & The Banshees, Cranberries, men de er alle nyere og er slet ikke fra 60'erne.

Ingen kommentarer:
Send en kommentar
Brug et værdigt sprog