Supertramp - nr. 27 - Udgivet første gang 26. januar 2022 på Facebook

 Supertramp

Supertramp uden Rodger Hodgson i 2010

Vurdering: 🎸🎸🎸🎸🎸🎸 – Ofte er jeg i tvivl om jeg skal give den sidste guitar i min bedømmelse, men her er jeg slet ikke i tvivl. Et fantastisk band i de år det originale band eksisterede. Hodgson og Da<vis var lidt som Lennon og McCartney. De supplerede hinanden fantastisk i deres kompositioner.

Supertramp var megastore fra 70’erne til midten af firserne. Det blev grundlagt i 1969 i London, UK af Rodger Hodgson (Guitar, keyboard og vokal) og Rick Davis (Vokal og keyboards) Medlemmerne i det klassiske set-up var dengang fra 1972:

•          Rick Davis – født 1944 – vokal, keyboard, mundharpe – død 6. september 2025
•          Roger Hodgson – født 1950 – vokal, keyboards, guitar, bas
•          Dougie Thomson – født 1951 – bas
•          Bob Siebenberg – født 1949 – trommer
•          John Helliwell – født 1945 – saxofon og keybords

I begyndelsen spillede de det, der kaldes progressiv rock. Senere blandede det ret genialt med pop.  Den førte liveoptræden havde de på et spillested i München og kaldte sig “Daddy”. De havde kun fire numre på sætlisten og 2 af dem var coverversioner. De debuterede i 1970 med LP’en Supertramp efter navneskift og fik deres første større debut på Isles of Wight-festivalen samme år. Året efter udgave de deres 2. plade “Indelibly Stamped” Jeg må indrømmer jeg kende ikke disse skiver og jeg som troede jeg havde alt med Supertramp, næsten da.

Først i 1974 fik de succes med deres LP “Crime of The Century” Det album kom til at ligge 3 år i træk på Canadas top-100 albumliste fra 1974-1976 og toppede på en fjerdeplads i UK. I USA fik de 2 single top-40 hits med “Bloody Well Right” og “Dreamer”.

De næste albums ”Crisis? What Crisis?” og “Even the Quietest Moments” blev endnu større succeser. I 1979 udgav de deres nok mest kendte album “Breakfast In America” Fra det album kom der flere succesfulde singler end de fire foregående albums tilsammen. 

Den kunstneriske uenighed mellem bandets stiftere Davis og Hodgson, som havde ulmet siden begyndelsen, blev mere og mere udtalt og de udgav “Famous Last Words” og de tog derefter på turné og derefter forlod Roger Hodgson Supertramp.  HhHerefter udgav han solopladen “Brother Where You Bound”, der blev en rimelig succes uden Hodgson. På turneen i 1985 så jeg dem på Gentofte Stadion, hvor vejret var nogenlunde, men da de spillede “It’s Raining Again”, så kom der en tordenbyge og da nummeret var færdigspillet, så skinnede solen fra en skyfri himmel til publikums store jubel. En lidt vild oplevelse. Efter turneen var de reelt set opløst, selvom som så mange andre popper de op som en klon af noget der var en gang, og det faktisk ikke værd at beskæftige sig med.

Gruppen af solgt knap 70 millioner albums og stilen er progressiv rock til poprock.

Diskografi:

•          Supertramp (1970)
•          Indelibly Stamped (1971)
•          Crime of the Century (1974)
•          Crisis? What Crisis? (1975)
•          Even in the Quietest Moments... (1977)
•          Breakfast in America (1979)
•          Paris (1980)
•          ...Famous Last Words... (1982)

Uden Roger Hodgson

•          Brother Where You Bound (1985)
•          Free as a Bird (1987)
•          Some Things Never Change (1997)
•          Slow Motion (2002)

 Jeg har valgt “Crime of the Century” fra 1974

Vi skal høre “School” fra ”Crime of The Century” Vær tålmodig, da den starter meget stille, men er et af deres bedste numre efter min mening.