Vurdering: 🎸🎸- det er tydeligt
et er mere et band med oprørske meninger end egentlig musikalitet. De kommer bestemt ikke i mine playlister.
Babes in Toyland er et amerikansk kvinderockband dannet i 1987
i Minneapolis, Minnesota af disse kvinder:
Kat Bjelland – født 1963 – vokal og guitar
Lori Barbero – født 1961 – trommer og vokal
Michelle Leon – bas til 1992
Maureen erman
– f----Herman – født 1966 – bas fra 1992
De tre havde stort set ingen erfaring med at spille på instrumenter,
og initiativtageren Bjelland sagde de blot skulle bruge deres fantasi. Navnet
til bandet stammer fra en musical fra starten af det 20. århundrede i 1903 af
samme navn. De begyndte at opføre shows på lokale gallerier og andre steder ig
1988 udgav de deres første single ”Dust Cake Boy” på Treehosue Records og 1989
gik de i studiet for at indspille deres først album ”Spanking Machine” som
udkom i april 1990. Albummetblev bemærket af Sonic Youth’s frontmand Thurston
Moore og han inviterede dem med på deres Europa-turen som opvarmningsgruppe. De
spillede blandt andet på Reading festivalen i UK. Den britiske stjerne dj hos BBC
roste albummet til skyerne.
I 1993 blev de valgt at komme med på festivalturneen Lollapalooza
turneen i Amerika med blandt andet Alice in Chains og Rage Against the Machine.
Faktisk havde de rimelig succes, men de har holdt et par
pause indtil 2017 hvor bandet opløstes. Bandet der spilede alternativ rock blev
betegnet som et feministisk band.
Vurdering: 🎸🎸🎸🎸 (🎸)
er album der er lidt overset. Lidt synd for disse fantastiske musikere
I begyndelsen af 80’erne var Led Zeppelin gået i opløsning
og Bad Company var sat på pause. Jimmy Page var lidt rodløs, så en dag droppede
han forbi Paul Rodgers hjemmestudie. DE begyndte at lave nogle sange uden en enlig
plan med materialet. Page var ivrig efter at komme på turne, så det endt med at
lavede
et band Chris Slade på trommer (ex Manfred Mann’s Earth Band og senere med
AC/DC fra 1989-90, Asia og Uriah Heep. Bassisten blev Tony Franklin, der har
arbejdet sammen med Kate Bush, David Gilmour og Whitesnake. Supergruppen var nu
dannet.
Page ville ikke have noget Led Zeppelin materiale på deres
første album. De nåede at lave to albums inden opløsning. Som altid når vi taler
om supergruppe, så har de en kortlevetid. Det skyldes nok store kunstneriske
egoer.
Albummet blev nr. 17
i USA's Billboard 200 og nr. 15 i UK. Det andet album de udgav året efter hedder
”Mean Business”
Rasmus Bom Andersen Hellfest, Clisson, France 2019
Vurdering: 🤘🤘🤘🤘
(🤘) Som skrevet har jeg
ikke kendt bandet ret længe, men det er et rigtigt fedt heavy metal-band. De
nuværende danske sanger Rasmus Bom Andersen er helt forrygende. Jeg mener de er klart undervurderet.
Diamond Head er et gammelt heavy metalband som min ”unge”
nevø introducerede for mig for nogle måneder siden. De blev dannet i 1976 i West
Midlands og var en del af det man kaldte ”The New Wave of British Heavy Metal”,
der også talte Iron Maiden og Judas Priest m.fl. De bestod af følgende
medlemmer:
Brian Tatler – leadguitar – eneste blivende medlem
Sean Harris – forsanger
Rasmus Bom
Andersen – forsanger fra 2014 – født i Danmark
Duncan Scott – trommer indtil 1983
Robbie France – trommer fra 1983 – døde 2012
Colin Kimberley – bas til 1983
Flere udskiftninger på bas og trommer
Brian Tatler gik stadig i skole som 19-årig da han dannede
bandet og turnerede allerede med eget materiale. I 1979 indspillede de 2 selvfinansierede
demobånd. Timingen var perfekt medens heavy metal fra UK var på sit højeste. Seans mor kørte dem rundt i England i tour-bussen.
Rygtet spredtes og de fik en koncert som opvarmning for AC/DC og en for Iron
Maiden.
De var ledet af nogle amatører i branchen og derfor tog det nok
lidt tid inden de udgav deres første single ”Shoot Me Out” i 1980. Samme år kom
deres første album ”Lightning to the Nations” på Happy Face Records. Albummet udkom i 250 eksemplarer med et blankt
cover og signeret af bandet.
De nåede at komme i BBC i ”Friday Night Rock Sessions” samt
at spille på Reading Festival som afløser for Manowar, inden de fik kontrakt
med det store MCA Records hvor de indspillede albummet ”Borrowed Time”, som
blev et succesalbum på en 24. plads i UK i 1981. De kom nu på en fuld turne i Storbritannien.
Deres næste album ”Canterbury” i 1983 kostede mere at lave end
det tjente ind hed det sig. Det havnede
dog på en 32. plads. Den efterfølgende turne med Monsters of Rock spillede de
åbningskoncerten på Europaturneen. Senere var de opvarmning for Black Sabbath.
MCA ville ikke udgive flere plader med dem herefter.
De har holdt pause 1985-1991 og igen i 1994-2000 og fra 2025,
da Tatler midlertidig guitarist i Saxon.
Stilen er heavy metal der hviler på ryggen af Deep Purple,
Led Zeppelin, UFO, Black Sabbath og Free. Tatler er meget inspireret af Ritchie
Blackmore og Michael Schenker fra UFO og tyske Scorpions.
Diskografi:
Lightning to the Nations (1980)
Borrowed Time (1982) – [UK No.
24]
Canterbury (1983) – [UK No. 32]
Death and Progress (1993)
All Will Be Revealed (2005)
What's In Your Head? (2007)
Diamond Head (2016)
– [UK Rock No. 15]
The Coffin Train (2019) – [UK Rock No. 5]
Lightning to the Nations 2020 (2020) (re-recording with four bonus
tracks)
Jeg har valgt deres live album fra 2025 ” Live & Electric”
Klik på albumcoveret for at lytte på Spotify
På YouTube har jeg valgt 55 minutters koncert fra tysk tv WDR
(ARD) Rockpalast i 2018, en YouTube-kanal jag kan anbefale
Spooky Tooth ved en koncert i Kiel, Tyskland 4. november 1969
Vurdering: 🎸🎸🎸🎸
– et band som mange andre der spillede rock og bluesrock inspireret af Yardbirds,
Cream, Cactus, Led Zeppelin og Doors. Ganske solid musik, men lidt syret som den
tids musik ofte var.
Spooky Tooth var et engelsk band der blev dannet i Carlisle
i England i 1967 og var aktive indtil 1974 men har været gendannet for en kort
stund flere gange. De bestod af følgende medlemmer:
Luther Grosvenor – født 1946 – guitar
Mike Harrison – født 1942 – vokal og keyboards –
død 2018
Mike Kellie – født 1947 – trommer – død 2017
Greg Ridley – født 1947 – bas – død 2003
Gary Wright – født 1943 – keyboard og vokal – død
2023
·Diverse og udvidelser indtil 1974 med Grosvenor,
Kellie og Harrison som blivende medlemmer.Den mest kendte er Chris Stainton på keyboards, som har arbejdet sammen
med Bryan Ferry, Eric Clapton, the Who og Roger Waters.
Inden de hed Spooky Tooth hed de ”the V.I.P’s” og med den ovennævnte
besætning kom de til at hedde ”Spooky Tooth”. Snart kom de til at Island Records
stifter Chris Blackwell hvis selskab var kendt for progressiv rock og reggae.
På Island Records debuterede de med albummet ”It’s All About”i
juni 1968. Albummet var produceret af Jimmi Miller, som også havde produceret
Rolling Stones, Spencer Davis Group og Claptons ”Blind Faith”.
De udgav deres andet album ”Spooky Two” i 1969. Nummeret ”Better
by You, Better than Me” derfra har Judas Priest lavet et cover af på deres
album ”Stained Glas” i 1978. Herefter forlod Ridley bandet for at gå med i Humble
Pie.
De nåede at udgive 8 album inden opløsningen i 1974, hvilket
er ganske godt gået. Hitmæssigt lå deres album i midten af listerne i både UK
og USA. Nogle af de medlemmer der har været med er
Mick Jones - Foreigner i 1977
Luke Grosvenor
- Mott the Hoople som afløser for Mick Ralphs, som blev medstifter af supergruppen Bad Company. Luke
spillede også en kort overgang i Steelers Wheel.
Stilen er rock, bluesrock og psykedelisk rock.
Diskografi:
It's
All About (1968) – re-issued in 1971 as Tobacco Road, with the song "The Weight" replacing "Too Much of Nothing"
Spooky
Two (1969) – US No. 44, CAN No. 48
Ceremony (1969,
with Pierre Henry) – US No. 92
The
Last Puff (1970, credited as Spooky Tooth featuring Mike Harrison) – US
No. 84; CAN N. 70
Tobacco
Road (1971) – US No. 152
You
Broke My Heart So I Busted Your Jaw (1973) – US No. 84; CAN No. 58
Witness (1973)
– US No. 99
The
Mirror (1974) – US No. 130; CAN No. 88
Jeg har valgt albummet “Spooky Two” fra 1969
Klik på albumcoveret for at lytte på Spotify
På YouTube har jeg fundet nummeret ”Wating’ for the Wind”
Vurdering: 🎸🎸🎸🎸
– igen en god dansk sangskriver, men hun flakser også mellem, musik, film og andet,
så musikproduktionen er lille men af høj kvalitet
Annika Aakjær født 6. juli 1982 i Vodskov ved Aalborg.
Hun blev den første der blev optaget på den nye linje sangskriveruddannelse
på Rytmisk Musikkonservatorie i København hvorfra hun dimitterede i 2012.
Hendes første album ”Lille filantrop” i 2008 fik fine anmeldelser.
Det andet ”Missionær” i 2010 fik også gode anmeldelser.
I 2009 arbejdede hun sammen
med Anne-Dorte Michelsen om teaterkoncerten ”Come Together” over
Beatles-kompositioner. Stykket gik på Østre
Gasværk på Østerbro. Hun blev nomineret ti lårets ”Steppeulv” samme år, samt nomineret
til årets talent i P3 Guld i 2010.
Hun har haft mage jern i ilden ud over sin sangskrivning. Hun
bryder sig ikke om at udgive musik, men elsker at skrivesangene.
Hun har medvirket i filmen om Dirch Passer som Daimi og
været med i DR’s julekalender ”Julestjerner” som Piil i 2012 og hun titlen i en
film der hedder ”Esthers Orkester” i 2022. Stilen er pop til poprock med til tider satiriske tekster, men hun har altid noget på hjertet.
Vurdering: 🎸🎸🎸🎸-
Musikken er iørefaldende, men stemmen er lidt tynd trods sine 52 år. Det positive
er at hun selv skriver sin musik. Jeg kender hende ikke særlig godt må jeg
indrømme. Hun vil ikke være at finde i mine playlister.
Marie Frank er en dansk popsangerinde der er født i 1973 i
Viborg.
Hun fik sit gennembrud i 1999 med albummet ”Ancient
Pleasures” der blev indspillet i New York året forinden. Det album gave hende 4
hits. Albummet blev solgt i 40.000 eksemplarer og gav hende 4 grammyer.
Det andet album ”Vermilion” i 2001 solgt til guld og hun
blev kåret som årets sangerinde ved Danish Music Awards i 2002. Samme år brød
hun med det internationale pladeselskab BMG og lavede sit eget ”Frankly
Spinning Music”
Jeg har haft svært ved at find fakta om hende andet end
hendes pladeudgivelser, og det er endda sparsomt
Diskografi:
Ancient
Pleasures (1999)
Vermilion (2001)
Swimmingly (2003)
Where
the Wind Turns the Skin to Leather (2005)
Pop
Your Wheeze (2010)
Kontinua (2015)
Vel Undervejs (2023)
Jeg har valgt hendes seneste album fra 2023 ”Vel Undervejs”
Vurdering: 🎸🎸🎸-
Musikalsk er det langtrukkent med tekstmæssigt holder det. Alt er skrevet af
Niels Skousen. Senere i Niels Skousens karriere bliver musikken bedre, men det
var også hippietidens ånd.
Det danske band ”Skousen og Ingemann” blev dannet i 1970 midt
i hippietiden og før glamrock og disco slog igennem. De bestod af følgende
medlemmer:
Niels Skousen – født 1944 – guitar og vokal
Peter Ingemann – født 1943 – bas – ex Young
Flowers og Peter Belli
Stig Møller – født 1945 – guitar og vokal – ex Steppeulvene
og Starfuckers
Claus ”Tømrerclaus” Pedersen – født 1945 – guitar
Knud Jensen – saxofon
Bjørn Uglebjerg – født 1948 - trommer – ex Gasolin’
og Frede Fup – døde i 1994
Bandet var inspireret af gamle danske folkeviser og typisk
dansk hippiemusik fra den tid a la ”Alrune
Rod” og ”Steppeulvene” Deres mest solgt album er ”Herfra hvor vi står” udkom i
1971, som også varderes debutalbum.
Diskografi:
Skousen & Ingemann: Herfra hvor vi
står, 1971;
Skousen & Ingemann: Musikpatruljen,
1972;
Skousen, Ingemann & Møller: Lykkehjulet,
1976;
Skousen & Ingemann: Forbryderalbum,
1978;
Jeg har valgt ”Herfra hvor vi står”
Klik på albumcoveret for at lytte på Spotify
YouTube: “ Knud
Lavard” en sang om mordet på Knud Lavard i middelalderen som førte til borgerkrig
i Danmark
Vurdering: 🎸🎸🎸 –
Stilen er bedre end techno, men ringere end electronica. Stilen er stærkt
influeret af ”house”
Primal Scream er skotsk rockband dannet i 1982 i Glasgow af
følgende medlemmer:
Bobby Gillespie – født 1961 – vokal, trommer,
bas og keyboards
Robert ”Throb” Young – født 1964 – bas, guitar
og keyboards – døde 2014
Jim Beattie – guitar og keyboards – gik ud 1987
Tom
McGurk – trommer
Andrew Innes – født 1962 - guitarist – kom med i
1987 – ex Drains
Diverse udskiftninger gennem årene. Gillespie er
eneste blivende medlem
Bobby Gillespie havde en skolekammerat der inviterede ham ti
len Thin Lizzy koncert. Senere blev han interesseret i punkrock og var med i et
lokalt band der hed ”Drains”. Draines havde Innes som medlem, der kom med i
Primal Scream i 1987 efter Beatie gik ud. Punkæraen sluttede og Gillespie blev
en smule desillusioneret over den bølge ”new wave”. De forsatte med Velvet
Underground covers, men de begyndte også at skrive egne sange. Drains eksisterede
egentlig ikke men spillede bare for at få tiden til at gå. De skiftede nu navn
til Primal Scream efter en terapi, hvor man skriger af fuld hals for at komme
af med sine barndomstraumer.
Deres gamle skolekammerat McGee havde lavet et uafhængigt
pladeselskab, der hed Creation Records (1983-1999) som blev et betydeligt
selskab for indie rock og britpop indtil 1999. De havde navne som Jesus and
Mary Chain, the Loft, My Bloody Valentine, Dexy’s Midnight Runners og altså
også Primal Scream. Efter et meget kort ophold i Jesus & Mary Chain,
dannede han det endelige band og udgav debutsinglen ”All Fall Down” som fik
positiv kritik. Efter udgivelse af singlen fik Gillespie ultimatummet, enten
blive i Jesus & Mary Chain eller også behold dit eget band. Han valgte det
sidste.
I 1986 turnerede de hele året og Gillespie var ikke helt
tilfreds med deres performance. De skiftede nu til Warner Brothers
datterselskab Elevation Records. Inden de begyndte at indspille deres
debutalbum, blev trommealgeren McGurk fyret eller bedt om at gå. De indspillede
LP’en i Rockfield Studios i Wales med produceren Stephen Street, men det gik
ikke godt og med udskiftning af trommeslageren indspillede de nu pladen i
London og da pladen var færdig havde den kostede 100.000 £. ”Sonic Flower Groove”
havnede på 62. plads i England i 1987 og fik dårlige anmeldelser på begge sider
af ”dammen”.
Bandet bestod nu af Gillespie, Innes og Young og de flyttede
nu til Brighton, hvor de hyrede bassisten Henry Olsen og trommeslageren Phillip
”Toby” Tomanov som begge havde været med i Nico’s (ex Velvet Underground) backingband.
Bandet vendte nu tilbage til Creation Records efter fiaskoen med den første lp.
De udgav nu deres andet album ”Primal Scream”. Albummet var mere rockende, men
anmeldere fans kunne bestemt ikke lide det. NME kaldte det ”forvirrende og uden
sammenhæng”.
Først med deres næste album skete der noget. De var begyndt
at interessere dig for ”acid house” men som Gillespie sagde ”I did’nt quite getting
it” s åde vr begyndt at gå til ”raves”. Efter det gik de i studietog
indspillede ”Screamadelica” som udkom i slutningen 1991 og som fik rigtig gode
anmeldelser. Den opfølgende turne begyndte i Amsterdam og sluttede på
Glastonbury og Sheffield. Bandet og deres fans blev for deres store indtag
narkotika (ecstasy. Albummet havnede i top-10 i UK, og de mange efterfølgende albums
havnede alle i toppen af UK-albumlisten. Deres popularitet er kalrt størst i UK
og Eire, og en smule på kontinentet, men slet ikke i USA.
De begyndte med indie pop, og gik til psykedelisk og
garagerock, for at ende med dance, men de har også gennem tiden leget med
blues, trip hop, industrial rock. Alt sammen takket være multiinstrumentalisten
Bobby Gillespie. De har været 10 gange i Danmark, første gang på Roskilde
Festival i 1992 og sidst i Store Vega i juni 2025.
Sonic
Flower Groove (1987) – nr. 62
Primal
Scream (1989) – ingen placering
Screamadelica (1991)
– nr. 8
Give
Out But Don't Give Up (1994) – nr. 2
Vanishing
Point (1997) – nr. 2
XTRMNTR (2000)
– nr. 3
Evil
Heat (2002) – nr. 9
Riot
City Blues (2006) – nr. 5
Beautiful
Future (2008) – nr. 9
More
Light (2013) – nr. 12
Chaosmosis (2016)
– nr. 12
Come
Ahead (2024) – nr. 24
Jeg
har valgt deres gennembrudsalbum ”Screamadelica” fra 1991
Vurdering: 🎸🎸🎸 (🎸) De har haft en ujævn karriere, som også afspejler
sig i deres musik. De har bestemt lavet god musik, men også noget der er mindre godt.
The Pixies blev dannet i 1986 i Boston, Massachusetts af
disse mennesker
·Kim Deal – født 1961 – bas -
·”Black” Francis – født 1965 – forsanger og
rytmeguitar
·Joey Santiago – født 1965 – guitar
·David Lovering – født 1961 – trommer
Pixies som spiller alternativ rock blev dannet medens Santiago
og Francis gik på University of Amherst, der er et top-universitet i USA inden
for landbrug, men har også andre fakulteter. De begyndte at jamme lidt sammen. Efter
en tur til Puerto Rico som udvekslingsstudent, vendte Francis tilbage og forlod
universitetet. De arbejdede begge to på et lager, alt imens Francis skrev sang
i sin fritid.
I januar1986 dannede de et band og de satte en annonce i et
blad og efter lyste en bassist der kunne lide alt fra Peter, Paul & Mary
til rockbandet Hüsker Dü. Da det varet lidt mærkeligt ønske, var der kun der
responderede, nemlig Kim Deal. Hun mødte op og havde aldrig spillet bas før,
men dog guitar. Hun blev godtaget og hun anskaffede sig en bas, og nu øvede de
sig i hendes lejlighed.
De manglede også en trommeslager og Kim foreslog sin
tvillingesøster, men hun var ikke interesseret, så foreslog Kims mand at hyre David
Lovering, som Kim havde mødt ved deres bryllupsreception. Nu antog de det
tilfældige navn ”Pixies” som de slog op i ordbogen, og syntes definitionen ”små
elverfolk” lød godt. De flyttede nu til Loverings forældres garage, hvor de
øvede. Snart begyndte de at spille på barer i Boston-området. DE var nu blevet
opdaget og blev opfordret til at lave en demotape, som Francis’ far sponsorerede
med 1.000 $. De havde nu fået en manager og han afleverede båndet til det det
uafhængige britiske pladeselskab 4AD. Manageren syntes de var for meget rock ’n
roll, men efter opfordring skrev han alligevel kontrakt med dem.
Nu er det jo USA og deres første EP indeholdt kristne
tekster skrevet af Francis. EP’en ”Come On Pilgrim” Deres først album ”Surfer
Rosa” fik store roser i britiske magasiner som Melody Maker og Sounds, medens de
amerikanske var mere dæmpede.
De skrev nu kontrakt med Elektra til det amerikanske marked
og udgav albummet ”Doolittle”. Albummet kastede et par singler af sig, der
solgte rimeligt både i USA og UK. Albummet blev nr. 98 på Billboard 200 og i
England blev det nr. 8.
Efter albummet blev Deal og Francis uenige om den
kunstnerisk retning i efter en koncert i Frankfurt, da Deal ville have mere
indflydelse med hendes eget materiale. Efter den turneens afslutning i New York,
holdt bandet pause i 1989/1990. Deal lavede sit eget band ”the Breeders” (herom
længere nede. I 1993 sagde Francis i BBC 5 at bandet var definitivt slut uden
at informere de andre. De blev dog genforenet i 2003-2012 med Deal igen og i
2013 forlod hun bandet definitivt og hun blev afløst af Kim Shattuck (f. 1963 –
d. 2019)
Stilen er elementer af surf rock og punkrock, hvor de har
lyttet Iggy Pop, Captain Beefheart og R.E.M., Emerson, Lake and Palmer samt Talking
Heads. Santiagos spil er influeret af David Bowie, T. Rex, Limi Hendrix, George
Harrison og Lou Reed. De har solgt omkring 3 millioner albums. Sidst de var i
Danmark, var i DR Koncerthuset og første gang Pumpehuset i København, og året efter
på Roskilde Festival.
Diskografi:
Come
On Pilgrim (1987)
Surfer
Rosa (1988)
Doolittle (1989)
Bossanova (1990)
Trompe
le Monde (1991)
Indie
Cindy (2014)
Head
Carrier (2016)
Beneath
the Eyrie (2019)
Doggerel (2022)
The
Night the Zombies Came (2024)
Jeg har valgt “Surfer Rosa” til at repræsentere dem. Pladen
fik guld.
Klik på albumcoveret for at lytte på Spotify
YouTube: Her spilles “Where is Your Mind?”
Kim Deal / The Breeders
The Breeders 2018
Vurdering: 🎸🎸🎸 (🎸) igen må jeg sige en ujævn karriere 3½ max
Kimberley Ann Deal er født 10. juni 1961i Dayton Ohio og var
med i The Pixies 1986-1993 og 2004-2013. Hun lyttede som teenager til Led
Zeppelin og AC/DC. Hun begyndte at spille guitar som11-årig. Hun havde en der sendte
hende kassettebånd med the Undertones, Elvis Costello, Sex Pistols og Siouxsie
and the Banshees, som hun skattede meget højt. Som teenager dannede hun sammen
med sin tvillingsøster folkrock-band og her begyndte hun at skrive sange, da hun
syntes det var lettere at skrive dem selv end at lave covers, men så kender man
jo også akkorderne. Hun skiftede ofte highschool og på State University of Ohio
bestod hun ikke sin eksamen, men hun arbejdede som ufaglært biokemiker på et hospital.
I 1989 var kom med i rockgruppen Pixies (se ovenover) og i
1988 dannede the Breeders efter Pixies ”Surfer Rose-tour”. Breeders-navnet var
det navn hende og søsteren brugte da de have et band sammen som teenagere. I 1993
blev de midlertidigt opløst på grund af søsteren Kelleys narkoproblemer, som
hun kom ud af i 1995. I mellemtiden havde Kim Deal et band der hed the Amps. I 1995
lavede 2 albums indtil 2004 hvor hun var tilbage i Pixies indtil 2013,
hvorefter hun gik solo
Diskografi The Breeders
Pod (1990)
Safari (EP,
1992)
Last
Splash (1993)
Live
in Stockholm 1994 (1994)
Head
to Toe (EP, 1994)
Title
TK (2002)
Mountain
Battles (2008)
Fate
to Fatal (EP, 2009)
All
Nerve (2018)
The Amps
Pacer (1995)
Solo
Nobody Loves Your More (2024)
Jeg har valgt The Breeders ”Last Splash” fra 1993 der blev
nr. 33 på Billboard 200
.jpg "Copyright: Gesellschaft für Kieler Stadtgeschichte")
.jpg)
