11 juni 2025

Sly & the Family Stone - nr. 543 - Udgivet første gang 6. december 2023 på Facebook

 Sly & The Family Stone

Vurdering: 🎸🎸🎸🎸- Et band der ødelagde deres karriere med narkotika, men kunne have bragt det til noget meget større.

Dette gamle funkrock band fra San Francisco nåede at sætte et ordentlig aftryk funkmusikken fra 1966-1983. De blev stiftet af følgende medlemmer i 1966:

  •          Sylvester ”Sly” Stone – født 1943 – guitar, vokal, bas, orgel og mundharpe
  •          Freddie Stone – født 1947 – guitar og vokal
  •          Cynthia Robinson – født 1944 – trompet og vokal – død 2015
  •          Jerry Martini – født 1942 – saxofon
  •          Little Sister Vet Stone, Mary McCreay og Elva Mouton – backingvokalister
  •          Larry Garaham – født 1946 – bas og vokal
  •          Greg Errico – født 1948 – trommer
  •          Rose Stone – født 1945 – vokal og piano fra 1968

De fleste undtagen Errico var med hele vejen og bandet blev udvidet fra tid til anden. Sly’s forældre flyttede fra Dalals til Vallejo i Californien og der indspillede de yngste børn allerede en 78 rpm-plade i 1952 der var et kristen stykke musik der hed ”On the Battefield of the Lord” De kaldte sig ”The Stewart Four”. Stewart var deres efternavn. Sly hed i øvrigt Sylvester. Da Sly og Freddie gik i highschool, spillede de i et doo-wop-band der hed ”The Viscaynes”. De udgav nogle få lokale singler, hvilket Sly også gjorde som solist. Under navnet Danny Stewart.

I 1964 blev Sylvester Stewart DJ på en r&b-radiostation under navnet Sly Stone. Han havde dog også the Beatles og the Rolling Stones i sine playlister. Samtidig arbejdede han som producer for Autumn Records. Så i 1966 dannede han et band der hed ”Sly and The Stoners”. Freddie havde samtidig et band der hed ”The Stone Souls” Efter et forslag fra Martini fusionerede de deres bands. Ved deres første gig kaldte de sig ”Sly Brothers and Sisters”.

Efter en koncert skrev CBS Records kontrakt med dem og de udgav på deres Epic Records under navnet ”Sly & The Family Stone” deres første album ”A Whole New Thing” i 1967. Albummet fik pæne roser af kritikerne, blandt andet fra Tony Bennet.     

Han begyndte slev at skrive sin musik og singlen ”Dance to the Music” blev et kæmpe hit som nr. 8 på Billboard Hot 100. Albummene de u2dgav, havde ikke de stor succeser og de blev smidt hjem fra en UK-turne på grund brug af marihuana.

I 1968 udgav de singlen ”Everyday People” som blev deres første nummer 1 hit. Det var en sang mod fordomme af en hver slags. Singlen var en forløber til deres album ”Stand!” der blev solgt i 3 millioner eksemplarer. Det sikrede dem en plads på plakaten på Woodstock Festivalen i 1969. De havde derefter nogle singlehits.

Så skete der det at hele bandet blev frygtelig afhængig af kokain og PCP, og de havde kun et hit indtil 1971. De havde aflyste koncerter på grund Sly Stones afhængighed af stoffer.  Der var interne uenigheder, især på grund af livvagterne, der var hyret fra mafiaen. Ud over vagtopgaver skulle de skaffe narko.

Men i 1971 fik de igen et nummer 1 hit på Billboard Hot 100 med ”Family Affair” fra albummet ”There is a Riot Going On” i 1973 mistede han hele rytmesektionen på grund af Sly’s kokainmisbrug. I 1974 fik de det sidste top-40 hit med ”Loose Booty”

Langsom gik det ned ad bakke og succesen fra de sene 60’ere var slut i 1983. Hans musik fik blandt andet indflydelse på Herbie Hancock og Miles Davis brugte hans måde at spille funk på i deres musik. 8 millioner albums nåede de at sælge.

Diskografi:

  •          A Whole New Thing (1967)
  •          Dance to the Music (1968)
  •          Life (1968)
  •          Stand! (1969)
  •          There's a Riot Goin' On (1971)
  •          Fresh (1973)
  •          Small Talk (1974)
  •          Heard Ya Missed Me, Well I'm Back (1976)
  •          Back on the Right Track (1979)
  •          Ain't but the One Way (1982)

Jeg har valgt albummet ”Life” fra 1968

 

YouTube med ”Dance to the Music"


Ingen kommentarer:

Send en kommentar

Brug et værdigt sprog