Kinks - nr. 150 - udgivet første gang 25. maj 2022

 The Kinks

Klik på albumcoveret for at lystte på Spotify

Vurdering: 🎸🎸🎸🎸🎸🎸 Det får fuldt hus for deres originale og varierede musik og ikke mindst deres tekster.

Så kom vi til den anden af de efter min mening 4 helt store engelske bands i 60'erne. De 3 andre er The Rolling Stones, Animals, The Beatles i uprioriteret rækkefølge. Animals skrev jeg om 2.4.2022 og første gang 5.1.2022 i en skrabet version.

Nord for London gik 2 brødre ud af en søskendeflok på 8 rundt og lyttede til den jazzmusik som forældrene lyttede til og den tidlige rock ’n roll de ældre søskende spillede. De to brødre lærte at spille skifflemusik på guitar. Skifflemusik stammer fra starten af de 20. århundredes USA og en blanding af jazz, blues og amerikansk folkemusik. Instrumenterne var typisk banko, guitar, vaskebræt, redekam og vaskebaljebas etc. Det var den fattige mands musik i det sydlige USA. Musikformen fik en revival i England i 50’erne. De var så populært at man skyder at dr var omkring 30.000 skifflebands i England. Guitarsalget eksploderede. Tak for det, fordi disse musikere begyndte i deres pure barndom og ungdom at spille skiffle: Van Morrison, Alexis Corner, Roger Daltry fra Who, Mick Jagger, Jimi Page ex-Led Zeppelin, Ritchie Blackmore ex Deep Purple, Robin Trower, David Gilmore fra Pink Floyd, Graham Nash, Allan Clarke fra The Hollies og Bee Gees-brødrene. Derfor er skifflemusikken af enorm betydning for udviklingen af rockmusikken i Storbritannien og Irland. Rocken er som bekendt en amerikansk musikform, men englænderne ændrede udtryksformen for rockmusik for evigt i tresserne.

Nok om skiffle, men det måtte ligesom med på et tidspunkt. Davis-brødrene havde et skiffleband og de fik lov at spille til et skolebal hvor de gik i skole. De vel modtaget og begyndte herefter at spille på pubs og havde adskillige snager blandt andet Rod Stewart. Rod Stewart & The Moonrakers blev en lokal konkurrent om jobsene på pubberne til Ray Davis Quartet. I 1962 forlod Ray Davis hjemmet for at læse på en kunsthøjskole. Her blev spredte han sine interesser og ret meget, for eksempel jazz, blues og teater. På et tidspunkt spiller Alexis Corner Blues Inc. som i øvrigt er kendt for at spille sammen med danske afdøde Peter Thorup i gruppen CCS. Herom senere. Alexis satte Ray Davis i forbindelse med Yardbirds tidligere manager og han kom med i gruppe der hed Dave Hunt Band med Charlie Watts; senere Rolling Stones, på trommer. Ray Davis gendannede igen the Quartet og skiftede navn til ”Ravens” De forsøgte sig med forskellige pladeselskaber og det lykkedes først i 1964 lykkedes det dem ved hjælp af en producer at få kontrakt med Pye Records. De skifter herefter til navnet Kinks som er en hentydning til deres lidt ”kinky” tøjstil, som en af forklaringerne til navnet.

De udgav et cover af Little Richards ”Long Tall Sally” og den næste floppede ligeledes. I 1964 indspillede de deres egen ”You Really Got Me”. Ray Davis mente ikke lyden var rå nok, men de kunne ikke få mere studietid af pladeselskabet, so produceren betalte af egen lomme til et uafhængigt studie. Singlen blev udgivet i august 1964 og de kom i tv-programmet Ready, Steady, Go og samtidig fik den rigtig meget spilletid på piratradiostationen ”Radio Caroline” (stadig min yndlingsstation der ikke er pirat længere). De havnede som nr. 1 den 19. september. For øvrigt udgivet i mono. Stereo var meget dyrt dengang.

Jeg skrev forleden at MC5 var en af grundstenene til hardrock og heavy metal, men denne melodi er det så sandelig også. Nu rummede Kinks meget mere end hårdtslående rock, både musikalsk og tekstmæssigt.  Den næste single "All Day and All of the Night" var også en hardrock melodi som blev nr. 2 på den engelske hitliste 3 måneder efter.

De tog på at turnere i ret kraftigt i Europa og Australien og trommeslageren Mick Avory kom op at skændes i Cardiff på scenen med Dave Davis, hvor han knaldede hi-hat stativet i hovedet på Davis. Det var efterhånden rygtedes deres koncerter var ret heftige. Det resulterede i at Kinks ikke måtte optræde i USA for det Amerikanske Musikerforbund i 4 år. Det var jo ikke så godt, da det jo var hovedmarkedet for rockmusik. De var dog i TV hos Dick Clark Show, hvor en producer havde sagt til dem inden programmet, at bare fordi Betles havde gjorde, så skulle en fregnet møgunge tro han kunne gøre det samme. Det gjorde Davis sur og han stak ham en flad. Det er anekdote fortalt af Davis selv. Det skulle være grunden til forbuddet. Men dårlig omtale er bedre end ingen omtale, nogle gange altså.  I 1965 gav de en crossover single, som er en blanding af stilarter. I dette tilfælde er er det indisk citarmusik, måske inspireret af the Beatles ”Norwegian Wood” Dette kaldes også ”raga rock”. Sangen handler om homoseksualitet iflg. Davis, ret modigt på det tidspunkt.

The Kinks have mange hits fremover blandt ”Sunny Afternoon ” som blev nr. 1 foran Beatles ”Paperback Writer” På dette tidspunkt fik Ray Davis et nervøst sammenbrud (måske kaldet stress i dag) på grund af mange turneer, pres for at skrive hits og retssager (hvilke ved jeg ikke). De fik dog udgivet et album, hvor Davis virkelig viste sin kunnen og kritikkerne var helt vilde med ”Face to Face”

I 1970 udgav de en sang om en transkvinde og en ung mand. Ray Davis har aldrig været bange for at tage kontroversielle emner op i sin lyrik. Sangen hed ”Lola” som ofte er det nummer radiostationer spiller (der var den igen den med de samme numre bliver spillet på radiostationer).

De havde 9 albums i den amerikanske top-40 og 10 singler i top-10 på Billboards hot top-100 liste. I England havde 17 top-20 singler og 5 top-10 albums. De har udgivet 24 studiealbums og 4 livealbums og så vidt vides er der i hele verden udkommet mellem 100 og 200 opsamlingsalbums. De har omkring 50 millioner albums. De havde en opblomstring i 90’erne grundet britpop boomet, hvor flere af bands sagde de var inspireret af Kinks. Sidste koncert var i 1996, men de har stadig kontakt til hinanden.  Det er også ganske godt gået. De bevarede altid deres britiske særpræg modsat andre engelske bands der blev amerikaniserede. 

Personlig har jeg altid holdt af Kinks lige siden ”Your Really got Me” i 1964 hvor vi drenge skrålede på noget der lignede engelsk i skolegården. Den gangtalte børn om musik, det har jeg ikke på fornemmelsen de gør længere, men jeg kan tage fejl. 

I 2010 spillede Ray Davis sammen DR’s Radiounderholdningsorkester i Ledreborg Slotspark, hvor selv Thomas Treo fra Ekstra Bladet måtte overgive sig til de omarrangerede Ray Davis/Kinks sange gennem 40 år.

Medlemmer:

•          Ray Davis – født 1944 – vokal, guitar, keyboard og mundharpe
•          Dave Davis – født 1947 – guitar og vokal
•          Pete Quaife – født 1943 – bas – Døde 2010 i København
•          John Dalton – født 1943 – bas – fra 1966
•          Mick Avory – født 1944 – trommer

Ufuldstændig diskografi:

•          Kinks (1964)
•          Kinda Kinks (1965)
•          The Kink Kontroversy (1965)
•          Face to Face (1966)
•          Something Else by the Kinks (1967)
•          The Kinks Are the Village Green Preservation Society (1968)
•          Arthur (Or the Decline and Fall of the British Empire) (1969)
•          Lola Versus Powerman and the Moneygoround, Part One (1970)
•          Sleepwalker (1977)
•          Phobia (1993)
•          BBC Sessions 1964-1977 (live)

 Som altid når vi taler om så stor et band et det svært at vælge en melodi, det er nemmere at fravælge.

Spotify: Lola Versus Powerman and the Moneygoround

 YouTube: Lola