24 maj 2024

Lidt om stilarter 3

Emo



Emo er en musikgenre fra 00’erne, der ofte er følsom med åbenhjertige tekster. Stilen udspringer af hardcore punk og post punk. Det danner også grobund for en subkultur med en sammenhørighed med de bands de spillede musikken. Påklædningen var ’skinny jeans’, sort eyeliner, stramme t-shirts med bandnavne, nittede bælter, sort hår i pjuskede tjavser. De blev ofte kaldt ’emo-kids’. De virkede depressive og gjorde nogle gange selvskade, samtidig med de følte sig uden for det normale samfund. Følgende bands kan nævnes My Chemical Romance, Hawthorne Lights, Silverstein, Twenty One Pilots. Nogle bands blev beskyldt for at opfordre til selvskade og selvmord af pressen og visse konservative kredse. dette fik bands til at henvende sig til NME, hvor de benægtede det og de altid verbalt havde været mod vold og selvmord. Rocktidsskriftet Kerrang! skrev at det var en unødig dæmonisering af unge mennesker og sammenlignede det med Judas Priest og Ozzy Osbourne, der blev beskyldt for det samme i USA i midten af firserne. Kerrang! mente derimod at de skyldtes psykiske problem hos nogle få af de unge. Stilen havde sin storhedstid i begyndelsen af årtusindet. Stilen var ikke særlig kommercielt succesfuld.

Eksperimentel rock

Se ’art rock’ fra den 21. maj 2024

Folk punk

Folk punk stammer fra de tidlige 80’ere med bands som the Pogues i England og Violent Femmes i USA. Stilen fik en vis salgsmæssigsucces. Selv musikken bruger traditionelle folkemusik instrumenter som mandolin, violin, banjo og harmonik etc., men spiller det med punkinspiration. Teksterne er ofte politiske og socialrealistiske. Tænk på julehittet ’Fairytale of New York’. Der er underarter som celtic punk, gypsy-punk og anti-folk. The Pogues havde faktisk tre top-10 albums.  Andre bands er Dropkick Murpy (USA), Flogging Molly (USA), The Tossers, Greenland Whalefishers fra Norge.


Folk rock

Folk rock er omfattende genre, hvor rockmusikken trækker veksler fra folkemusikken, som udspringer fra folkemusikkens revival i slutningen af 50-erner og begyndelsen af 60’erne. Nogle af kunstnerne spillede begge dele, som for eksempel Bob Dylan og the Byrds. Da Bob Dylan udgav ’Bringing It All Back Home’ og ‘Highway 61 Revisited’ i 1965 fik han meget kritik for at svigte folkemusikken til fordel for rockmusikken. Andre var Simon og Garfunkel, og Buffalo Springfield. Det var egentlig den ’britiske invasion’ af grupper som the Beatles, Dave Clark Five, the Kinks etc. der gjorde at de amerikanske kunstnere tog fat i at blande de to stilarter. Det var ikke kun Dylan og the Byrds, men også Jefferson Airplane, Lovin’ Spoonful og the Mamas & the Papas. De to største grupper med største indflydelse var britiske The Animals med deres genfortolkning ’ House of the Rising Sun’ i 1964, og the Searchers. Andre nordamerikanske kunsterne er Joni Mitchel, Neil Young, Gordon Lightfoot. Rene folk rockbands fra England er Fairport Convention, Incredible String Band, T. rex i deres tidlige karriere (de var senere ’opfinder af glamrock) og der var Steeleye Span. Stilarten trækker også på middelalder musik med bands som Gentle Giant og Ritchie Blackmore’s Night. Selv progressiv rock og heavy metal trækker på folkemusikken. Her det "The Weight" et gammelt The Band-nummer

Funk rock

Funk rocken stammer fra USA i 60’erne hvor Sly & The Family Stone var foregangsmænd for stilarten. Hvis I undrer jeg springer funk over, kommer det senere for sig selv, men nu er det rocken det gælder. Stilarten er blevet brugt af mange fra Jimi Hendrix, Funkadelic, David Bowie, Aerosmith, Wild Cherry, Prince, INXS, Red Hot Chili Peppers, Rage Against the Machine.  Det kan være svært at høre forskel, men en hint kunne være, at stilen ikke indeholder soulmusik i nævneværdig grad. Funken udspringer af soul.


Ingen kommentarer:

Send en kommentar

Brug et værdigt sprog