31 maj 2024

Lidt om stilarter 7

 Heavy metal

Heavy metal tager sit udspring i 60’ernes bluesrock, acid rock og psykedelisk rock.  Der bliver skruet kraftigt op for lydstyrken, og musikken er med lange guitarsoloer af ofte ekvilibristiske guitarister. Trommerne er hårde beats, samt der ofte er et hårdtslående guitarriff. Et andet element er de såkaldte power-ballader. Vokalen er ofte i falset eller meget høje toner.

De første rigtige heavy metalbands var kraftigt influeret af berømte hardrockbands som engelske Led Zeppelin, Black Sabbath, Deep Purple, og amerikanske Aerosmith, Alice Cooper, Kiss og Van Halen.



Britiske Judas Priest så dagens lys i 1975. De var mindre bluespåvirket end hardrockbandene, og straks fulgte andre efter som Saxon og Iron Maiden. Man talte om ’New Wave of British Heavy Metal’ og fansene blev kaldt ’metalheads’ eller ’headbangers’ Genren blev beskyldt for mange ting som kvindehad, okkultisme, aggressivt had.

I 80’rne blev glammetal populært via bands som Bon Jovi, Motley Crue, Europe og Poison. I mellemtiden voksede der en underskov op af trash metal-bands som Metallica, Slayer, Megadeth og Anthrax, samt den ekstreme genre death metal fik også et vist publikum. Genren var skyld at der kom forældreadvarsler på musikken i USA.

 Ronnie James Dio siges at være opfinderen af håndtegnet "djævlehorn" der symboliser foragt og forsagelse af alt ondt. Det bruges ofte af publikum medens de headbanger til livemusikken. Fankulturen er ekstrem maskulin og af heteroseksuel observans, der dog sjældent er voldelig.



Ingen kommentarer:

Send en kommentar

Brug et værdigt sprog