29 maj 2024

Lidt om stilarter 5

Glamrock

Glamrock er måske den mest populære stilart, der der har eksisteret. Den opstod  i England i de tidlige 70'ere. Rygtet siges at det hele begyndte med, at Marc Bolan og T. Rex havde skiftet stil fra psykedelisk folk-rock til en mere pågående stil. T. Rex optrådte på BBC's Top of the Pops med singlen 'Hot Love' i glitter og satin.
Det er nok en sandhed med modifikationer. 
Stilen blev ofte fremført musikere med et feminint og flamboyant udtryk med sminke og  plateausko med masser glitter. Den kvindelige modpart var ofte maskulint klædt. Det virkede ofte ironisk og androgynt.
Selve musikken trak på alle stilarter fra rock and roll, bubblegum pop, cabaret og kompleks art rock. Bands og musikere der kan nævnes, er T. Rex, Sweet, Slade, David Bowie, Roxy Music, Mott the Hoople, Roxy Music, men centrale bands er også Queen og Elton John. Fra USA var der Alice Cooper, Lou Reed, New York Dolls, Sparks, Suzy Quatro og Iggy Pop. Glamrock var både mode og musik. Der var den simple rock & roll med Alvin Stardust og det avancerede art rock fra Roxy Music. Stilarten var et modsvar til den seriøse og alvorlige psykedeliske og progressive musik. Det afstedkom også en lang tradition for julesange som var begyndt med Slade's, 'Merry Xmas Everybody'. En del af musikken nærmede sig hardrock som Slade, Mott The Hoople, Kiss og Cheap Trick.
De fleste af de engelske bands var enorm populære i Europa, men det kneb med at slå igennem i USA for de fleste, undtaget var Elton John og David Bowie og til dels Roxy Music. Gamle navne tog også stilen til sig som Rod Stewart, Rolling Stones. Selv punkmusikken lavede covers af glamrock melodier. Senere så man, at amerikanske bands tage af disse melodier, og det er helt op til i dag. Genren havde sin storhedstid fra 1970 - 1976 



Ingen kommentarer:

Send en kommentar

Brug et værdigt sprog