22 november 2025

The National - nr. 760

 The National

The National i Holland 2016

Vurdering: 🎸🎸🎸🎸🎸Et band der søger sine egne veje, med deres forholdsvis stille musik. De falder absolut i min smag.

Begyndelsen

The National er et amerikansk indierockband fra Cincinnati, Ohio. De blev dannet i 1999 af disse fyre

  •          Matt Berninger – født1971 – vokal
  •          Aaron Dessner – født 1976 – guitar, bas, keyboards og vokal
  •          Bryan Devendorf – trommer
  •          Scott Devendorf – bas, guitar og vokal
  •          Brice Dessner – født 1976 – guitar

Matt Berninger og Scott Devendorf mødte hinanden på University of Cincinnati College of Design, Architecture and Planning.  Sammen med 3 andre dannede de et garagerock band der hed ”Nancy” opkaldt efter Berningers mor. De forsøgte at lyde ligesom Pavement. Det band holdt i 5 år og udgav et album ”Ruther 3429” på Wife Records. De splittedes da nogle af dem flyttede til Brooklyn i New York, hvor de havde et par bands bl.a. ”Project Nim”

De dannede bandet ”National i 1999, medens flere af dem arbejdede i dot-com boomet i IT-branchen og spillede om lørdagen.

Karriere

De udgav deres første album ”The National” i 2001 på Brassland Records, som var deres eget selskab. Albummet blev betragtet som et sted mellem americana og alternativ country. Det andet album ”Sad Songs for Dirty Lovers” kom 2 år senere. Samme år skrev de kontrakt med Beggars Banquet Records, som er et britisk uafhængigt selskab. Det første album ”Alligator på det selskab fik store roser af anmelderne og de fik nu opmærksomhed i de store musikmedier. De spillede på flere store festivaler i 2006 Pitchfork i Chicago, Reading & Leeds Festival i UK og Pukkelpop i Belgien.

Populariteten steg ganske langsomt og i 2013 blev de Grammy-nomineret for bedste alternative for albummet ”Trouble Will Find Me” og i 2017 fik de deres første Billboard Hot 100 hit med ”The System Only Dreams in Total Darkness". Albummet ”Sleep Well Beast” vandt en Grammy for bedste alternative album.

Stilen er alternativ rock inspireret af Joy Division, Leonard Cohen, Depeche Mode, Radiohead og Nick Cave & The Bad Seeds.  De har været 22 gange i Danmark, første gang på Loppen på Christiania, men ellers Roskilde, Amager Bio, Royal Arena 2 gange i 2019 og 2024, men også på Syd for Solen i 2022, og Northside i 2018. De siger, at navnet er neutralt og har ingen betydning af noget som helst.

Diskografi:

  •          The National (2001)
  •          Sad Songs for Dirty Lovers (2003)
  •          Alligator (2005)
  •          Boxer (2007)
  •          High Violet (2010)
  •          Trouble Will Find Me (2013)
  •          Sleep Well Beast (2017)
  •          I Am Easy to Find (2019)
  •          First Two Pages of Frankenstein (2023)
  •          Laugh Track (2023)

Jeg har valgt ”Sleep Weel Beast” fra 2017

Links til Spotify og YouSee

YouTube “The System Only Dreams in Total Darkness”

Ingen kommentarer:

Send en kommentar

Brug et værdigt sprog