07 november 2025

Paula Abdul - nr. 748

 Paula Abdul

Paula Abdul ved L.A. Fashion Week i Smashbox Studios 2007

Vurdering: 🎸🎸🎸 – En talentfuld kvinde på mange områder, der begyndte med koreografi og dans, og det nok der det største talent ligger. Hun har været heldig med at få en ordentlig håndfuld gode sange fra andre som hun storhittede med i MTV's glansperiode.

Begyndelsen

Paula Julie Abdul født 19. juni 1962 i San Fernando i Californien. Hun er sanger, koreograf og danser.

Hun er datter af en syrisk jøde, der var emigreret til USA via Brasilien og moderen var jødisk koncertpianist. Hun var i en meget ung alder fascineret af Gene Kellys dans i ”Singing in the Rain”, så hun begyndte at tage undervisning i ballet, jazz og step. Da hun gik på gymnasiet, blev hun udvalgt blandt 700 ansøgere om at blive cheerleader hos L.A. Lakers.

Hun begyndte sin karriere som cheerleader for Los Angeles Lakers og som18-årig blev hun leder for Laker Girls. Det vakte Jackson familiens opmærksomhed og hun blev koreograf for Janet Jackson, da musikvideoerne havde deres storhedstid med VH1 og MTV. Sidstnævnte lukker i øvrigt alle deres 5 musikkanaler 31.12.2025.

Karriere

Efter arbejdet med Janet Jackson fik hun kontrakt med Virgin Records som koreograf på musikvideoer. Hun fik også debut som sangermed debutalbummet ”Forever Your Girl” der blev et af de mest sælgende debutalbums nogensinde i 1988, og som solgte alene i USA 7 millioner eksemplarer og indeholdt 4 nr.1 singler hvilket var rekord for et debutalbum. Her i 2025 er hun nr. 7 over listen med flest nr. 1 hits for kvindelige kunstnere sammen med Diana Ross og Lady Gaga med samme antal.  

Ligeledes har hun været dommer på X-Factor og American Idol og amerikanske udgaver af ”Vild med Dans”. Hun har også virket som skuespiller i en stribe af film

Hendes musikalske stil er R&B og pop

Diskografi:

·         Forever Your Girl (1988)

·         Spellbound (1991)

·         Head over Heels (1995)

Jeg har valgt debutalbummet ”Forever Your Girl”

Links til Spotify og YouSee

YouTube  - ”Opposites Attrack” og kun fordi videoen er god og der er fart over feltet i musikken


Ingen kommentarer:

Send en kommentar

Brug et værdigt sprog