Blog om al slags musik: Marianne Faithfull - nr. 253 - udgivet første gang 16 september 2022

Marianne Faithfull

Vurdering: 🎸🎸🎸🎸 Jeg ville egentlig give 5, men lander på 4, da jeg ikke skal lade medlidenheden løbe af med mig på grund af hendes hårde liv. God er hun trods alt.

Mange af dem jeg har skrevet om har solgt over 10 millioner enheder, men det er faktisk ikke særligt almindeligt. Det almindelige salg for en engelsk kunstner 2-3 millioner og lidt højere i USA. I Danmark i gamle dage lå det en storsælgende plade på 100.000 og i dag skal kunstnerne være glade hvis den sælger 25.000 grundet gratis streaminger. Der kun ca. 40 kunstnere der solgt over 100 millioner enheder hvoraf 9 har solgt over 250 millioner

Marianne Faithfull er en af dem der har solgt godt men ikke til superstjernestatus. Faithfull blev født 29. december 1946 Hampstead, London, England. Da hun var 6 år gammel, blev forældrene skilt. Hun led af tuberkulose som barn, men blev heldigvis helbredt. Da hun voksede op i beskedne kår i Brixton, fik hun en stipendiat til at gå en romersk-katolsk kostskole på ugentlig basis i Reading vest for London. Her blev hun medlem af en teatertrup der hed Progress Theatre, der stadig eksisterer.

Hun begyndte at synge i 1964 i Londonområdet på kaffebarer. Hun blev ret hurtig kendt og blev inviteret til Rolling Stones party. Det førte til at Jagger og Richard skrev ”As Tears Go By” til hende som blev udgivet som faktisk kom på hitlisten i 1964. Rolling Stones indspillede den selv et år senere. Hun blev i øvrigt kæreste med Mick Jagger fra 1966 – 1970 efter en skilsmisse. Det medførte også et frygteligt narkotikamisbrug. Hvis i for nylig har set de 4 dokumentarer for nylig på DR omkring Rolling Stones, så forstår i hvorfor. De kan streames endnu fra DR.

Frem til 1970 var hun i øvrigt medskribent til Rolling Stones ”Sister Morphine” og sangen You Can’t Always Get What you Want” skulle handle om Marianne Faithfull. Hendes narkomani tog til og hun begyndte at tage alle mulige stoffer, trods filmroller blev ved. Under en razzia i Keith Richards hus blev hun fundet kun iført et tæppe af pels, helt bevidstløs.

I 1973 efter bruddet med Jagger i 1970 levede hun i Londons gader, narkoafhængig og hjemløs og hun havde også mistet forældreretten til hendes datter. Der levede hun i 2 år på må og få. De få venner hun havde hjalp hende med at indspille nogle få plader i den periode. Hun boede også hos venner og bekendte i samme periode.

Endelig 1979 lykkedes det nogenlunde at få bugt med narkoen og hun udgav det kritikerroste album Broken English. Den indeholdt blandt andet punk-reggae sang der hed ”Why D’Ya do It?” som var en kompleks sang som på overfladen lyder som hard-rock, men er tango i 4/4-takt.

Hun flyttede til New York i 80’erne og men ikke med særlig stor succes og 1987 opfandt hun igen sig selv som jazz og blues sanger.

Hun har aldrig givet op og narkoen har hængt som en skygge over hende hele hendes liv. Hun optrådte med Roger Waters ”The Wall” i 1990, og hun har sunget på Metallicas album Reload. I 2005 udgav hun et album der hed ”Before The Poison” der et samarbejde med P.J. Harvey og Nick Cave.

Jeg kan kun sige at trods spildte år med narko og delvist spildt supertalent, så har hun formået at sætte et aftryk i rockhistorien, Mange i min generation kan sagtens huske hende. Hun har udgivet 21 albums. Jeg vil tage nogle få her