13 februar 2025

Eminem - nr. 663

 Eminem

Vurdering: 🎤🎤🎤🎤 Jeg har svært ved at vurdere rap og hiphop, da jeg for det meste undgår det. For ikke at falde i unåde giver jeg ham 4 mikrofoner denne gang i stedet for guitarer.

Hvis man skal beskrive populærmusikken op gennem tiden, kommer man ikke uden om Marshall Bruce Mathers III eller også kunstnernavnet Eminem. Han er født 17. oktober 1972 i St, Joseph, Missouri beliggende ved Missouri floden, som er en by på ca. 70.000 indbyggere.

Da Eminem blev født, var hans forældre medlem af et band kaldet ”Daddy Warbucks” som spillede på hoteller rundt omkring inden de blev skilt fra hinanden da han var 1½. år, og han voksede op sammen med sin mor. De flyttede meget rundt fra St. Joseph til andre byer som Savannah, Kansas City, Warren og Roseville i Michigan inden det blev til Detroit i Michigan. Som dreng drømt han at blive tegneserieforfatter inden han opdagede hiphop med ”Ice-T” for første gang. Som 14-årig begyndte han at rappe sammen med en ven fra skolen. Han fik dårlige karakterer i skolen i næsten alle fag, og da han gik ud af 9 hjalp han sin mor med at betale regninger ved et job på en pizzabar.

I 1988 tog han scenenavnet ”MC Double M” og han lavede sin første demo sammen med en DJ. Nogle af hans venner udgav en EP i 1995 og deres første album ”Devil’s Night” i 2001. Han havde oså fået en pladekontrakt allerede 1995 og på det tidspunktarbejde han som opvasker på en restaurant i et kvarter der var præget af meget kriminalitet.

Han fik sit gennembrud i 1999 med lp’en ”The Slim Shady” i 1999 og derfra gik det stærkt og verdensberømmelsen tog til. The Slim Shady blev nr. 2 i USA og alle efterfølgende er blevet nr. 1 og han har solgt 130 millioner albums. Han er en af de få hvide rappere, der har solgt virkelig meget. Hans tekster er ofte samfundskritiske uden jeg kan gået i dybden med dem. Han er en sky person, der har haft en vanskelig barndom og ungdom i USA's værste miljøer. Han har også haft sit misbrug af valium etc.

Diskografi:

  • Infinite (1996)
  • The Slim Shady LP (1999)
  • The Marshall Mathers LP (2000)
  • The Eminem Show (2002)
  • Encore (2004)
  • Relapse (2009)
  • Recovery (2010)
  • The Marshall Mathers LP 2 (2013)
  • Revival (2017)
  • Kamikaze (2018)
  • Music to Be Murdered By (2020)
  • The Death of Slim Shady (Coup de Grâce) (2024)

Jeg har valgt albummet “The Eminem Show” uden begrundelse


YouTube: ”Without Me” 

Ingen kommentarer:

Send en kommentar

Brug et værdigt sprog