25 juni 2024

Ace of Base - nr. 630

 Ace of Base

Vurdering 🎸🎸🎸 Et gennemsnitligt godt/dårligt popband fra Skandinavien i 90’erne 

Den svenske dance-popgruppe fandt sammen i 1987 i Gøteborg bestående af 3 søskende samt en mere.

  •          Jonas Berggren – født 1967 – vokal, guitarist, keyboards
  •          Linn Berggren – født 1970 – vokal
  •          Jenny Berggren – født 1972 – vokal
  •          Ulf ”Buddah ”Ekberg” – født 1970 – keyboards og vokal

I 1987 var de et punkband og new wave cover band ved navn G Conrad. Det hele begyndte som et skoleprojekt og skiftede navn til New Arbat Avenue, som er en hovedvej i Moskva. Senere fik de navnet CAD (Computer Aided Disco). DE skiftede stil til selvskrevet technomusik inspireret af italiensk ’italo disco’ og house-musik.

De skiftede igen stil til reggae og blandede det med pop, som blev deres varemærke. Da de havde fået dårlige anmeldelser i Göteborg Posten, skiftede de navn igen. Det blev til  ’Ace of Base’ inspireret af metalgruppen Motör Head’s hit ’Ace og Spade’. De løb pladeselskaberne på døren i Stockholm inkl. Polar Music (dem med ABBA). Lige pludselig var det danske selskab Mega Records helt vilde med dem, og de bad dem om ikke at skrive kontrakt med andre. Med Mega Records fik de et nr. 2 hit i Danmark, men ikke noget i Sverige. De indspillede en single der hed ’All What She Wants’ som blev nr. 1 på den danske hitliste. De indspillede hurtigt en LP der hed ’Happy Nation’ Mega Record fik den distribueret i resten af Europa via Metronome/Polydor i november 1992. I maj 1993 lå det tidligere danske hit ’Al What She Wants’ nr. et i tre uger i Storbritannien og senere på året blev den nr. 2 på Billboard Hot 100, samt i Australien.

De havde en hel del hits indtil 2003 hvor de holdt en pause i 3 år. I 2006 til 2009 var de igen på banen, og derefter forlod Linn og Jenny Berggren gruppen og i dag er der kun Jonas og Ulf tilbage. De elver mest på 90’ernes store succes.

Lady Gaga påstår hun har brugt dem som inspirationskilde på hendes nummer ’Alejandro’, desuden har Katy Perry og Robyn kigget dem efter.

Diskografi

  •          Happy Nation / The Sign (1992/1993)
  •          The Bridge (1995)
  •          Flowers / Cruel Summer (1998)
  •          Da Capo (2002)
  •          The Golden Ratio (2010)

 Jeg har valgt albummet ’The Sign’ fra 1993

Klik på coveret for at lytte på Spotify


Ingen kommentarer:

Send en kommentar

Brug et værdigt sprog