Mink DeVille
Mink DeVille blev dannet i San Francisco og havde New Yorks
punkbands som forbilleder. I 1974 satte Willy DeVille sig for at lave et band. Willie
De Ville hed oprindelig William Borsey, men tog navnet DeVille til sig. Så vidt jeg
kan forstå har det noget med en Cadillac Convertible hvor interiøret er beklædt
med minkpels.
Willy fik øje på en annonce i et musiktidsskrift, hvor man
efterlyste bands til audition i New York- De blev husorkester i et spillested i
New York ved navn CGGB. De blev sammenlignet med Ramones, Blondie med en touch
af gammeldags soul og R&B. En manager fra Capitol Records så dem spille på CGBG
og de fik således en kontrakt, de skiftede sener til Atlantic Records hvor man som
altid får mere kunstnerisk frihed, takket være den indvandrede ejer fra Tyrkiet
Ahmed Ertegun. DE sluttede deres
karriere hos Polydor Records.
Stilen var meget blandet, med rødder tilbage til den tidlige
rock og soul. Når man hører dem, er man ikke tvivl om det er New York de
huserede. Storsælgende blev de aldrig og
rigtig punk var de ikke. De fik netop snuden ind på Billboard 200 med deres
første 4 plader og i 1986 var det slut.
Diskografi:
- 1977: Cabretta (in Europe); Mink Deville (in the U.S.) (Capitol)
- 1978: Return to Magenta (Capitol)
- 1980: Le Chat Bleu (Capitol)
- 1981: Coup de Grâce (Atlantic)
- 1983: Where Angels Fear to Tread (Atlantic)
- 1985: Sportin' Life (Polydor)
Her er de på YouTube med latinnummeret ’Demasiado Corazon’ fra samme plade



Ingen kommentarer:
Send en kommentar
Brug et værdigt sprog