10 august 2023

The Band

 

The Band

Vurdering: 🎸🎸🎸🎸🎸🎸Når man hører det orkester spille live, kan man godt forstå andre gerne vil have dem som backing. De kan nu godt selv skrive melodier.  



Jeg ville egentlig have skrevet om Savage Rose i dag, men så i aftes kom nyheden om orkesterlederen fra The Band Robbie Robertsens død som firsårig i Los Angeles efter lang tids sygdom.

The Band er et af de orkestre som anmeldere og andre musiker elsker, herom senere.

The Band er fra Toronto, Ontario i Canada og blev dannet følgende medlemmer fra 1967:

·         Rick Danko – født 1943 – bas, guitar og violin

·         Garth Hudson – født 1937 – keyboard, saxofon og harmonika

·         Richard Manuel – født 1943 – vocal, piano og trommer

·         Robbie Robertson – født 1943 – guitar, vokal og keyboard

·         Levon Helm – født 1940 – trommer, vokal, mandolin, guitar og mundharpe

·         John Simon – født 1941 – piano, saxofon, tuba og vokal – ikke fast medlem

Orkesteret spillede den form for musik man kalder americana, der er en blanding af rock, blues, jazz, r&b, country og folk, altså en smeltedigel af al slags amerikansk musik.   

Det hele begyndte da trommeslageren Helm blev fuldtidsmedlem som syttenårig af The Hawks, der var backingband for Ronnie Hawkins der er kendt for covers af ”Susie Q” og ”Who do You Love” af Bo Diddley. I 1963 opløstes gruppen på grund af uenigheder og de gad ikke at spille cover numre aften efter på natklubber. Robertson var i mellemtiden også blevet medlem. Efter de forlod Hawkins, kaldte de sig for ”Levon Helm Sextet” i 1965 udgav de en single under navnet ”Canadian Squires”. Senere det år gik de i studiet hos Atco Records. Her mødte de bluesmusikeren Sonny Boy Williamson og han ville gerne have dem med som backing band. Sonny Boy Williamson, der var født i 1912, døde kort tid efter, så de blev ikke til noget.

De blev så i stedet hyret som backingbad for Bob Dylan i 1965/1966 på dennes verdensturne. De var backing for mange frontfigurer, og så besluttede de sig for at bare at kalde sig ”The Band”. De begyndte på det at indspille albums under eget navn, men forsatte dog med at være backingband for Bob Dylan indtil 1974. Tiden med Dylan var ikke uden problemer, der have et amfetaminmisbrug og Helm forlod orkestret midlertidig på grund af negative respons over at Bob Dylan var gået fra folk til elektrisk rock. På europaturneen råbte folk ”Judas” efter ham. Folk fans var lidt hellige dengang, og følte sig lidt frelste og mere intellektuelle på grund af teksterne i protestsangene. Derfor lancerede de en lang syret version af ”Like a Rolling Stone” der blev spillet endnu højere.

Det faste samarbejde med Dylan sluttede i 1967 og herefter hed de The Band i stedet for the Hawks. I 1968 udgav de deres første album og på det tidspunkt havde de allerede 10 år på bagen og var erfarne musikere. Albummet kom til at hedde ”Music from the Big Pink” efter navnet på det hus hvor det var indspillet. De spillede på Woodstock Festivalen i 1969, men det er ikke filmet eller er med på pladen grundet juridiske rettigheder. Albummet blev rost til skyerne og nummeret ”The Weight” som blev deres signaturmelodi, kom med i filmen Easy Rider, hvor bands som Steppenwolf, The Byrds, The Jimi Hendrix Experience også bidrog med musik. Hvem kender ikke ”Born to Be Wild” med Steppenwolf, der stadig bliver spillet i radioen.

I 1969 udkom deres selvbetitlede album som blev en stor succes. Det album indeholdt nummeret ”The Night They Drove Old Dixie Down” som er blevet en anden af deres klassikere skrevet Robbie Robertson som er indspillet af rigtig mange som Johnny Cash, Joan Baez, The Black Crowes, Allman Brothers, Jerry Garcia, John Denver m.fl.

Til slut vil jeg nævne deres afskedskoncert i 1976 (de blev gendannet i 1983-1999). Denne koncert blev optaget af filminstruktøren Martin Scorsese i Winterland Ballroom i San Francisco på Thanksgiving Day 25 november 1976. Der blev desuden hyret en blæsersektion til lejligheden. Der var gæsteoptrædener af landsmændene Joni Mitchel og Neil Young, men også Bob Dylan, Ronnie Hawkins, Emmylou Harris, Muddy Waters, Dr. John, Van Morrison, Ringo Starr, Eric Clapton, Ron Wood, Neil Diamond, Paul Butterfield , the Staple Singers. Det hele endt ud i en tredobbelt LP samt film. Filmen har været vist i TV et par gange. Filmen hedder ”The Last Waltz”

The Band har haft indflydelse på mange orkestre så som Led Zeppelin, Elvis Costello, Grateful Dead, Eric Clapton, Elton John og Pink Floyd. Eric Clapton siger selv at debutpladen fra The Band var indirekte skyld i dannelsen af supergruppen Cream.

Diskografi:

·         Music from Big Pink (1968)

·         The Band (1969)

·         Stage Fright (1970)

·         Cahoots (1971)

·         Rock of Ages (live, 1972)

·         Moondog Matinee (1973)

·         Northern Lights – Southern Cross (1975)

·         Islands (1977)

·         The Last Waltz (live; soundtrack, 1978)

·         Jericho (1993)

·         High on the Hog (1996)

·         Jubilation (1998)

 Albummet bliver ”The Last Waltz:

Spotify:

https://open.spotify.com/album/4vXFiaDS8zuEl5bOUbW53x?si=RmHdIrbbQ0m0MbGFPn4Txw

YouSee:

https://musik.yousee.dk/album/125863291

YouTube er nummeret” The Night The Drove Old Dixie Down” fra The Last Waltz”

https://youtu.be/6dDbnwQlCek

Ingen kommentarer:

Send en kommentar

Brug et værdigt sprog