Sebastian
Vurdering🎸🎸🎸🎸🎸
Han skal have fem for det arbejde han har lagt for dagen inden for dansk musik.
Knud Torben Grabow Christensen er en af de mest succesfulde og anererkendte danske kunstnere de sidste 50 år. Han er født i Sønderborg 19. december 1949.
Han begyndte sin musikalske karriere hos DR i programmet Sommerferiebussen, som mange af lidt ældre kan huske med den hyggelige vært Elith Nørreholm der fór land og rige rundt med en bus for at underholde børn i sommerferien fra 1966 til sidst i halvfjerdserne. Programmet blev senere til TV med Hans Otto Bisgaard. Kendingsmelodien var i øvrigt ”Magic Trompets” med Herb Albert.
Da Sebastian var meget inspireret af den skotske sanger og sangskriver Donovan, som jeg skrev om 20.07.2022, indspillede han et par engelsksprogede singler i 1970 samt LP’en ”Goddess” i 1971. Da folk ikke ville bruge penge på en Donovan-efterligning med dansk accent, så gi khan over til at skrive danske tekster. Den første single på dansk var ”Lossepladsen bløder” som var inspireret af Bob Dylans ”Desolation Row” fra LP’en Highway 61 Revisited”.
Sebastian fik sit helt store gennembrud i 1972 med LP’en ”Den Store Flugt” der er blevet en klassiker i dansk pop- og rockhistorie. Jeg husker at det album blev spillet på alle teenageværelser dengang, sammen med Gasolin ’-pladerne.
De næste 15-20 år blev han en af de betydningsfulde danske komponister inden for dansk rock og folkemusik. Hans tekster kunne ofte være politiske, men i et poetisk udtryk og uden paroler som Røde Mor havde. Han skrev musik til filmen ”Du er ikke alene” hvor titelmelodien blev et kæmpehit i 1978. Andre hits er ”Hodja fra Pjort”, ”Romeo”. Han begyndte også at udvide instrumenteringen med synthesizere spillet af Kenneth Knudsen og elguitar af Nils Henriksen.
I 1979 indspillede han albummet Tiderne Skifter med tekster af Bertolt Brecht, hvilket han gentog i 1988 med pladen ”Det gode menneske fra Sezuan”
Fra 1980 slog Sebastian sig på musicals som litteraturklassikeren ”Skatteøen” af Robert Louis Stevenson” fra 1883. Sebastian var en af de få der fik lov at bruge børnebøgerne af Astid Lindgren som oplæg i anden kunst, og lavede Hodja fra Pjort, Pippi Langstrømpe. Opsætningen af disse musicals var for det meste først med ham selv som leder på Gladsaxe Teater, men senere havde han også et samarbejde om opsætningen af disse med teatergruppen Mastodonterne. Han indspillede også titelmelodien til børneserien ”Nana”, der er et af de mest sete børneprogrammer nogensinde.
Sebastian havde også tætte samarbejder med Lis Sørensen og Sissel Kyrkebø, som han har skrevet musik til. Han har opnået en grammy og albummet ”Fra stjerne til støv” er med på kulturkanonen, en tiltag fra folketinget som jeg synes er noget pjat.
Sebastian har også modtaget Polka Verner Legatet og kr. 190.000 stiftet af Søs Egelind og Kirsten Lehfeldt sammen med Skanderborg Festivalen (Nu Smukfest) Polka Verner er festivalens guitarspillende logo. Han har også modtaget andre priser. Han har solgt over 2 millioner albums.
Som turnemusikere har Sebastian altid haft toppen af poppen med sig. Det er folk som Alex Riel, Bo Stief, Jan Sivertsen, Jannie Høegh, Jens Rugsted, Ken Gudman, Kenneth Knudsen, Klaus Menzer, Lis Sørensen, Morten Kærså, Nils Henriksen, Peter Thorup, Poul Halberg, Sanne Salmonsen – bare for at nævne nogle af de mest kendte.
Han har udgivet frygtelig mange plader og er en af mest produktive i Danmark så I får kun en delvis diskografi:
• 1971: The Goddess
• 1971: Lossepladsen bløder (ep)
• 1972: Den store flugt
• 1973: Over havet under himlen
• 1974: Blød lykke
• 1975: Gøgleren, Anton og de andre
• 1976: Måske ku' vi
• 1976: Når lyset bryder frem (opsamling)
• 1977: Ulvehøjen
• 1977: Sebastian (norsksproget album)
• 1978: Ikke alene Danmark
• 1978: Sebastian i Montmartre (livealbum)
• 1979: Tiderne Skifter
• 1979: Cirkus Fantastica
• 1980: Live (livealbum)
• 1980: Nattergalen
• 1981: First time around (opsamling)
• 1981: Stjerne til støv
Albummet bliver ”Den store flugt” fra 1972 og melodien er den smukke ”Rose” som jeg holder umådelig meget af.
Spotify:
YouSee:
YouTube

Ingen kommentarer:
Send en kommentar
Brug et værdigt sprog