Black Sabbath
Det var i 70’erne min musiksmag for alvor blev formet, og
sådan er det for de fleste mennesker, at det er teenagealderen der får
betydning for musiksmagen fremover. Der bliver heldigvis bygget ovenpå. For mit
eget ved kommende, er jazz, klassisk, opera, world-music kommet til, men rocken
fra den tid står mit hjerte nært og et af orkestrene fra dengang var Black
Sabbath.
Black Sabbath blev dannet i 1968 i Aston, Birmingham.
Medlemmerne var følgende:
- Ozzy ”Prince of Darkness” Osbourne – født 03.12.1948 – Vokal og mundharpe – død 22.07.2025
- Tony Iommi – født 19.02.1948 – guitar
- Bill Ward – født 05.05.1948 – trommer
- Geezer Butler – født 17.07.1949 – bas
Efter Tony Iommi og Bill Ward havde opløst bluesrockbandet ”Mythology”
fra Carlisle i 1968, forsøgte de at danne et heavy bluesrockband i Aston, som
er lidt nordvest for centrum af Birmingham. Kendes for fodboldklubben Aston
Villa. De fik fat i Geezer Butler og Ozzy Osbourne. De to havde spillet i band
der hed ”Rare Breed” og Ozzy havde indrykket en annonce at de søgte job og de havde
deres eget PA-anlæg. De kaldte det nye band for ”The Polka Tulk Blues Band”.
Det er lidt usikkert hvor de fik navnet fra. De desuden en slideguitarist ved
navn Jimmy Philips og en saxofonist ved navn Alan Clarke. De blev dog smidt ud,
da Tony Iommi ikke syntes, at de bandet seriøst nok. De fortsatte som et
firmandsorkester med navnet ”Earth” De fik et job i en klub som opvarmningsband.
Publikum tog godt imod dem, og klubmanageren tilbød dem at være deres manager. I december
1968 forlod Tony Iommi pludselig bandet for at spille i Jethro Tull, men han
nåede til gengæld kun en optræden med bandet i det legendariske ”The Rolling Stones
Rock And Roll Circus” som var et tv-program Stones lavede. Han var ikke enig i Ian
Andersons musikstil. Han vendte derfor tilbage til ”Earth”. De var på turne i England,
men de opdagede, at der var et andet band der hed Earth.
Overfor deres øvelokale lå en biograf, der spillede den
italienske horrorfilm "Black Sabbath" med Boris Karloff i hovedrollen.
Butler han undrede sig over hvorfor mennesker bruger så mange på at se gysere,
så de skrev en sang der hed ”Black Sabbath” i noget der hedder ”djævlens
interval”, der giver et dystert lydbillede. Det anvendes ofte i klassisk musik. Melodien
stod i stærk kontrast til hvad man hørte på den tid af flowerpower-musik og
psykedelisk musik. Deres først show som Black Sabbath fandt sted i august 1969.
Deres første single hed ”Evil Woman”, der var et
covernummer fra det amerikanske band ”Crow”, som i øvrigt også er lavet af Tina
Turner. Singlen udkom på Fontana Records og senere på Philips Records progressive
selskab Vertigo. Singlen floppede. Efterfølgende fik de kun 2 dage til at indspille deres
debutalbum med Rodger Bain som producer. Han er også kendt for Budgie og Judas Priest.
Endelig i februar 1970 udkom deres selvbetitlede album, og de var så heldige at få
lov at spille 4 numre i John Peels meget aflyttede program ”Top Gear Radio Show”
og albummet nåede en 8. plads på den britiske hitliste.
Senere i 1970 udgav de albummet Paranoid og titelnummeret blev deres gennembrud. Bandet stod stærk kontrast til tidens hippiemusik, folk og flowerpowermusik. Jeg var vild med nummeret og tænkte dengang ikke så meget over de lidt okkulte tekster, hvilket jeg i dag synes bare lidt sjovt og man skal ikke tage det så alvorligt, men mere som en beskrivelse af verdens ondskab.
Kritikkerne hadede dem, først med deres 5 album "Sabbath Bloody Sabbath" fik de
roser, ligesom det næste album "Sabotage". Bandet var ret produktivt i de tidlige år og
havde på knap 4 år udgivet 6 albums. I 1979 forlod forsangeren Ozzy Osbourne og
blev erstattet af amerikaneren Ronnie James Dio, som efter min mening er en af
verdens bedste heavy metal sangere og de udgav de fantastiske album Heaven
& Hell og efterfulgt af Mob Rules. I 1983 kom Deep Purples Ian Gillan med i
bandet på enkelt album. Der var skiftende sangere og bassist som Glen Hughes, Tony
Martin og Dio igen, før Ozzy Osbourne var kommet nogenlunde ud at sit
stofmisbrug og kom med i orkestreret igen i 1997, for så at blive afløst af
Ronnie James Dio igen i 2006. Der var så gendannelse med Ozzy igen i 2010. De
nåede ikke at udgive deres 20. album grundet uenigheder, der ikke er helt klare,
men mon ikke det skyldes Ozzys excentriske livsstil. Det står for min regning.
De har solgt 70 millioner albums verden over, så man kan ikke komme uden om
dem. Det eneste indspillede kassettebånd jeg har haft er Sabbath Bloody Sabbath
og vi skal høre et nummer herfra.
Spotify:
Diskografi:
- Black Sabbath (1970)
- Paranoid (1970)
- Master of
Reality (1971)
- Vol. 4 (1972)
- Sabbath Bloody
Sabbath (1973)
- Sabotage (1975)
- Technical
Ecstasy (1976)
- Never Say Die! (1978)
- Heaven and
Hell (1980)
- Mob Rules (1981)
- Born Again (1983)
- Seventh
Star (1986)
- The
Eternal Idol (1987)
- Headless
Cross (1989)
- Tyr (1990)
- Dehumanizer (1992)
- Cross Purposes (1994)
- Forbidden (1995)
- 13 (2013)
Spotify:
YouTube: Paranoid, deres store gennembrudsmelodi


Ingen kommentarer:
Send en kommentar
Brug et værdigt sprog