New York Dolls
Vurdering: 🎸🎸🎸🎸(🎸)
Rock lige efter mit hoved, men synd de forfaldt til narko.
New York Dolls var et band der blandede punk, glamrock og
alm. rock. Deres fremtræden på scenerne i New York var med tung make-up og
nærmest drag-agtig. De blev dannet i 1971 I New York; hvor ellers? De bestod af
følgende medlemmer:
- David Johansen – født 1950 – Vokal – død 2025
- Johnny Thunders – født 1952 – guitar og vokal - død 1991
- Sylvain Sylvain – født 1951 – guitar, vokal og piano – død 2021
- Arthur Kane – født 1949 – bas – død 2004
- Billy Murcia – født 1951 – trommer – død 1972
- Jerry Nolan – født 1946 – trommer – død 1992
Sylvain SylVain og Billy Murcia gik på junior highschool og highschool sammen i 1967. De spillede i et ungdomsband det hed the Pox. De gik hurtigt i opløsning og de tog jobs i en tøjbutik overfor en butik der hed The New York Doll Hospital, som var et sted, man kunne få repareret sine dukker. I 1970 lavede de igen et band med og denne gang med Johnny Thunders, men ret hurtigt derefter rejste Sylvain til London. De andre spillede i forskellige bands i mellemtiden. Et af dem var The Rivets med Thunders, og en dag ville han ikke være frontmand længere, så de hyrede David Johansen som forsanger. De udgav et bånd der hed ”Dawn of the Dolls”. Sylvain kom tilbage og deres første optræden var juleaften på et hjemløseherberg i 1971.
De fik sig derpå en manager og Rod Stewart inviterede dem til London for at være opvarmning for sig. De var på en kort turne i England, hvor Murcia døde af en overdosis 21 år gammel. Han blev erstattet af Jerry Nolan, da de kom hjem, men inden da havde den senere Ramones-trommeslager Marky Ramone været til audition. Peter Kriss, den oprindelige trommeslager i Kiss blev også fundet for let.
De fik således kontrakt med Mercury Records hvor de udgav
deres selvbetitlede album i 1972. Albummet var produceret Todd Rundgren.
Anmelderne var nok taget på sengen, da det ikke var noget de havde hørt før, og
ordet mock-rock blev opfundet af værten på BBC’s Old Grey Whistle Test. Mock-rock er en blanding
af glamrock og punkrock.
De udgav deres anden LP To Much Too Soon” i 1974 og de
begyndte at spille mindre steder, men flere af medlemmerne var ude i et heftigt narkotikamisbrug
og i 1975 blev de fyret af Mercury dagen før udløbet af deres kontrakt. De spillede
deres sidste koncert 30. december 1976 som opvarmning for Blondie i Kansas
City.
David Johansen fik en nogenlunde solokarriere med aliasset Buster
Poindexter, Nolan døde i 1992 af meningitis, Thunders døde af en overdosis af
både heroin og metadon i 1991.
Morissey fra the Smiths havde lige siden sin pure ungdom været stor fan af dem, og han skaffede en gendannelse på benene til en enkelt koncert i London i 2004, med de 3 tilbageværende medlemmer. Kane døde af leukæmi en måned efter, men der blev udgivet en liveplade fra den koncert, samt en dokumentar til ære for Kane. De 2 andre gave ikke op, og i 2005 annoncerede de en turne. I 2011 turnerede de for sidste gang.
Stilen var punk, rock, heavy metal, glamrock med stor
indflydelse af Lou Read fra The Velvet Underground. De fik stor indflydelse på
den amerikanske punkscene i 70’erne, men også den britiske, som the Clash, Sex
Pistols og The Damned. Andre der har skævet til dem, er Green Day, Skid Row,
Twisted Sister. Desuden kan glamrock takke dem for en hel del indflydelse.
Diskografi:
- New York Dolls – 1973
- Too Much To Soon – 1974
- On
Day It Will Please Us to Remember Even This – 2006
- Cause
I Sez So – 2009
- Dancing
Backward in Heels – 2011
Spotify:


Ingen kommentarer:
Send en kommentar
Brug et værdigt sprog