Oasis - nr. 85 - genudgivelse fra 23. marts 2022

 Oasis

Efter en tur til New York tager vi til Manchester i 1991 hvor rockorkestret Oasis begyndte deres karriere med følgende medlemmer:

•          Liam Gallagher – Sanger – født 1972
•          Paul Arthurs – Guitar – født 1965
•          Paul McGuigan – Basguitar – Født 1971
•          Tony McCarroll – Trommer – Født 1971
•          Noel Gallagher – singleguitar – Født 1967 (Storebror til Liam)

Vurdering: 🎸🎸🎸🎸(🎸) De er ok, men helt op ringe er de ikke

 Dette er et af de mest succesfulde bands der spiller rock og britpop og de har solgt over 75 millioner albums hele verden. I 1991 havde McGuigan, Authurs, McCarroll og en der hed Chris Hutton et band der hed ”Rain” og da Authurs var utilfreds med sangeren Chris Hutton havde de nogle sangere til prøve, blandt andet Liam Gallagher. Liam blev optager, men han foreslog navneændring til Oasis inspireret af en fritids- vand- sportsland der hedder Oasis Leusure Centre i Swindon. De fik deres første job i Manchester i august 1991 som sidst på billetten til ”The Boardwalk Club” Noel var inde og se dem og han arbejdede faktisk som roadie for. Han synes ikke de var specielt gode eller ringe, men han tænkte lidt over om han kun bruge dem som et springbræt for nogle sange han selv havde skrevet. Han kom med i bandet på den betingelse at de var ham der skrev melodierne og guitarerne blev virkelig droslet ned til kun at spille simple barre - akkorder og grundtoner. I det hele taget blev lyden simpelt og forvreden uden kompleksitet.

De spillede mange jobs de næste par år og en dag i 1993 blev de inviteret til Glasgow i Skotland hvor ejeren McGee af Creation Records så dem spille først en aften. Han tilbød dem kontrakt, men de ventede med at skrive under indtil at de havde fået en kontrakt med Sony til resten af verden. Efter at have udgivet deres første single ”Supersonic” i april 1994 tog de på turne for at følge op på den 34. plads, som den havde fået i UK på hitlisten. Efterfølgeren ”Shakermaker” tabte de en sag om plagiat og måtte slippe 500.000 US$ i erstatning. Noel Gallagher stjal med arme ben på det tidspunkt både tekst og melodier og de blev tvunget til at skifte metoder for sangskrivning. Melodi og tekst en var faktisk plagiat af flere sange blandt andet Mr. Soft af Cockney Rebel og Mr. Clean af The Jam og hele sidste vers var stjålet fra et børne-tv-program der hedder Mr. Benn.

De turnerede næsten et år og havde et temmelig udsvævende liv der var ved at tage ”livet” af dem. I Los Angeles fik Noel en tamburin i hovedet af en tilhører, og han blev så så sur at han forlod bandet nogle dage og tog til San Francisco nogle dage hvor han skrev ”Talk Tonight”, men han kom tilbage og de fortsatte deres turne i Minneapolis. De udgav et par singler hvoraf ”Whatever” blev nr. 3 i UK.

Da de udgav i april 1995 ”Some Might Say” som blev deres første nr. 1 hit ui UK. kort tid efter blev trommeslageren uvenner med brødrene Gallagher og diverse modsatrettede beskyldninger fra begge parter. Alan White kom med i stedet.

Den 14. august 1995 udgav Oasis og det andet Manchesterband Blur en single, og så på samme dag. Det fik den engelske tabloidpresse til at tale om ”The Battle of Brittpop” som Blur ”vandt” den første uge med et salg på 274.000 mod Oasis 216.000. Blurs single hed ”Country House” og Oasis hed ”Roll With It” Undskyldningerne var mange fra pladeselskabet og manager var mange og lidt latterlige efter min mening.  Det beviser bare at tabloidpressen kun er ud efter salgstal uanset hvad omkostningen er for andre.

I 1996 spillede de deres første udendørs koncert på ”Maine Road Stadium” Manchester City F.C.’s hjemmebane. I august spillede 2 aftener i træk på Knebworth med hver 125.000 tilhørere Koncerterne var udsolgt på få minutter.

Historien kan blive meget lang for et band som man siger ”are living on the edge”. De spillede deres sidste koncert i april 2009 i Hong Kong og holdt i praksis op med at eksistere, selv om der har været nogle gensyn.

Stilen er det man kalder britpop og powerpop inspireret af The Beatles iflg. pressen, men selv siger de det er David Bowie, The Damned, The Kinks, The Smiths etc. etc.  The Kinks vil jeg også selv sige er mere sandsynligt end The Beatles. Britpop opstod som et modsvar mod grunge med lidt lysere temaer i både musik og tekster. Jeg har ikke selv været den store ynder af britpop, men anerkender bandsenes dygtighed. Jeg synes måske det bliver lidt kedeligt i længden. Jeg har flere de bands i støbeskeen til jer

Diskografi:

•          Definitely Maybe (1994)
•          (What's the Story) Morning Glory? (1995)
•          Be Here Now (1997)
•          Standing on the Shoulder of Giants (2000)
•          Heathen Chemistry (2002)
•          Don't Believe the Truth (2005)
•          Dig Out Your Soul (2008)