Ugens album Uge 14-2024
Irish Tour ’ 74 – Rory Gallagher – 1974
Vurdering: 🎸🎸🎸🎸🎸🎸-
et af de bedste live album i min besiddelse. Lyt hvis i kan lide bluesrock.
Det er næsten et år siden Excel valgte et Gallagher album
som ugens album, men nu skete det igen. Irish Tour ’ 74 er et live bluesrockalbum
og hans 6. album efter bruddet med gruppen Taste.
Det er optaget på en irsk turne med Ronnie Lanes Mobile Studio
i blandt andet Belfast og Cork. Rory Gallagher var en de få kunstnere der turde
spille i Belfast på grund af ”borgerkrigen”.
Egentlig hadede Gallagher at lave studie albums og spille
foran et publikum var essentielt for ham og derfor er dette live-album et hans
karrieres højdepunkter, hvor energien strømmer ud af højttalerne.
Dagen før koncerten i Belfast var der sprunget 10 bomber
rundtomkring i Belfast, men Rory holdt fast på, at han ville gennemføre koncerten.

Ingen kommentarer:
Send en kommentar
Brug et værdigt sprog