Savage Rose

Vurdering: 🎸🎸🎸🎸(🎸) Jeg er lidt ambivalent, men de får altså kun 4½, da de meget socialistiske tekster trækker ned efter min mening. Bedømt på musikken alene er ville den nok have fået 5. Politik og religion gør ikke noget godt for musik, dog må der gerne være lidt socialt medmenneskeligt engagement.

Savage Roseer en af de længst eksisterende danske rockgrupper. De blev dannet i 1967 af følgende medlemmer, hvor flere var søn af den klassiske pianist og komponist Herman D. Koppel

·         Thomas Koppel – født 1944 – piano, cembalo og vokal – Uddannet på Det Kgl. Musikkonservatorie

·         Anders Koppel – født 1947 – orgel, harmonika, fløjte og vokal – musikalsk oplært af sin far

·         Alex Riel – født 1942 – trommer – oprindelig jazztrommeslager

·         Jens Rugsted – født 1947 – bas

·         Flemming Ostermann – født? – guitar – ex-Dandy Swingers

·         Annisette (f. Hansen) Koppel – vokal – ex-Dandy Swingers

·         Ilse Marie Koppel – Født? – cembalo – Thomas Koppels kone og gik ud i 1969

·         Niels Tuxen – født 1949 – guitar – afløste Ostermann i 1968

Bandet debuterede på Plænen i Tivoli i København i 1968 og turnerede efterfølgende i Skandinavien og store dele af Europa og i 1969 deltog i den berømte Newport Jazz Festival i Rhode Island, USA. Denne festival er stadig kørende hvert år. Det var var efterhånden ved at få et rigtig godt internationalt ry.

Brødrene Koppel bosatte sig i Los Angeles og de havde gode kontakter til musikindustrien, der gerne ville markedsføre dem, men der var visse krav de stillede til gruppen.  Pladeselskabet ville blande sig i musikken og sidst men ikke mindst, skulle de spille for de amerikanske tropper i Vietnam. Savage Rose var kompromisløse og rejste efter bruddet med selskabet hjem til Danmark. De indledte en karriere der var baseret på marxistiske ideer og flere af dem var medlem af DKP. Hippierne i Danmark var meget venstreorienterede. De har siden bibeholdt dette socialistiske element i deres tekster.

De har deltaget i mange arrangementer for og imod det ene og det. Bandet har dog op gennem tiden haft store udskiftninger og kun Annisette og Thomas har været blivende medlem indtil 2006, hvor Thomas Koppel døde siddende ved klaveret i under ferieophold i Puerto Rico.

Musikalsk kom de fra forskellige verdner og de trak på bluesen, poppen, rocken, folkemusikken fra Europa og USA og jazzens musikstile og blandede det godt og grundigt. Musikalsk var de af meget høj klasse, der kunne mere end deres håndværk. De sagde selv de hentede inspirationer hos the Beatles, the Rolling Stones og Jimi Hendrix m.fl.

Diskografien er meget omfattende og jeg næver lige nogle op gennem karrieren

·         The Savage Rose – 1968

·         Travellin’ – 1969

·         Refugee – 1971

·         Dødens Triumf - 1972

·         Babylon – 1972

·         Sangen for livet – 1988

·         Black Angel – 1995

·         Universal Daughter – 2007

·         Homeless – 2017

Albummet bliver Black Angel fra 1995:

Spotify:

https://open.spotify.com/album/3f8isILRauEpd4RExh02xQ?si=Z-XpzEJgRNa5R-FgI3bv8w

YouSee:

https://musik.yousee.dk/album/31255554

YouTube Black Angel fra Skanderborg Festivalen (Smukfest nu om stunder) i 1995

https://youtu.be/hnptIRTNOWA

 

The Band

Vurdering: 🎸🎸🎸🎸🎸🎸Når man hører det orkester spille live, kan man godt forstå andre gerne vil have dem som backing. De kan nu godt selv skrive melodier.  

Jeg ville egentlig have skrevet om Savage Rose i dag, men så i aftes kom nyheden om orkesterlederen fra The Band Robbie Robertsens død som firsårig i Los Angeles efter lang tids sygdom.

The Band er et af de orkestre som anmeldere og andre musiker elsker, herom senere.

The Band er fra Toronto, Ontario i Canada og blev dannet følgende medlemmer fra 1967:

·         Rick Danko – født 1943 – bas, guitar og violin

·         Garth Hudson – født 1937 – keyboard, saxofon og harmonika

·         Richard Manuel – født 1943 – vocal, piano og trommer

·         Robbie Robertson – født 1943 – guitar, vokal og keyboard

·         Levon Helm – født 1940 – trommer, vokal, mandolin, guitar og mundharpe

·         John Simon – født 1941 – piano, saxofon, tuba og vokal – ikke fast medlem

Orkesteret spillede den form for musik man kalder americana, der er en blanding af rock, blues, jazz, r&b, country og folk, altså en smeltedigel af al slags amerikansk musik.   

Det hele begyndte da trommeslageren Helm blev fuldtidsmedlem som syttenårig af The Hawks, der var backingband for Ronnie Hawkins der er kendt for covers af ”Susie Q” og ”Who do You Love” af Bo Diddley. I 1963 opløstes gruppen på grund af uenigheder og de gad ikke at spille cover numre aften efter på natklubber. Robertson var i mellemtiden også blevet medlem. Efter de forlod Hawkins, kaldte de sig for ”Levon Helm Sextet” i 1965 udgav de en single under navnet ”Canadian Squires”. Senere det år gik de i studiet hos Atco Records. Her mødte de bluesmusikeren Sonny Boy Williamson og han ville gerne have dem med som backing band. Sonny Boy Williamson, der var født i 1912, døde kort tid efter, så de blev ikke til noget.

De blev så i stedet hyret som backingbad for Bob Dylan i 1965/1966 på dennes verdensturne. De var backing for mange frontfigurer, og så besluttede de sig for at bare at kalde sig ”The Band”. De begyndte på det at indspille albums under eget navn, men forsatte dog med at være backingband for Bob Dylan indtil 1974. Tiden med Dylan var ikke uden problemer, der have et amfetaminmisbrug og Helm forlod orkestret midlertidig på grund af negative respons over at Bob Dylan var gået fra folk til elektrisk rock. På europaturneen råbte folk ”Judas” efter ham. Folk fans var lidt hellige dengang, og følte sig lidt frelste og mere intellektuelle på grund af teksterne i protestsangene. Derfor lancerede de en lang syret version af ”Like a Rolling Stone” der blev spillet endnu højere.

Det faste samarbejde med Dylan sluttede i 1967 og herefter hed de The Band i stedet for the Hawks. I 1968 udgav de deres første album og på det tidspunkt havde de allerede 10 år på bagen og var erfarne musikere. Albummet kom til at hedde ”Music from the Big Pink” efter navnet på det hus hvor det var indspillet. De spillede på Woodstock Festivalen i 1969, men det er ikke filmet eller er med på pladen grundet juridiske rettigheder. Albummet blev rost til skyerne og nummeret ”The Weight” som blev deres signaturmelodi, kom med i filmen Easy Rider, hvor bands som Steppenwolf, The Byrds, The Jimi Hendrix Experience også bidrog med musik. Hvem kender ikke ”Born to Be Wild” med Steppenwolf, der stadig bliver spillet i radioen.

I 1969 udkom deres selvbetitlede album som blev en stor succes. Det album indeholdt nummeret ”The Night They Drove Old Dixie Down” som er blevet en anden af deres klassikere skrevet Robbie Robertson som er indspillet af rigtig mange som Johnny Cash, Joan Baez, The Black Crowes, Allman Brothers, Jerry Garcia, John Denver m.fl.

Til slut vil jeg nævne deres afskedskoncert i 1976 (de blev gendannet i 1983-1999). Denne koncert blev optaget af filminstruktøren Martin Scorsese i Winterland Ballroom i San Francisco på Thanksgiving Day 25 november 1976. Der blev desuden hyret en blæsersektion til lejligheden. Der var gæsteoptrædener af landsmændene Joni Mitchel og Neil Young, men også Bob Dylan, Ronnie Hawkins, Emmylou Harris, Muddy Waters, Dr. John, Van Morrison, Ringo Starr, Eric Clapton, Ron Wood, Neil Diamond, Paul Butterfield , the Staple Singers. Det hele endt ud i en tredobbelt LP samt film. Filmen har været vist i TV et par gange. Filmen hedder ”The Last Waltz”

The Band har haft indflydelse på mange orkestre så som Led Zeppelin, Elvis Costello, Grateful Dead, Eric Clapton, Elton John og Pink Floyd. Eric Clapton siger selv at debutpladen fra The Band var indirekte skyld i dannelsen af supergruppen Cream.

Diskografi:

·         Music from Big Pink (1968)

·         The Band (1969)

·         Stage Fright (1970)

·         Cahoots (1971)

·         Rock of Ages (live, 1972)

·         Moondog Matinee (1973)

·         Northern Lights – Southern Cross (1975)

·         Islands (1977)

·         The Last Waltz (live; soundtrack, 1978)

·         Jericho (1993)

·         High on the Hog (1996)

·         Jubilation (1998)

 Albummet bliver ”The Last Waltz:

Spotify:

https://open.spotify.com/album/4vXFiaDS8zuEl5bOUbW53x?si=RmHdIrbbQ0m0MbGFPn4Txw

YouSee:

https://musik.yousee.dk/album/125863291

YouTube er nummeret” The Night The Drove Old Dixie Down” fra The Last Waltz”

https://youtu.be/6dDbnwQlCek

 

Sebastian

Vurdering🎸🎸🎸🎸🎸 Han skal have fem for det arbejde han har lagt for dagen inden for dansk musik.

Knud Torben Grabow Christensen er en af de mest succesfulde og anererkendte danske kunstnere de sidste 50 år. Han er født i Sønderborg 19. december 1949.

Han begyndte sin musikalske karriere hos DR i programmet Sommerferiebussen, som mange af lidt ældre kan huske med den hyggelige vært Elith Nørreholm der fór land og rige rundt med en bus for at underholde børn i sommerferien fra 1966 til sidst i halvfjerdserne. Programmet blev senere til TV med Hans Otto Bisgaard. Kendingsmelodien var i øvrigt ”Magic Trompets” med Herb Albert.

Da Sebastian var meget inspireret af den skotske sanger og sangskriver Donovan, som jeg skrev om 20.07.2022, indspillede han et par engelsksprogede singler i 1970 samt LP’en ”Goddess” i 1971. Da folk ikke ville bruge penge på en Donovan-efterligning med dansk accent, så gi khan over til at skrive danske tekster. Den første single på dansk var ”Lossepladsen bløder” som var inspireret af Bob Dylans ”Desolation Row” fra LP’en Highway 61 Revisited”.

Sebastian fik sit helt store gennembrud i 1972 med LP’en ”Den Store Flugt” der er blevet en klassiker i dansk pop- og rockhistorie. Jeg husker at det album blev spillet på alle teenageværelser dengang, sammen med Gasolin ’-pladerne.

De næste 15-20 år blev han en af de betydningsfulde danske komponister inden for dansk rock og folkemusik. Hans tekster kunne ofte være politiske, men i et poetisk udtryk og uden paroler som Røde Mor havde. Han skrev musik til filmen ”Du er ikke alene” hvor titelmelodien blev et kæmpehit i 1978. Andre hits er ”Hodja fra Pjort”, ”Romeo”. Han begyndte også at udvide instrumenteringen med synthesizere spillet af Kenneth Knudsen og elguitar af Nils Henriksen.

I 1979 indspillede han albummet Tiderne Skifter med tekster af Bertolt Brecht, hvilket han gentog i 1988 med pladen ”Det gode menneske fra Sezuan”

Fra 1980 slog Sebastian sig på musicals som litteraturklassikeren ”Skatteøen” af Robert Louis Stevenson” fra 1883. Sebastian var en af de få der fik lov at bruge børnebøgerne af Astid Lindgren som oplæg i anden kunst, og lavede Hodja fra Pjort, Pippi Langstrømpe. Opsætningen af disse musicals var for det meste først med ham selv som leder på Gladsaxe Teater, men senere havde han også et samarbejde om opsætningen af disse med teatergruppen Mastodonterne. Han indspillede også titelmelodien til børneserien ”Nana”, der er et af de mest sete børneprogrammer nogensinde.

Sebastian havde også tætte samarbejder med Lis Sørensen og Sissel Kyrkebø, som han har skrevet musik til. Han har opnået en grammy og albummet ”Fra stjerne til støv” er med på kulturkanonen, en tiltag fra folketinget som jeg synes er noget pjat.

Sebastian har også modtaget Polka Verner Legatet og kr. 190.000 stiftet af Søs Egelind og Kirsten Lehfeldt sammen med Skanderborg Festivalen (Nu Smukfest) Polka Verner er festivalens guitarspillende logo. Han har også modtaget andre priser. Han har solgt over 2 millioner albums.

Som turnemusikere har Sebastian altid haft toppen af poppen med sig. Det er folk som Alex Riel, Bo Stief, Jan Sivertsen, Jannie Høegh, Jens Rugsted, Ken Gudman, Kenneth Knudsen, Klaus Menzer, Lis Sørensen, Morten Kærså, Nils Henriksen, Peter Thorup, Poul Halberg, Sanne Salmonsen – bare for at nævne nogle af de mest kendte.

Han har udgivet frygtelig mange plader og er en af mest produktive i Danmark så I får kun en delvis diskografi:

• 1971: The Goddess

• 1971: Lossepladsen bløder (ep)

• 1972: Den store flugt

• 1973: Over havet under himlen

• 1974: Blød lykke

• 1975: Gøgleren, Anton og de andre

• 1976: Måske ku' vi

• 1976: Når lyset bryder frem (opsamling)

• 1977: Ulvehøjen

• 1977: Sebastian (norsksproget album)

• 1978: Ikke alene Danmark

• 1978: Sebastian i Montmartre (livealbum)

• 1979: Tiderne Skifter

• 1979: Cirkus Fantastica

• 1980: Live (livealbum)

• 1980: Nattergalen

• 1981: First time around (opsamling)

• 1981: Stjerne til støv

Albummet bliver ”Den store flugt” fra 1972 og melodien er den smukke ”Rose” som jeg holder umådelig meget af.

Spotify:

https://open.spotify.com/album/1EWjtighXarbFwZ6mYR2Zk...

YouSee:

https://musik.yousee.dk/album/176807450

YouTube

https://youtu.be/0XvmRoneprQ    

 

Holly Johnson

Vurdering:🎸🎸🎸🎸(🎸) FGTH og hans solomusik er dejlig glad musik med en gran af alvor i. Hurra for det.   

Den 13-4-2022 skrev jeg om Frankie Goes to Hollywood, og et af medlemmerne har haft en ganske fin solokarriere. Holly Johnson er født 9. februar 1960 i Liverpool, UK og er døbt William Johnson

Da han gik på college, tog han kælenavnet Holly efter Andy Warhols veninde den transkønnede skuespiller Holly Woodlawn. Holly er fra en film fra 1961 der hedder ”Breakfast at Tifanny’s” og Woodlawn er fra et skilt, hun så udenfor en kirkegård. Det undrer ikke nogen, når det er Andy Warhols omgangskreds. Hun er i øvrigt nævnt i Lou Reeds ”Walk on the Wild Side”. Medens Holly gik på den skole, havde han og en kammerat interesseret sig for Marc Bolan fra T-Rex og David Bowie. Holly spilede på det tidspunkt bas i punk/new wave-band der hed ”Big In Japan” fra 1977 – 1978. De nåede at udgive to singler. Johnson mødte sin partner, der blev hans manager og som også senere blev en succesfuld kunsthandler.

I 1982 kom han med i Frankie Goes to Hollywood, som hvis ikke kræver nærmere introduktion, da de blev et de mest populære dance-rock og new wave bands i 80’erne. Et band jeg holder meget af. Et band der havde et ry for sadomasochistiske undertoner. I 80’erne var der flere der flirtede med den slags image. F.eks. Anne Linnet og Madonna uden sammenligning i øvrigt. David Bowie har nok været den, der kunne forvirre publikum mest med seksuelle undertoner op gennem tiden.

I 1987 forlod Holly Johnson Frankie Goes to Hollywood på grund af musikalske uoverensstemmelser. Det har man ligesom hørt før. Han blev nærmest forbudt at fortsætte sin solokarriere af pladeselskabet ZTT Records, en slags brancheklausul. Johnson lagde sag an og vandt den i 1988, hvor dommeren afgjorde at kontrakten var helt urimelig og han ville stadig være bundet af når han fyldte 70. ZTT appellerede dommen men tabte også i denne sag, hvilket har fået betydning for hele musikbranchens fremtidige kontrakter.

Endelig i 1989 fik Holly Johnson lavet sit første soloalbum ”Blast” for MCA Records som blev en megasucces med singler som ”Americanos”, ”Love Train” og ”Atomic City”. Samme år lavede han en indsamlingssingle sammen med Paul McCartney til fordel for fodboldkatastrofen på Hillsborough Stadium i Sheffield, hvor 97 mennesker blev mast og kvalt til døde til FA-Cup semifinale mellem Liverpool FC og Nottingham Forrest. Det stadig et traume for mange fodboldtilhængere. Singlen ”Ferry Cross The Mersey” blev nr. 1 i UK og Irland. Det er i et gammelt Gerry & The Pacemakers-nummer, som Frankie Goes to Hollywood også indspillede.

Hans andet album i 1991 floppede og kom slet ikke på hitlisten og han trak sig midlertidigt fra offentligheden og musikken, da han var blevet erklæret for hiv-positiv. Det blev dog først offentliggjort i 1993 i et interview i The Times. Han har efterfølgende kun optrådt sporadisk, mest hos BBC, hvor han lavede et program om the Beatles der hed ”In The Beginning”. 2011 optrådte han sammen med Jools Holland med Animals-nummeret ”House of the Rising Sun”. Hvis i støder på Jools Holands programmer på BBC kan jeg varmt anbefale disse. Han har mest beskæftiget med at lave malerier siden 1991. 2 albums er det dog blevet til.

Holly Johnsons musik var banebrydende i 80’erne både musikalsk men også tabunedbrydende på grund af sin homoseksualitet.

Diskografi:

·         Blast – 1989

·         Dreams Tha Money Can’t Buy – 1991

·         Soulstream – 1999

·         Europa – 2014

Jeg synes vi skal have albummet ”Blast” fra 1989

Spotify:

https://open.spotify.com/album/2r9fw0nRxU66dI5B95GPNs?si=1KOzbBPuQ5-VGLvUvJiGAQ

YouSee:

https://musik.yousee.dk/album/77518517

Nummeret bliver ”Love Train” optaget til et tysk tv-program. Et forrygende nummer. Ud på dansegulvet med jer

https://youtu.be/FV_Ws1Fw3gU

 

Chicken Chack

Vurdering: 🎸🎸🎸🎸 Et typisk britisk bluesband fra 60’erne. Ganske fedt

Chicken Chack er et mindre kendt engelsk band, og jeg har orkestret med taget med fordi Christine Perfect – senere McVie, en af hovedkræfterne fra Fleetwood var med i dette band.

Bandet blev dannet i 1965 som et bluesrock band af følgende

·         Stan Webb – født 1946 – guitar og vokal

·         Alan Morley – Født? – trommer

·         Andy Silvester – født 1947 – bas

·         Christine (Perfect) McVie – født 1943 – keyboard og vokal

Det hele begyndte lidt før i 1964, da Silvester spillede i et band der hed ”Sounds of Blue” som også havde Chris Wood – senere Traffic. Desuden var McVie eller Perfect som hun faktisk hed inden hun blev gift. Med et nyt set-up uden McVie dannede de en trio med navnet Chicken Chack efter en jazzmelodi, der hedder ”Back at the Chicken Chack”. Chicken Chack er, så vidt jeg kan finde ud, et sted hvor man sælger grillkyllinger. De slog sig ned i Hamburg i Tyskland, hvor de lige som the Beatles havde gjort, spillede i Star Club.

I 1967 kom Christine McVie med i gruppen. I 1968 udkom deres først LP “40 Blue Fingers, Freshly Packed and Ready to Serve”. Den plade fik faktisk ret meget opmærksomhed. De anden plade var ”O.K. Ken” i 1969. Begge plade blev rimelige succeser og var i top-10.

De var en af hovedaktørerne i den engelske hvide blues der kom fra England i 60’erne og for fastholde publikumsinteresse indsang de Etta James-hit, som mange af jer sikkert kender, nemlig ”I ’d Rather Go Blind” som mange af helt sikkert kender i en eller anden udgave. Da Mcvie indsang den, havde hun allerede besluttet at forlade Chicken Chack, da hun ar blevet gift med Fleetwood Macs bassist Jon McVie. Fleetwood Mac var dengang et blus band, som senere blev til rockband, da Peter Green forlod bandet. Christine kom med i dette band i 1970.

Chicken Chack eksisterer stadig, men kun med Stan Webb som oprindelig medlem.

De har udgivet 18 albums. Jeg vil kun nævne de første.

·         40 Blue Fingers, Freshly Packed and Ready to Serve (1968), Blue Horizon – UK Albums Chart No. 12

·         O.K. Ken? (1969), Blue Horizon – UK Albums Chart No. 9

·         100 Ton Chicken (1969), Blue Horizon

·         Accept (1970), Blue Horizon

·         Imagination Lady (1972), Deram

·         Unlucky Boy (1973), Deram

 

Albummet bliver OK Ken fra 1969. Hvis du kan lide god gammel 12-takters blues, så er det noget for dig.

https://open.spotify.com/album/4QlYLzWDoSCKGbW0LUcgcS?si=nJAJ-bXsRj2-WZj3Ha7e9A

YouSee:

https://musik.yousee.dk/album/311931

YouTube er ”Remington Ride” Et rendyrket bluesnummer

https://youtu.be/6hro5SamRug

 

Love Shop

Vurdering: 🎸🎸🎸🎸(🎸) Et virkelig professionelt popband

Dette er måske en af de bedste popgrupper i Danmark. Love Shop. Gruppen har efterhånden en hel del år på bagen og blev dannet i 1986 af følgende:

·         Jens Unmack – født 1964 – vokal, guitar

·         Mikael Dehn – født 1964 – vokal og multiinstrumentalist

·         Hilmer Hassig – født 1960 – guitar – død 2008 ved et trafikuheld

·         Henrik Hall – født 1948 – mundharpe og vokal

Gruppen har i det hele taget været tegnet af Jens Unmack med mange udskiftninger.  De opstod som forsættelse af gruppen ”Lid de Parade”, Hilmer Hassig har været med i ”Scatterbrain” og Jens Unmack kom fra den viborgensiske gruppe ”Næste Uges TV”. De indspillede et demobånd til det uafhængige selskab Garden Records. Jens Unmack skrev nu tekster på dansk og deres første single ”En Nat Bliver Det Sommer” fra 1990 blev et kæmpe radiohit. Albummet ”1990” udkom maj samme år. Det år spillede de deres første koncert på ”Grøn Scene” som det hed den gang på Roskilde Festivalen.

I 1991 begyndte de indspilningen af deres andet album i de legendariske Sweet Silence Studier på Amager. De skiftede pladeselskab da Garden Records krakkede og Pladekompagniet, som var ejet af Anne Linnet. Nu er det ejet af Sony Music. Pladekompagniet genudgav det første album og det solgte nu ganske pænt.

Det næst album ”DK” udkom i 1992 og Love Shop tog på deres førte turne.  

Bandet har haft en ujævn karriere salgsmæssigt, men har været et ganske populært band i radioerne og til koncerter. De har udgivet 13 albums. Jeg så dem i 2018, hvilket har været en af mine sidste koncerter. Jeg tror kun jeg har set Led Zeppelin Jam, Manfred Mann’s Earthband og Allan Olsen efter. Jeg kan ikke holde til at stå op så lang tid på grund af mit handicap.

Diskografi:

·         1990 – 1990

·         DK – 1992

·         Billeder af verden – 1994

·         GO! – 1997

·         Det løse liv – 1999

·         Anti – 2001

·         National – 2003

·         Frelsens Hær – 2010

·         Skandinavisk lyst – 2012

·         Kærlighed og straf – 2014

·         Risiko – 2017

·         Brænder boksen med smukke ting – 2019

·         Levnede mænd i døde forhold - 2021

 

Jeg har valgt albummet ”GO!” fra 1997 og nummeret ”Love Goes On forever”

Spotify:

https://open.spotify.com/album/3EESwOCFIqufk0rNGTAaXe?si=JH9BqmwdQAC_XdNz8d58sg

YouSee:

https://musik.yousee.dk/album/4398332

Den bedste live-optagelse jeg har kunnet finde, er optaget på Fermaten i Herning (i øvrigt et gammelt soldater hænge-ud-sted)

https://youtu.be/IxV8XY-wFzg

 

Maggie Reilly

Vurdering: 🎸🎸🎸🎸Hun har en god stemme og er en dygtig pop- og folk-komponist, der havde fortjent større succes. Hun er stadig aktiv.

Maggie Reilly er en skotsk sanger er kendt for sit samarbejde med Mike Oldfield i 80’erne. Hun er født 15 september 1956 i Maryhill, Glasgow.

I 70’erne var hun medlem af en pubrockgruppe der hed Cado Belle, der havde en vis lokal succes. Mellem 1980 og 1984 havde hun et samarbejde med Mike Oldfield på hans plader, og hun var endda medskribent på nogle af melodierne. Det gav hende international berømmelse med hit som Family Man, Moonlight Shadow, Foreign Affair og To France.

 I 1992 udgav hun sit første soloalbum ”Echoes” hvor fra der kom nogle mindre succesfulde singler.

Hun har arbejdet sammen medfolk som Jack Bruce fra Cream, Nick Mason fra Pink Floyd, Ralph McTell og Simon Nicol fra Fairport Convention. Hende største hit var ”Moonlight Shadow”, der blev et stort hit i UK og mange andre lande. Hun opnåede sin største popularitet i Skandinavien og Tyskland, men det er jo heller ikke et lille marked med næsten 100 millioner indbyggere.

Hun har udgivet 13 soloalbums

·         Echoes (1992)

·         Midnight Sun (1993)

·         Elena (1996)

·         All the Mixes (1996) (as M.R.)

·         The Best of Maggie Reilly, There and Back Again (1998)

·         Starcrossed (2000)

·         Save It for a Rainy Day (2002)

·         Rowan (2006)

·         Looking Back, Moving Forward (2009)

·         Heaven Sent (2013)

·         Starfields (2019)

·         The Best Of Maggie Reilly: Past - Present - Future (2021)

·         Happy Christmas (2021)

 

Albummet som jeg har valgt, er ”Echoes” fra 1992

Spotify:

https://open.spotify.com/album/5e22fC5T13NXyFjj6yNyvE?si=LsG78ksPTw2wIUJgYgC6Bg

YouSee: Jeg kan ikke finde det album på YouSee 😒

Melodien er” Everytime We Touch”, som er hendes største solohit

https://youtu.be/hTyCLMA90xM