Slade

Vurdering:🎸🎸🎸🎸 Ren musikalsk kan det nok ikke give mere end 4, men underholdningsværdien var høj. Tak til Slade for den ægte rock ’n’ roll.

Dette band har jeg glædet mig til at skrive om af flere grunde, måske ikke af musikalske grunde, og dog.

I går skrev jeg om syrerock, og en del af den progressive rockscene var dengang præget af mange eksperimenter både musikalsk men sikkert også eksperimenter med stoffer som LSD. Disse bands kunne være alt fra musikalske genier til nogen der aldrig burde have spillet musik overhovedet. Der var dog i begyndelsen halvfjerdserne bands der gik den andre veje, som hardrock og glamrock. Slade hørte til den sidste slags.

Glamrocken var en genre der opstod i England der musikalsk trak på alle genrer fra 50’er-rock, bubblegum pop, artrock, psykedelisk rock og bare almindelig pop rock. Kendetegnet for disse grupper, var at de imagemæssigt var klædt i alle form for tøj med og uden glitter, plateausål, frisurer, make-up, provokerende leg med køn og seksualitet og androgyne karaktertræk.  Det var grupper som T. Rex, David Bowie, Roxy Music, Mott the Hoople, Sweet, Mud, Showaddywaddy. Andre tog også stilen som ikke musikalsk havde med genren at gøre. Det var folk som Elton John, Queen, Alice Cooper, New York Dolls, Sparks, Suzi Quatro og Iggy Pop. Genren fik stor indflydelse på punk, og glam metal og gothic rock senere i årtiet og i firserne.

Medlemmer:

·         Don Powell – født 1946 – trommer – 1966-2020

·         Jim Lea – født 1949 – bas, vokal, violin, piano – 1966-1992

·         Noddy Holder – født 1946 – vokal, guitar 1966-1992

·         Dave Hill – født 1946 – 1966-2023

 

Slade blev dannet i Walsall i 1966 i det vestlige centrale Englands kulminedistrikt. I 1964 var trommeslageren Don Powell og guitaristen Dave Hill spillede i en lokal gruppe der hed Vendors, so m spillede i lokale klubber. Noddy Holder spillede i en gruppe der hed Steve Brett & The Mavericks. Powell og Hill var begyndte at lytte til amerikanske blueskunstnere som Sonny Boy Williamson, John Lee Hooker og Howlin’ Wolf. DE bsluttede atskifte spillestil og navn til ”’N  owlin’ WolfHBetweens”. De fik større opmærksomhed på det tidspunkt i 1965 og fik opvarmningsjob for the Hollies, the Yardbirds, Georgie Fame og Spencer Davis Group.

I 1965 var begge grupper på vej med færgen til jobs i Tyskland hvor de mødtes. Hill og Powell spurgte om Hodler kunne være interesseret i komme med i ”’n Betweens”, men Holder sagde nej.  Det mødtes igen i Wolverhampton og denne gang sagde Holder ja.  Jim Lea var allerede blevet indlemmet i gruppen. Han havde faktisk opnået to karakterer i en musikskole og spilede på flere instrumenter.

I 1966 indspillede et demonummer af Otis Redding, der hedder ”Security” som blev udgivet på Highland Records. Efterfølgeren ”You Better Run” blev udgivet på Columbia Records. Bandet fortsatte i Tamla Motown-stilen og havde en amerikansk producer ved navn Kim Fowley, der er kendt for at være manager for the Runnaways i 70’erne. De fik lokal succes men brød ikke igennem i hele UK.

I 1969 fik en kunstnerisk manager øje på gruppen hos Philips Records, som tilbød dem en kontrakt med Fontana, hvis de skiftede navn og manager. Navnet fik de fra managerens sekretærs skomærke.  I midten af 1969 udgav de debutalbum ”Beginnings”, som blev en fiasko. Medens albummet blev optaget, fik de besøg Animal-bassisten og manager for Jimi Hendrix Chas Chandler. Han blev således deres manager.

Chandler var ikke tilfreds med albummet og han synes de skulle skrive deres eget materiale og skifte image fra at være skinhead til noget andet, da skinheads blev forvekslet med fodbold hooligans. I 1970 udgav en single der hed  ”Shape of thing to Come”. Den floppede trods de optrådte i ”Top of the Pops” hos BBC.

Chandler foreslog de udgav et gammelt 50’er rocknummer der hedder ”Get Down and Get with It”. Den blev udgivet i 1971 og kom i top-20. Håret var nu groet ud og de var nu en del af glamrockbølgen. Det næste hit var ”Coz I Love You” som var det første nummer jeg lærte at kende med Slade i det tyske program Beatclub på ARD. Sangen var skrevet på en halv time af dem selv, og det blev begyndelsen på en lang karriere med egne numre. Nummeret blev nr. 1 UK. Slade var ikke umiddelbart et album band men de havde rigtig mange single hits. Hvis jeg skal nævnte et par albums filmsoundtracket ”Slade in Flame” og  ”Old, New, Borrowed and Blue”

Mod slutningen af halvfjerdserne var det slut med populariteten og glamrock gled i baggrunden. I 1980 skete der det, at Ozzy Osbourne aflyste at optræde på den store Reading Festival, og det blev deres redning og de er siden ikke gået glemmebogen, men de har ikke haft de storehits, men er et utroligt populært live-band. Jeg så dem i Amagerbio for nogle år siden og sikke en fest, hvo vi sang og skrålede til deres største hit overhovedet ”Merry Xmas Everybody” i 30 graders varme midt om sommeren. I 1983 fik de faktisk et gennembrud i USA med ”My Oh MY” og i Europa lå den ved juletid i konkurrence med deres julesingle, der faktisk har hittet stort set hvert år siden 1973.

Stilen er hardrock, ballader og halvtresserrock. De solgt mere end 50 millioner albums. De har kigget til mange 60’er-grupper som Rolling Stones, Pretty Things, Troggs, Jimi Hendrix og Animals. Nyere rockgrupper som Nirvana, Smashing Pumpkins, Clash, Def Leppard, Cheap Trick, Undertones og Hanoi Rocks og flere til siger alle, at de i deres helt unge dage lyttede til Slade og var begejstret for gruppen. Joey Ramone fra punkgruppen Ramones har sagt ”jeg brugte det meste af 1970 til at lytte til ”Slade Alive” Et album jeg i øvrigt også har. Don Powell er i øvrigt bosat i Odense, så vidt jeg ved, og bor sammen med Lise Lyng Falkenberg, der har en PhD i litteratur.                  

Det bringer mig så til hvorfor jeg har glædet til at skrive om dem. Slade var lydbilledet af min teenageungdom, på Puch-knallert, Wranglerjakke, hårbørste i brystlommen på jakken og med langt hår til skulderen, meden vi sloges med andengradsligninger etc. i folkeskolen. Det gør man vist ikke mere, altså andengradsligninger, så vidt jeg ved.

Diskografi:

·         Beginnings (as Ambrose Slade, 1969)

·         Play It Loud (1970)

·         Slayed? (1972)

·         Old New Borrowed and Blue (1974)

·         Slade in Flame (1974)

·         Nobody's Fools (1976)

·         Whatever Happened to Slade (1977)

·         Return to Base (1979)

·         We'll Bring the House Down (1981)

·         Till Deaf Do Us Part (1981)

·         The Amazing Kamikaze Syndrome (1983), re-released in 1984 as Keep Your Hands Off My Power Supply

·         Rogues Gallery (1985)

·         Crackers - The Christmas Party Album (1985)

·         You Boyz Make Big Noize (1987)

·         Keep on Rockin' (1994) (as Slade II), re-released in 2002 as Cum on Let's Party

 

Albummet en undtagelse et opsamlingsalbum og hedder ”Cum on Feel The Hitz” fra 2020

Spotify:

https://open.spotify.com/album/4QwXjT4wUSmG6haKcopT4j?si=v9FywuhQQ4CxHqhtmHbrvg

 YouSee:

https://musik.yousee.dk/album/230424689

YouTube: Mama Weer All Crazy Now”  fra 1972 blev nr. 1 på hitlisten og det var deres 3. nr. 1 i træk.

 https://youtu.be/eEv6jy_7PQQ