03 januar 2022

Led Zeppelin

 

Led Zeppelin

Vurdering: 🎸🎸🎸🎸🎸🎸 Hardrockens fædre - ikke til at komme uden om 


Dagens musiknummer er "Whole Lotta Love" med Led Zeppelin. Jeg købte den som single "blå mandag" efter konfirmationen i maj 1970. Det var min første vinylplade overhovedet og den drev vist min mor til vanvid. Nummeret og bandet kræver vist ikke nærmere beskrivelse for de fleste. Det er blevet til mange mange flere skiver gennem hele mit liv indtil nu. Det er ikke mere en måned siden jeg sidst købte en vinylplade. I øvrigt Led Zeppelin I.

Jeg lovede for lang tid siden at skrive lidt mere om de første kunstnere fra starten af januar. Jeg skrev kun ovenstående. Led Zeppelin er et at de mest banebrydende og mest sælgende bands der har været inden for rockmusikken. De blev dannet i 1968 af følgende medlemmer:

·         Robert Plant – født 1948 – sanger og sangskriver

·         Jimmy Page – født 1944 – guitarist og sangskriver

·         John Paul Jones – født 1946 – bassist, keyboard og sangskriver

·         John ”Bonzo” Bonham – født 1948 – trommeslager

Disse fire gutter er slet ikke til at komme uden om når man skal skrive om rockmusik og den dag i dg bruger unge musikere Led Zeppelin som reference, akkurat som the Beatles og Jimi Hendrix. Det begyndte da Jimmy Page spillede guitar sammen med Jeff Beck i Yardbirds. Eric Clapton har også rundet Yardbirds. Jimmy Page gik og drømte om a lave en supergruppe, med blandt andet Keith Moon og John Entwistle fra Who. De nåede at indspille en enkelt melodi hvor John Paul Jones spillede keyboard.

Efter Yardbirds opløsning tog Page kontakt til en der hedder Terry Reid om han ville være med i nyt band, men han pegede på Robert Plant fra ”Band of Joy” i stedet.  (Robert plant har faktisk udgivet et glimrende soloalbum i 2010 der hedder det samme). Plant sagde ja og anbefalede Band of Joys trommeslager John Bonham. John Paul Jones kone opfordrede Jones til at søge jobbet som bassist, da han allerede kendte Jimmy Page fra fællesindspilninger som studiemusikere.

I 1968 spillede de først gang sammen i et studie i London. De spilede den gamle klassiker ”Train Kept A’Rollin”. Den dag viste det sig de klingede ekstremt godt sammen. De tog på Skandinaviens turne som The New Yardbirds for at opfylde nogle forpligtelser for Yardbirds. De spillede for første gang 7.9.1968 foran et livepublikum i Danmark, nærmere bestemt Gladsaxe Teen Club. I den forbindelse blev der lavet nogle legendariske tv-optagelser af Danmarks Radio med en fantastiks lydkvalitet. Da de kom hjem til London indspilede de deres første album på ni dage og de skiftede navn til Led Zeppelin. De sikrede sig et forskud på 143.000 $ fra Atlantic Records for deres første plade, den største kontrakt i Atlantics historie, egentlig uden at have hørt dem, men kun på anbefaling. De spilede deres først koncert som Led Zeppelin i oktober 1968. 12 januar 1969 udkom deres første album i både England og USA. Straks hittede det som nr. 1 og USA og 6 i England. Hardrocken var derefter forandret for altid.

Deres næste album ”Led Zeppelin II” anses af nogle mennesker for at være fødslen af heavy metal. Hvis nogen var superstjerner, så var det Led Zeppelin i 70’erne. De lejede jetfly på turnerer og hele etager på hoteller. Bandet var anmeldernes favoritter gennem de år, hvilket er forståeligt. Nye albums blev altid ventet med spænding. Hvad havde de nu fundet på?

I 1975 var Robert Plant involveret i en trafikulykke og de holdt pause indtil 1977 og i mellemtiden udgav de musikken til koncertfilmen ”The Song Ramains the Same”. De havde som mange andre britiske stjerner på det tidspunkt taget ophold uden for UK grundet nogle meget kraftige beskatningsregler for kunstnere. Det var næsten hele deres indtægt der røg i statskassen.

Under en turne i USA i 1978 døde John Bonhams søn af en virus og resten af turen blev aflyst, som også blev deres sidste i USA.

Under en forberedelse og indspilning af nyt album og turne i 1980 blev John Bonham fundet i Jimi Pages hus kvalt i sit opkast. Obduktionen viste blanding af alkohol og antidepressiv medicin han var begyndte at tage mod angst.

Bandet gik øjeblikkelig i opløsning og er aldrig blevet gendannet på nær ved en mindekoncert i London i 2007 for den tyrkisk fødte Atlantic Records stifter og filantrop Ahmet Ertegun. Det forstår jeg godt. Jeg har mange Atlantic Records plader. Der er desværre ikke mange af hans slags. Det afstedkom en dobbelt CD ”Celebration Day” med Bonhams søn Jason Bonham på trommer. Der gik rygter gendannelse lige efter, men Plant ville ikke og Steven Tyler fra Aerosmith og Myles Kennedy fra Alter Bridge. Men nej de ville ikke mere. Og hvorfor skulle de, de havde været en verdens mest sælgende bands med 300 millioner albums som er langet over disken.

Musikstilen er hård rock lån fra blues, jazz, klassisk og Reggae. Musikerne er hver især mestre på deres felt, og jeg synes især om John Bonhams trommespil der driver musikken fremad.

Diskografi:

·         Led Zeppelin (1969)

·         Led Zeppelin II (1969)

·         Led Zeppelin III (1970)

·         Untitled album (1971) (de facto Led Zeppelin IV)

·         Houses of the Holy (1973)

·         Physical Graffiti (1975)

·         Presence (1976)

·         In Through the Outdoor (1979)

I får ikke klassikeren ”Stairway to Heaven” men ”Immigrant Song” Lægmærke til alle musikernes spil, især John Bonham, som man siger andre skal bruge 2 stortrommer, hvor han bruger en

https://youtu.be/RlNhD0oS5pk

Ingen kommentarer:

Send en kommentar

Brug et værdigt sprog