24 april 2023

Jerry Lee Lewis

 

Jerry Lee Lewis

Vurdering: 🎸🎸🎸🎸 Det er god gammel 50’er rock og rul, men ikke på højde som noget af det andet fra den tid med Elvis Presley og Little Richard. Det dog klassisk den dag i dag.  

Jerry Lee Lewis er en rockens fædre fra 50’rne. Han er født 29.9.1935 i staten Louisiana og døde 87 år gammel i 2022. Han voksede op i en fattig bondefamilie og i sin ungdom begyndte han at spille piano sammen med sine to af sine fætre. Moderen belånte farmen så han kunne få et klaver at spille på. Han var ret vild med musikken i nogle af de sortes ”juke joints” som er slang for et danse- og drikkested, ofte uden autorisationer. Det var på disse steder jazzen og bluesen udviklede sig fra gammel tid. Dog var hans første live-optræden i 1949 sammen med country og western band hos en bilforhandler som markedsføring. Han spillede et r&b nummer den dag og det blev optaget og udgivet på en lakplade (78rpm).

Hans moder sendte ham til en bibelskole i Texas, hvor han kun lære at synge salmer. Da han spillede en boogie-woogie-udgave af en salme, blev han smidt ud af skolen. Efter denne ”skandale” tog han hjem og begyndte at spille på barer etc. og han blev en del af den spirende rock ’n’ roll-musik i begyndelsen af halvtredserne. I 1952 fik han skåret sin første demo.  Dengang kunne man gå ind og få skåret en plade i lak, dog af en dårlig kvalitet. Det var meget almindeligt i USA, men om det var udbredt i Danmark, ved jeg ikke.

I 1955 rejste han at til Nashville for at få opbygget en karriere, men han blev afvist af Grand Ole Opry, der er countrymusikkens højborg at spille i. I 1956 tog han således til Memphis i Tennessee til en audition hos Sun Records, som var et uafhængigt pladeselskab som rocken kan takke alt får. Det selskab må jeg skrive om en dag. Det var ejet af Sam Phillips, som ikke var hjemme den dag, men Lewis fik indspillet et cover af en melodi der hedder ”Crazy Arms”. Fra december 1956 begyndte han som studiemusiker hos Sun Records, blandt andet for Carl Perkins og Johnny Cash. Hans specielle pianostil kan høres på mange Sun-indspilninger.

I december 1956 kom Elvis Presley på visit i studiet hos Sun, medens Carl Perkins var ved at indspille med Lewis som backing. Johnny Cash og Roy Orbison var også til stede og de besluttede sig for at jamme lidt den dag. Denne jamsession er udgivet på en plade der hedder ”Million Dollar Quintet”

I 1957 fik han udgivet sine egne singler ” Whole Lotta Shakin’ Goin’ On”, ”Great Balls of Fire” og ”Big Maybelle”. Lewis var bekymret over sig eget materiale ville føre ham og tilhørerne direkte i helvede, så noget var åbenbart sat sig fast his ham fra den strengt kristne opdragelse hjemmefra. Det kan ses i portrætfilmen af Johnny Cash fra 2005 der hedder ”Walk The Line”.

Han måtte aflyse en turne i UK i 1958, da det blev afsløret han havde giftet sig med en kun 13-årig pige, selvom hun påstod hun var 15.(jeg kender ikke reglerne i USA fra dengang). Han måtte aflyse resten af turneen.

Han skiftede til Smash Records (Mercury Records), som i dag er den af Universal. De planlagde et comeback, men opgav da the Beatles havde taget USA med storm. Han vendte tilbage til UK i 1963 for at optræde på en ”spritter” der sejlede mellem Southend, England og Boulogne. Hans backing band var ingen ringere end en meget ung Ritchie Blackmore & The Outlaws (guitaristen i det senere Deep Purple).

Han fik aldrig rigtig gang i karrieren igen, på nær i små glimt indtil hans død. Han betydning for senere grupper, især generationer af britiske bands i tresserne kan ikke undervurderes, dog ikke i samme klasse som Carl Perkins, Elvis Presley, Little Richard og Johnny Cash. Dog er der en et Live album der er legendarisk optaget i Star Club, Hamburg hvor the Beatles begyndte deres karriere. Albummet heder ”Live at Star Club”. Hans kælenavn var ”the Killer”. Han er nr. 24 på listen over 100 bedste kunstnere hos Billboard.  Hans ”Whole Lotta Shakin’ On” er udvalgt til evig opbevaring på USA ”rigsarkiv”. Han havde et vanskeligt sind og har været arresteret flere gange og fængslet for drabsforsøg en enkelt gang, men det var vist et uheld med et vildfaren skud mod en coladåse. Hans bassist blev ramt men overlevede.

Delvis diskografi:

·         Jerry Lee Lewis (1958)

·         Jerry Lee's Greatest! (1962)

·         Live at the Star Club, Hamburg (1964)

·         The Return of Rock (1965)

·         Country Songs for City Folks/All Country (1965)

·         Memphis Beat (1966)

 

Albummet ”Live at Star Club Hamburg” fra 1964

https://open.spotify.com/album/6pqT4OHQ2QZW77gWehUeLm?si=Lqgzs9Q2Td-o2w1PILdyqQ

 

Videoen er jo en rock ’n’ roll standard


https://youtu.be/F569_t2jCio

Ingen kommentarer:

Send en kommentar

Brug et værdigt sprog