20 marts 2023

Uge 12 – Crime of the Century – Supertramp

 

Uge 12

Crime of the Century – Supertramp – 1974

Vurdering: 🎸🎸🎸🎸🎸 (🎸) 5 ½ får dette album så jeg efter mange år stadig hører jævnligt.   

Dette album er et af mange fra Supertramp der har fået mange stjerner i anmeldelserne. ”Crime of the Century” fra 1974 har fået topanmeldelser i hele verden. Stilen ligger mellem art-rock og progressivrock med en smule pop drysset i.

” Crime of the Century” var Supertramps 3. Album og det blev bandets kommercielle gennembrud i mange lande. Det blev nr. 5 i Canada, Tyskland og UK og kom i top-20 i Frankrig og Australien.

Efter de 2 første albums mere eller mindre floppede byggede Rick Davies og Roger Hodgson bandet op fra ny med nye medlemmer. Den nye besætning tog på landet i Dorset for at øve komponere nye melodier. Albummet blev derpå optaget i forskellige studier, blandt andet the Who’s Ramport Studio. Davis og Hodgson havde omkring 40 sange, hvoraf 8 blev valgt til albummet. Mange af de andre numre kan høres på ”Crisis? What Crisis?” og ”Famous Last Words”.

På grund af kontraktmæssige forhold er sangene dedikeret bege sangskrivere, men mange af den er skrevet individuelt.  På grund af deres meget forskellige personligheder blev musikken som den blev. Lldt lige som Lennon og McCartney uden sammenligning i øvrigt.  

Albummet er i listet i bogen ”1001 Albums You Must Hear befor You Die” og er nr 27 på magasinet Rolling Stones liste over det bedste progressive albums nogen sinde.

Personligt er det mit favoritalbum fra Supertramp. Jeg har i øvrigt flere af deres plader på vinyl. Bandet har været 7 gange i Danmark senest i Falkoner Salen i 1997 og 5. juni 1983 så jeg dem på Gentofte Stadion. En Fantastisk koncert i øvrigt.

Link til Spotify:

https://open.spotify.com/album/2wrHaulTgqqkVKx0k7Kq4r?si=LJgqtKPsRHujuqyqGGMItg

YouSee:

https://musik.yousee.dk/album/148616332                            

YouTube:

https://youtu.be/y7R_gflT8tg

Ingen kommentarer:

Send en kommentar

Brug et værdigt sprog