Uge 6
The White Album – The Beatles - 1968
🎸🎸🎸🎸🎸🎸
Selv om den kreative proces var vanskelig kan jeg kun give dette album 6
guitarer. Det svælger i mange stilarter som country, folk, rock ’n’ roll,
reggae, hardrock og psykedelisk musik, ska og engelsk music hall og avantgarde.
Dette album som egentlig bare hedder The Beatles regner for af
The Beatles bedste albums. Det ved jeg
godt mange ikke er enig i og the Beatles giver tit anledning til diskussioner.
Jeg kommer senere ind på hvorfor jeg mener det.
Jeg købte det, da jeg lige var flyttet til Haldrup i 1972,
en lille by uden for Horsens, da jeg gik i 3. real (10. klasse nu om stunder). Da
jeg satte den på min primitive Philips-pladespillermed højttaler i låget, blev
jeg noget paf, mange melodierne var ikke som Beatles plejer at lyde.
Det blev udgivet som efterfølger til ”Sgt. Pepper's Lonely Hearts Club Band”. Ind I
mellem de 2 plader havde de udgivet “Magical Mystery Tour” som er et soundtrack til en fil af samme
navn. Det er et dobbeltalbum med 30 sange, hvoraf 19 blev skrevet i Transcendental
Meditation Cours i Indien. Det blev indspillet i EMI studier i London i 1968
fra maj til oktober. Under indspilningerne begyndte de første små-uenigheder i
bandet om den kunstneriske retning, idet Yoko Ono var til stede. De var ellers
tidligere blevet enig om koner og kærester ikke måtte være til stede i studiet.
Der var direkte skænderier mellem dem. Det førte til at produceren George
Martin tog på uanmeldt ferie. Trommeslageren Ringo Starr forlod bandet i 2 uger
for så at vende tilbage. Disse
uenigheder forsatte også året efter og førte til det endelige brud i 1970.
De indspillede det meste af albummet hver for sig i det
meste af det, så George Martin var bindeleddet mellem the Fab Four. Albummet
blev kritikerrost, medens andre syntes det var ironisk og upolitisk, hvilket jo
var in at være i 1968 (læs flowerpower og 68 oprøret) Der blev ikke udgivet
singler fra albummet, Albummet har faktisk fået 24 gang platin. Albummet er
solgt i 31 millioner eksemplarer og er det 17 meste solgte album i verden.
Albummet er indspillet i to studier hvor George Martin
herefter samlede trådene. Der var også 2 producere på, den anden var Chris
Thomas som er kendt for at producere the Who, Procul Harum, Roxy Music, Elton
John, senere også Pretenders og Sex Pistols. Chris Thoms blev i øvrig ikke
krediteret for at være producer. Alt i alt var det vanskelig fødsel for det
album, der trods alt er kunstnerisk høj kvalitet. Nogle af de kendte numre der stadig
spilles i radioen er ”Back in the USSR” som er en parodi på Beach Boys ”Back in
USA” og Ob-la-di. Ob-la-da et pop-hit, ”Helter Skelter” er et andet kendt
nummer derfra, samt ”Revolution” og Blackbird og ikke mindst George Harrisons ”While
My Guitar Gently Weeps” hvor Eric Clapton spiller leadguitar.
Spotify:
https://open.spotify.com/album/1klALx0u4AavZNEvC4LrTL?si=cedKo2hTRM--jCR-VS8CkQ
YouSee:
https://musik.yousee.dk/album/164344747
Videoen er Revolution der var et kæmpe hit og som jeg den gang 12 år gammel skrålede i skolegården. Bemærk den forvrængede guitar og backingkoret
Ingen kommentarer:
Send en kommentar
Brug et værdigt sprog