Sade
Vurdering: 🎸🎸🎸🎸🎸🎸 En af mine favoritsangerinder
Dagens up date er den første jeg skrev om. Jeg synes hun fortjener lidt mere.
Jeg
har i dag (31-12-2021) dykket tilfældigt ned i min musik og dagen startede med
Sade med nummeret Maureen. Hun hedder egentlig Helen Folasade Adu og er halvt
nigerianer og halvt britisk. Hun er den bedste sælgende britiske kvindelige
sanger/komponist/producer i UK nogensinde. Jeg er helt vild med hendes musik.
Især hendes blanding af r&b, jazz og nigeriansk musik.
Sade
er født 16.1.1959 i Nigeria af en engelsk mor, faderen var nigeriansk lærer. De
blev skilt og hun flyttede med børnene til Colchester i England. Børnene boede
hos bedste forældrene. Da hun var 11 flyttede hun sammen med moderen igen og
hun afsluttede sin highschool i Colchester, hvorefter hun flyttede til London
for at studere på Saint Martin's School of Art. Sade studerede tøjdesign i tre
år og var også model en meget kort overgang.
På
det tidspunkt var hun korpige i et band der hed ”Pride” og hun var også begyndt
at skrive sange sammen med saxofonisten Stuart Colin Matthewman, der senere
blev medlem af bandet ”Sade”. I 1983 ”opløstes ”Pride” og de to gik sammen med Andrew Hale og Paul Denman og dannede
”Sade”
Medlemmer af ”Sade”:
·
Helen ”Sade” Adu - født 1959 – sanger og
komponist
·
Stuart
C. Matthewman – født 1960 – saxofonist og komponist
·
Andrew
Hale – født? – Keyboard
·
Paul
Denman – født 1957 – bassist
·
Paull
Cook – født? – trommer
De
optrådte på en LGBT-natklub der hed ”Heaven”. Hun blev efterhånden så populær
at de måtte afvise 1000 mennesker ved indgangen til natklubben. Det var
rygtedes helt til New York hvor de blev hyret til natklubben ”Danceteria”. Alt
dette førte til at de fik en kontrakt med Epic Records i 1984.
I
løbet af 6 uger i 1984 indspillede de deres først album som kom til at hedde
”Diamond Life”. Dette album blev nr. to i England det år og blev kåret som det
bedste album i 1985 ved Brit Awards. Det blev ligeledes nummer et i andre lande
og kom i top-10 i USA. En af singlerne fra albummet var ”Smooth Operator” som
blev deres helt stor single-gennembrud.
Det
næste album i 1985 ”Promise” blev et lige så stort et hit og det indeholdt
singlen ”The Sweetest Taboo. Albummet var så populært at radiostationer igen
var begyndt at spille album-numre som de havde gjort i halvfjerdserne. Her må
jeg lige indskyde, da radiostationerne holdt op med at spillealbumnumre i
80’erne inklusive DR, da faldt min radiolytning drastisk og er først genoptaget
med DR’s P6 Beat, P8 Jazz, P2 og streaming af Radio Caroline. Faktisk så har
jeg altid ment at de meste hitlistemusik er ganske rædselsfuldt, og derfor var
det altid et diskussionspunkt på arbejde hvilken station vi skulle høre. En
diskussion jeg altid tabte. Nå pyt med det, jeg er rigeligt dækket ind med
ovennævnte stationer.
I
1988 kom ”Stronger Than Pride” blev også en kæmpe succes ligesom de
efterfølgende albums. De holdt en pause 8 år da Sade flyttede til Caribien for
at tage sig af sin søn inden de udgav et album igen. Folk havde i mellemtiden
ikke glemt Sade, for albummet ”Lovers Rock” fra 2000 blev et ganske pænt hit.
Hun holdt igen pause indtil ”Soldier of Love” i 2010. og igen havde publikum
ikke glemt dem/hende. Hun begyndte at turnere igen i 2011.
En
musiker har sagt ”Der aldrig været et dårligt nummer med Sade”, og det kan jeg
kun være enig i. Hun har også lavet filmmusik og meget andet, så det er ikke
fordi hun har ligget på stranden i Caribien, men hun har tjent styrtende med
penge så det er måske en medvirkende årsag til de få albums der er udgivet.
Diskografi:
·
Diamond
Life (1984)
·
Promise (1985)
·
Stronger
Than Pride (1988)
·
Love
Deluxe (1992)
·
Lovers
Rock (2000)
·
Soldier
of Love (2010)
Nu
gør jeg ikke som alle hitlistestationer ville gøre spille Smooth Operator. Jeg
må indrømme at jer er fuldkommen vild med hendes musik. Jeg har valgt ”Cherish
the Day” et lækkert nummer hvor musikerne virkelig timer det rigtigt
Ingen kommentarer:
Send en kommentar
Brug et værdigt sprog