Senmiddelalder - Den Sorte Død 1350 – 1351

 Historie fra før 1850

 ·         Kilder: Wikipedia – lex.dk – danmarkshistorien.dk

 

Hvor stammer pesten fra?

Man ved ikke rigtig hvor udtrykket ”Den Sorte Død” stammer fra, men udtrykket blev brugt på latin allerede i 1350 ”atram mortem” af danske Johannes Issacus Pontanus i 1631 og tidligere i 1350 skrev en italiener ”mors nigra” i et digt.

I 1331 brød der pest ud i Hubei-provinsen i Kina. Kilden var temmelig sikkert smågnavere. Kilden stammede fra sydligere provins som Yunnan og Burma. Derude østpå omkom cirka 20 millioner mennesker mener man. Kamelkaravanerne bragte smitten længe mod vest. I 1346 ramte den mongolske hær der belejrede havnebyen Kaffa (nu Feodosija) på Krim, der på det tidspunkt tilhørte Genova. Genova var en bystat og der havde stor magt på det tidspunkt i middelalderen. Mongolerne måtte trække sig d de var meget hårdt ramt af pesten. Så brød pesten ud i selve byen og italienerne flygtede over hals og hoved til Messina på Sicilien, hvortil de bragte smitten i oktober 1347. Ifølge en legende kom smitten til Danmark med et norsk skib, det kom fra England. Skibet var strandet i Nordjylland, da hele besætningen var døde. I Roskilde stift var der 20 år efter stadig 98 gårde og 71 huse der stod tomme. I 1357 byggede Valdemar Atterdag et slot i Randers af materialer fra 11 nedbrudte kirker hvor sognene var tømt for mennesker. Det sidste udbrud af ”Den Sorte Død” var i Moskva i 1353. Mellem en tredjedel og halvdelen af Europas befolkning døde i den periode. Først 200 år senere i 1550 var befolkningstallet igen oppe på 75 millioner mennesker, i dag 740 millioner mennesker hvis man tæller Rusland og andre lande med.  

Hvad er årsagen?

 Der er ikke enighed om hvad pesten skyldes. En af teorierne er at det bacillen ”Yersina Pestis” og genetisk materiale er fundet i begravede mennesker fra den tid. Et forskerhold mente i 2022 at Den Sorte Død begyndte i Kirgisistan i 1330’erne.

Der nogle forker der sætter spørgsmålstegn ved denne teori var den høje dødelighed i forhold til udbrud i moderne tid i f.eks. Bombay, samt at de nyere toppede om vinteren, medens de toppede om sommeren i middelalderen.

Det menes også at smitten i middelalderen kom fra menneskelopper, medens i nutiden kommer den fra gnavere, som f.eks. rotter og mus.

I middelalderen var teorierne religiøse, videnskabelig og konspiratoriske.  Kirken i Würzbrug mente det var straffen for at bande og sværge o der var nærmest dommedagsstemning i hele Europa. Det førte til religiøs fanatisme, men også utilfredshed med gejstligheden

De lægevidenskabelige fakultet i Paris mente med en astrologisk forklaring at det var en særlig dårlig planetkonstellation i 1345 de var skyld i al elendigheden. Astrologi var en videnskab som ikke var forsvundet med kristendommen. Herom en anden gang.

Konspirationsteorien fik ud på at onde mennesker forgiftede drikkevandet og mange mente det var jøderne der stod bag, blandt andet Spanien, Catalonien og mange andre steder, hvorfor jøderne blev forfulgt.  I Catalonien fik tiggerne også skylden. Jødeforfølgelserne var ret voldsomme mange steder. I Strasbourg blev 2.000 myrdet den 14.februar 1349 og da var smitten ikken engang til byen endnu. Man mener det var kannik Louis Heyligen ved det pavelig hof i Avignon der spredte rygtet om jødernes skyld for verdens fortrædeligheder i 1348.   

Symptomer

Symptomerne var bylder i armhuler og lysken, ikke altid med feber, men døden indtraf efter 3-5 dage efter de første symptomer. Dødeligheden var lidt usikkert mellem 40 og 50%. Behandlingen var forskelligartet og ofte ineffektiv og direkte forkert. Kong Magnus Eriksson af Sverige beordrede faste og skrifte hver fredag og betaling af en skat til Paven. Andre steder var man inde på det rigtige med isolation, en ide de havde fra Det Gamle Testamente. Det blev opfundet i Dubrovnik (dengang Ragusa), hvor byrådet bestemte at besøgende fra pestramte områder skulle i isolation i 30 dage før de kom ind i byen. Dette princip bredte sig til store dele af Europa, i første omgang til Venedig.

I Danmark og de omkringliggende lande var der også kætterprocesser, I Visby på Gotland brændte mand 9 giftblandere (intoxicatores) og sendte besked til andre byer at de havde tilstået lige inden de blev sat på bålet. Nogle havde under tortur indrømmet de var en stor organisation, hvoraf 2 udgav sig for at være præster og en enkelt organist var der også. De tilstod at hav forgiftet vandet i Stockholm, Åhus og alle andre vandløb. I Lübeck fik jøderne skylden, da der var en der mødt en jøde ved navn Aron, søn af fra Sachsen, der havde betalt dem 30 mark sølv for at fremstille en gift. De rejste således rundt i østersøområdet og dræbte 40 mennesker hvert sted de kom frem. Rådet i Lübeck påstod, at pesten stammede fra jøderne i Jerusalem. Samtidig opstod der også en bevægelse som gjorde kristen bod ved at piske sig selv ved optog gennem gaderne. Den bevægelse blev kaldt flagellanter.

Vidnesbyrdene i Danmark er få, men der dog nogle man ved blev lyst i band af kirken. Især Vestjylland var hård ramt, måske på grund dårlig ernæring på de dårlige jorder. Vestjylland lå meget øde hen i mange år efter, hvor menneskene også flytte længere østpå.      

 

Følgerne

I tiden op til pandemien havde Europa oplevet en hidtil uset befolkningstilvækst og var årsag til arbejdsløshed, hvilket gjorde godsejerne kunne bestemme bøndernes løn og arbejdsbetingelser. Efter epidemien var der mangel på arbejdskraft og kornpriserne faldt da efterspørgslen var mindre. Det bevirkede at i forholdene blev værre for fæstebønder i tyndtbefolkede områder, især i Østeuropa. I områder der var mere tætbefolket, fik bønderne bedre forhold, da de bare kunne tage ind til byerne for at finde arbejde, modsat meget tyndt befolkede områder, som Ukraine og Rusland.

I Danmark var det det samme problem. Da dronning Margrethe I overtog Brøndum Hovedgård i 1401, var der 34 ud 48 gårde, der lå øde hen. Den urbanisering der havde været i gang, gik i stå da arbejdskraften manglede på landet. Sidste pestepidemi i Danmark var i 1711 i København.  

 

Mastodon

Det er snart Copenhell 2023 og så synes jeg da lige vi skal have et heavy metalband. Mastodon kommer fra Atlanta, Georgia, USA og blev dannet i år 2000. De var følgende musikere:

·         Brann Dailor – født 1975 – vokal, trommer og percussion

·         Brent Hinds – født 1974 – leadguitar og vokal

·         Bill Kelliher – født 1971 – rytmeguitar – vokal

·         Troy Sanders- født 1973 – vokal, bas og keyboards

Efter at Kelliher og Dailor var flyttet til Atlanta fra staten New York mødte de to andre den 13. januar 2000, hvor de fire voksne gutter fandt ud af de havde fælles interesse for heavy metalbands som Iron Maiden og Neurosis, men også bands fra 70’erne som Thin Lizzy, så besluttede sig for at danne et band og de gik straks i gang med at øve.  I juni 2000 havde 9 sange klar på et demobånd med en fyr der hed Eric Saners som førstevokalist, men han forlod bandet ret hurtigt, og de måtte genindspille vokalen med Hinds og Sanders. De har lige siden haft to vokalister. Samme år fik den en kontrakt med det uafhængige Relapse Records fra Pennsylvania, der havde specialiseret sig i heavy metal. He udgav de en EP der hed ”Lifesblood” med 5 sange i 2001.

Deres første album ”Remission udgav de i maj 2002 samt deres første single (The March of the Fire Ants). Albummet indeholdt et cover af Thin Lizzys ”Emerald”, samt en live DVD optaget i Atlanta.

I 2004 kom deres andet album ”Levithan”, som er et konceptalbum over romanen ”Moby-Dick” af Herman Melville. Kritikkerne var begejstrede og det britiske rockmusiktidsskrift Kerrang kårede det som et af årets albums (et webmagasin for rock, punk og heavy metal og udkom i starten i 1981 som papir, som har overhalet NME i salgstal 2001, navnet efter en guitarlyd). Andre anmelder var bestemt også begejstrede.

De kom med som tredje band i en turne med Slayer, Lamb of God, der hed ”Unholy Alliance”

De har faktisk været fast repertoire på heavy metalfestivaler over hel verden og sidst de var i Danmark, var i Copenhells jubilæumsår i 2022, og ellers har de været i Danmark 22 gange, bland andet på Train i Aarhus, Vega i København, Roskilde i 2015, Fængslet i Horsens, 5 dage i træk i Forum København i 2009, og første gang var på Roskilde i 2005.

De er lidt af live kultband og salgstallene er ikke prangende, men en million albums er det nok blevet til.   Stilen er heavy metal, progressivt metal og lyrikken er som så mange andre pakket ind i det overnaturlige, men uden at være satanistisk som mange metalbands bliver beskyldt for at være. Det er bare en måde at beskrive verdens ondskab og fortrædeligheder på.   

Diskografi

·         Remission (2002)

·         Leviathan (2004)

·         Blood Mountain (2006)

·         Crack the Skye (2009)

·         The Hunter (2011)

·         Once More 'Round the Sun (2014)

·         Emperor of Sand (2017)

·         Hushed and Grim (2021)

Album Leviathan 2004 –

Spotify:

https://open.spotify.com/album/6khFoLWnJZDQvZ7Pijym3b?si=K9LkfaUJRQOr4tZaBFRRyA

YouSee: https://musik.yousee.dk/album/116893406

YouTube – Blood and Thunder:  https://youtu.be/TsdIO8RHMTc

 

Grace Jones

Vurdering: 🎸🎸🎸🎸🎸 for hende originalitet både musikalsk og hendes image som performer

Og nu til noget helt andet, som de siger på radioavisen.

Grace Joens er født 19 maj 1948 i Jamaica. Hun voksede op hos sin mormor og stedfar, da forældrene, der fik 4 børn, rejste til USA uden børnene. Stedfaderen slog regelmæssigt børnebørnene og Grace Jones har sener udtalt der var tale om ren mishandling til tider.  Hun var tvangsindlagt til pinsekirken og skulle deltage i bønnemøder. Hun blev drillet i skolen og opholdt sig meget i naturen for at find trøst i den triste hverdag. Da hun var 13 år gammel, kom til USA til forældrene i nærheden af Syracuse, New York. Der kom hun på et spansk college.  I teenagealderen gjorde hun oprør mod forældrenes religion og begyndte at gå med makeup og gå på bøssebarer sammen med sin bror. Hun begyndte at gå til drama og lærte også danse go-go af dramalæren, samtidig med hun brugte LSD som fik af nogle hippier. Hun siger selv at LSD hjalp hende til at komme sig over barndommens traumer.

Som 18-årig fik hun en modelkontakt og flyttede til Paris, hvor hun faktisk fik succes på grund af hendes meget mørke hud og androgyne udseende. Hun kom på forsiden af Vogue, Elle og Stern medens hun var model. Medens hun var model, delte hun lejlighed med Jessica Lange og Jerry Hall. Hendes første berøring med musikverdenen at hun var model på et cover på et album med Billy Paul (ham der sang nr. 1 hittet ”Me and Mrs. Jones”, som han fik en grammy for).

Jeg mangler historien op til hendes første album, men hun skrev kontrakt med Island Records, og derefter indspillede hun i 1977 et album i Philadelphia, der kom til at hedde ”Portfolio”. Som indeholdt gamle covernumre som ”Send in the Clowns”, ”Annie” og Edith Piafs ”La Vie En Rose”. Hun havde allerede 1975 udgivet en single der hed ”I Need a Man” som også var inkluderet på albummet.  Det nummer havde faktisk været et hit på klubberne i New York. Det andet album ”Fame” blev også et hit på klubberne i USA og Canada, især på de homoseksuelle klubber og hun blev kaldt "Queen of the Gay Discos." Det sidst disco album hun lavede, var ”Muse” som udkom i 1979.

Da diskomusikken fik en brat afslutning i begyndelsen af firserne, hvilket jeg har skrevet om før, slog Grace Jones sig på New Wave. I 1980 udgav hun albummet ”Warm Leatherette”. Albummet indeholdt covers af The Pretenders, Roxy Music, Tom Petty. “Private Life” af Pretenders og Joy Divisions “She’s Lost Control” på B-siden blev udgivet som single.   1981-albummet ”Nightclubbing” blev hendes store gennembrud på den store scene. Det album havde numre af Iggy Pop, David Bowie, Billie Withers og Marianne Faithfull og albummet toppede som nr. 5 i USA og kom også på hitlisten i del andre lande.

I 1985 udgav hun ”Slave to Rythm” som blev et albumhit i UK og Europa. Samtidig havde hun ikke helt lagt modelfoto på hylden, da hun arbejdede mange år sammen med fotografen Jean Paul Gaude. I kan se det på coveret på det næste album ”Island Life” der udkom på det nye pladeselskab Manhattan Records i december 1985. Billedet er et pop-artbillede der hedder ”Nigger Arabesque”. I må selv google det.

Året efter udkom ”Inside Story” produceret af Nile Rogers, medstifter af Chic. Han har i øvrigt produceret ”Upside Down med Diana Ross og     "We Are Family” med Sister Sledge, Let’s Dance” med David Bowie. Han har arbejdet sammen med INXS, B-52’s, Jeff Beck, Mick Jagger, Bryan Ferry, Christina Aguilera, Lady Gaga, Daft Punk og mange mange flere. De albums og singler han har været involveret, har solgt over 500 millioner enheder. Han burde have sin egen beskrivelse en dag. Vi får se.   Inside Story blev Grace Joens sidste top 200 album i USA.

I dag laver hun filmmusik for eksempel til Hunger Games – Mockingjay, performance art, arbejdet sammen med Gorillaz. Musikken har været inspireret af alt fra new wave, disco, post punk, og selvfølgelig reggae. Hendes stemme spændte over 4 oktaver og det er jo noget.  Hun har i øvrigt også arbejdet sammen med Andy Warhol.  

Alle fra Madonna til Björk, Beyoncé og Lady Gaga har skævet til hendes performance og drejebog over Grace Jones karriere.

·         Portfolio (1977)

·         Fame (1978)

·         Muse (1979)

·         Warm Leatherette (1980)

·         Nightclubbing (1981)

·         Living My Life (1982)

·         Slave to the Rhythm (1985)

·         Inside Story (1986)

·         Bulletproof Heart (1989)

·         Hurricane (2008)

I får Edith Piafs ”La Vie en Rose ” der viser hendes musikalske spændvidde. Hun gør det nærmest til sin egen. Godt gået.  

Spotify: Slave to Rythm

https://open.spotify.com/album/4BOKqb81ISvnoY3NoWHWsx?si=vL1BNLpxTwiq7BoAisy-5Q

YouSee: Slave to Rhythm

https://musik.yousee.dk/album/241913210

YouTube:

https://youtu.be/YEM8TspcCBY

The Animals

 

Animals

Vurdering: 🎸🎸🎸🎸🎸🎸 Et af de betydeligste rockorkestre fra UK i 60'erne

Her til morgen kom jeg igen til at tænke på "blå mandag" i 1970. Jeg købte faktisk tre singler den dag. Den anden ud over "Whole Lotta Love" med Led Zeppelin var "House of the Rising Sun" med en helt ukendt band der hed Frijid Pink. De kom fra Detroit og forblev forholdsvis ukendte. De fik et hit med nævnte. Dog synes jeg at udgaven med Eric Burdon & The Animals udgave er 10 fold bedre. Animals blev dannet allerede i 1960. Hittede med rigtig mange melodier. Denne er fra 1964 hvor den hittede som nr. 1 i hele verden. The Animals konkurrerede med The Beatles og The Rolling Stones om at være mest populær blandt unge i 1960'erne. Den 3. single jeg købte var "Smilende Susie" med Birgit Lystager til mine søstre

Jeg lovede at udvide historien om The Animals fra den 5. januar 2022. Godt så, først kan jeg fortælle det er er absolut en af min favoritbands fra tresserne, som jeg stadig hører med stor glæde og entusiasme. De blev dannet i 1962 i Newcastle af følgende medlemmer:

•          Eric Burdon – født 1941 – sang, sangskriver og maler
•          Alan Price – født 1942 – keyboards og vokal
•          Hilton Valentine – født 1943 – guitar med mere
•          John Steel – født 1941 – trommer
•          Chas Chandler – født 1938 – bas – senere manager for Slade og Jimi Hendrix
•          Mick Gallagher – født 1945 – keyboards fra 1965 kort tid. Senere Clash, Ian Dury & the        Blockheads
•          Dave Rowberry – født 1940 – keyboards fra 1965
•          Barry Jenkins – født 1944 – trommer

De blev kaldt vilde dyr på grund af deres sceneoptræden og så synes de lige så godt det kunne kalde sig Animals. De havde succes på hjemegnen af Newcastle upon Tyne og de havde samtidig en forbindelse til Yardbirds manager, som opfodrede dem til at flytte til London. Det gjorde de så og blev et de bands der var omgivet af ”Beatlemania” og spillede en kæmperolle i første bølge af ”the British invasion” til USA, som var The Beatles, The Rolling Stones, The Kinks, The Who, Tom Jones, The Hollies, Them og mange mange flere. De spillede rythm & blues af kunstnere som Jimmy Reed, John Lee Hooker og Nina Simone i en noget mere vildere udgave end originalerne. I det helle taget var Animals fra begyndelsen en del vildere end de fleste bands på det tidspunkt. De tegnede kontrakt med EMI og udgav deres første single en coverversion af ”Baby Let Me Follow You Down” med en ny titel ”Baby, Let Me Take You Home”

I 1964 udgav de singlen ”The House of the Rising Sun” som er en gammel folkemelodi fra Appalacherne i USA, men kan lige så godt oprindelig væren en engelsk folkesang. De vides ikke med bestemthed, men den findes i en database over engelsksprogede folkemelodier. Arrangementet tilskrives Bob Dylans tidligere version og Nina Simones version, men den bliver også beskrevet som den første folkrock indspilninger. Den hittede som nr. 1 både USA og England og mange andre steder.

De havde de næste 2 år kæmpe hits som ”Bring it on Home to Me”, ”Don’t Let Me Be Misunderstood”, ”Boom Boom”, ”I Believe to My Soul”, som alle er produceret af Micky Most, som også kendt for at producere Jeff Beck, Suzi Quatro, Hermans Hermits og Donovan. I 1965 forlod Alan Price gruppen på grund af musikalske uenigheder og flyskræk. Han fik et par lokale hits i England. Han blev erstattet af Dave Rowberry. De fik et par hits med” We Gotta Get Out of This Place” og “It’s MyLife”.

Gruppen følte efterhånden at de kreative bånd var for stramme og de fleste af deres hits var covernumre, dette skyldtes ikke mindst Micky Most og 1965 skrev de en ny kontrakt med MGM. Steel forlod gruppen og blev erstattet af Barry Jenkins. Herefter de fik et hit med ”Don’t Bring Me Down” som blev det sidste som The Animals. Det næste ”See See Rider” blev udgivet under navnet Eric Burdon & The Animals. Det originale Animals blev herefter i opløsning og Eric Burdon begyndte at spille psykedelisk musik og han flyttede til Californien. Han dannede et nyt Animals med blandt andet Andy Summers fra det senere Police.

I tiden fra 1966 til 1968 havde de yderligere hits, men så gik det galt under en turne i Japan, hvor de var hyret til koncerter af et selskab som den japanske mafia ”Yakuza” stod bag. Bandet var forsinket et par dage på grund af noget bøvl med visaene. På grund af tab vedr. forsinkelserne i Japan kidnappede de manageren og forlangte 25.000 $ for løsladelse. Manageren underskrev et gældsbevis på engelsk, men da japanerne ikke kunne læse engelsk, på førte han a det var underskrevet under tvang. De fik besked på at forlade landet næste dag ellers ville de blive skudt. De gjorde så over hals og hoved uden deres koncertudstyr. De gik herefter definitivt i opløsning. Eric Burdon gik her efter ind i gruppen ”War”. De er på min liste til senere. 

 

Uriah Heep

Forleden skrev jeg om Musik & Ungdom. De arrangerede fantastiske koncerter for ungdomsklubber og lignende for billige penge. Et at de bands var Uriah Heep. Vi havde billet, men så blev koncerten aflyst, antageligt fordi de slog igennem i USA. Det er er efter min ringe mening et overset heavyrock-band. Deres New Zealandske bassist Gary Thain var helt forrygende, og resten af bandet var ligeledes dygtige musikere, især guitaristen Mick Box. Erstatningen for Uriah Heep blev et ukendt engelsk band der hed Bedlam.

Ovenstående skrev jeg 4 januar 2022, og det er bestemt ikke fyldestgørende, så nu prøver at gøre bod på dovenskaben dengang. Dengang vidste jeg ikke det ville ende med omend ikke fulde portrætter men dog ret fyldestgørende beskrivelser af kunstnerne.

Uriah Heep blev dannet i 1969 i London, UK af disse gutter

·         Mick Box – født 1947 – guitar

·         David Byron – født 1947 – vokal – døde i 1985 af alkoholmisbrug

·         Paul Newton – født 1948 – bas – gik ud 1971

·         Gary Thain – født 1948 – bas – fra 1971 og døde i 1975 af en overdosis heroin

·         John Vetton – født 1949 bas – fra 1975 – Ex-King Crimson, Roxy Music og Asia – død i 2017 af cancer

·         Lee Kerslake – født 1947 – trommer – døde i 2020 af cancer

·         Ken Hensley – født 1945 – keyboards og guitar – døde i 2020 efter kort tids sygdom

 

Mick Box er den eneste nulevende af den klassiske set-up at Uriah Heep med Box, Byron, Thain/Vetton, Kerslake og Hensley.

 Den 19-årige guitarist Mick Box gik rundt i en provinsby by i Essex der hedder Brentwood og spillede i et band der hed ”Hogwash”. Det band spillede rundt omkring på pubber som så mange andre orkestre på det tidspunkt.  Box og Byron besluttet at opgive deres jobs for at være professionelle musikere. De arbejdede sig op til at spille på det berømte Marquee Club i London. På det tidspunkt hed de ”Spice” men da Charles Dickens nærmede sig 100-året for hans død i 1970 skiftede bandet navn til en af Dickens karterer ”David Copperfield”, nemlig Uriah Heep.  Ken Hensley kom med i 1970 og han var en kæmpe fan af progressiv rockorkestret ”Vanilla Fudge”, og det fik stor indflydelse på hans spil i Uriah Heep.

Deres debutalbum” Very ’Eavy…. Very ‘Umble” udkom i 1970. Albummet var ikke den store succes, og kritikerne var ikke specielt begejstrede Herefter fik de en ny trommeslager ved navn Nigel Olsen, anbefalet af Elton John, men han vendte hurtigt tilbage Elton Johns Band, som han har været indtil nu, hvor Elton John er ”gået på pension” Han var i øvrigt Spencer Davis Group trommeslager, til jer lidt ældre der kan huske dem.   

Det næste album fra 1971 ”Salisbury” var mere progressiv rock. Titelnummeret var 16 minutter langt og var orkestreret med et 24 mands symfoniorkester. Det var ikke usædvanligt i rockmusikken dengang med lange numre. Nummeret ”Lady in Black derfra blev senere i 1977 et stort hit i Tyskland og det fik Radio Luxembourgs ”Lion Award”

Det efterfølgende album var i samme stil, men ingen af disse albums blev salgsmæssig store succeser dog uden at floppe helt. Jeg kendte faktisk godt disse albums.

 I 1972 var bassisten Gary Thain fra New Zealand med på albummet ”Easy ”Livin”. Det album blev deres store gennembrud i stort set ”hele verden”. I Tyskland og Skandinavien var de megastore, men også meget anerkendte i USA, Canada og UK. Tyskere og skandinaver har stadig ikke glemt dem.  Følgende albums indtil Gary Thains død i 1976 blev kæmpe succeser. I 1977 blev David Byron afløst af John Lawton fra tyske Les Humphries Singers (Et band som jeg synes er ganske forfærdelig), hvilket de efterfølgende fortrød.

Bandet var i begyndelsen indtil 1977 en mellemting hardrock og progressive rock og det er efter min mening deres glansperiode. De har solgt omkring 40 millioner albums. De har udgivet 25 albums. Det seneste i 2023 som hedder Chaos & Colour. Andre bands som Avenged Sevenfold, Dio, King Diamond, Queen og Iron Maiden siger alle de har skævet til Uriah Heep som inspirationskilde.

Delvis diskografi:

1.       ...Very 'Eavy ...Very 'Umble (1970)

2.       Salisbury (1971)

3.       Look at Yourself (1971)

4.       Demons and Wizards (1972)

5.       The Magician's Birthday (1972)

6.       Sweet Freedom (1973)

7.       Wonderworld (1974)

8.       Return to Fantasy (1975)

9.       High and Mighty (1976)

10.   Firefly (1977)

11.   Innocent Victim (1977)

12.   Fallen Angel (1978)

13.   Conquest (1980)

14.   Abominog (1982)

15.   Head First (1983)

16.   Equator (1985)

     

Albummet er det lidt oversete ”Sweet Fredom”  fra 1973

Spotify:

https://open.spotify.com/album/4CeYVHbgBRSUgiMupXmTS3?si=FWtEO9JIT2aTVlMtKZ1x-Q

YouSee:

https://musik.yousee.dk/album/169510849

YouTube Singleuddraget “Seven Stars” Bemærk bas og trommerne. Sublimt spil i en simpel melodi.

https://youtu.be/w5k9Bpkcn4s

 

Led Zeppelin

Vurdering: 🎸🎸🎸🎸🎸🎸 Hardrockens fædre - ikke til at komme uden om 

Dagens musiknummer er "Whole Lotta Love" med Led Zeppelin. Jeg købte den som single "blå mandag" efter konfirmationen i maj 1970. Det var min første vinylplade overhovedet og den drev vist min mor til vanvid. Nummeret og bandet kræver vist ikke nærmere beskrivelse for de fleste. Det er blevet til mange mange flere skiver gennem hele mit liv indtil nu. Det er ikke mere en måned siden jeg sidst købte en vinylplade. I øvrigt Led Zeppelin I.

Jeg lovede for lang tid siden at skrive lidt mere om de første kunstnere fra starten af januar. Jeg skrev kun ovenstående. Led Zeppelin er et at de mest banebrydende og mest sælgende bands der har været inden for rockmusikken. De blev dannet i 1968 af følgende medlemmer:

·         Robert Plant – født 1948 – sanger og sangskriver

·         Jimmy Page – født 1944 – guitarist og sangskriver

·         John Paul Jones – født 1946 – bassist, keyboard og sangskriver

·         John ”Bonzo” Bonham – født 1948 – trommeslager

Disse fire gutter er slet ikke til at komme uden om når man skal skrive om rockmusik og den dag i dg bruger unge musikere Led Zeppelin som reference, akkurat som the Beatles og Jimi Hendrix. Det begyndte da Jimmy Page spillede guitar sammen med Jeff Beck i Yardbirds. Eric Clapton har også rundet Yardbirds. Jimmy Page gik og drømte om a lave en supergruppe, med blandt andet Keith Moon og John Entwistle fra Who. De nåede at indspille en enkelt melodi hvor John Paul Jones spillede keyboard.

Efter Yardbirds opløsning tog Page kontakt til en der hedder Terry Reid om han ville være med i nyt band, men han pegede på Robert Plant fra ”Band of Joy” i stedet.  (Robert plant har faktisk udgivet et glimrende soloalbum i 2010 der hedder det samme). Plant sagde ja og anbefalede Band of Joys trommeslager John Bonham. John Paul Jones kone opfordrede Jones til at søge jobbet som bassist, da han allerede kendte Jimmy Page fra fællesindspilninger som studiemusikere.

I 1968 spillede de først gang sammen i et studie i London. De spilede den gamle klassiker ”Train Kept A’Rollin”. Den dag viste det sig de klingede ekstremt godt sammen. De tog på Skandinaviens turne som The New Yardbirds for at opfylde nogle forpligtelser for Yardbirds. De spillede for første gang 7.9.1968 foran et livepublikum i Danmark, nærmere bestemt Gladsaxe Teen Club. I den forbindelse blev der lavet nogle legendariske tv-optagelser af Danmarks Radio med en fantastiks lydkvalitet. Da de kom hjem til London indspilede de deres første album på ni dage og de skiftede navn til Led Zeppelin. De sikrede sig et forskud på 143.000 $ fra Atlantic Records for deres første plade, den største kontrakt i Atlantics historie, egentlig uden at have hørt dem, men kun på anbefaling. De spilede deres først koncert som Led Zeppelin i oktober 1968. 12 januar 1969 udkom deres første album i både England og USA. Straks hittede det som nr. 1 og USA og 6 i England. Hardrocken var derefter forandret for altid.

Deres næste album ”Led Zeppelin II” anses af nogle mennesker for at være fødslen af heavy metal. Hvis nogen var superstjerner, så var det Led Zeppelin i 70’erne. De lejede jetfly på turnerer og hele etager på hoteller. Bandet var anmeldernes favoritter gennem de år, hvilket er forståeligt. Nye albums blev altid ventet med spænding. Hvad havde de nu fundet på?

I 1975 var Robert Plant involveret i en trafikulykke og de holdt pause indtil 1977 og i mellemtiden udgav de musikken til koncertfilmen ”The Song Ramains the Same”. De havde som mange andre britiske stjerner på det tidspunkt taget ophold uden for UK grundet nogle meget kraftige beskatningsregler for kunstnere. Det var næsten hele deres indtægt der røg i statskassen.

Under en turne i USA i 1978 døde John Bonhams søn af en virus og resten af turen blev aflyst, som også blev deres sidste i USA.

Under en forberedelse og indspilning af nyt album og turne i 1980 blev John Bonham fundet i Jimi Pages hus kvalt i sit opkast. Obduktionen viste blanding af alkohol og antidepressiv medicin han var begyndte at tage mod angst.

Bandet gik øjeblikkelig i opløsning og er aldrig blevet gendannet på nær ved en mindekoncert i London i 2007 for den tyrkisk fødte Atlantic Records stifter og filantrop Ahmet Ertegun. Det forstår jeg godt. Jeg har mange Atlantic Records plader. Der er desværre ikke mange af hans slags. Det afstedkom en dobbelt CD ”Celebration Day” med Bonhams søn Jason Bonham på trommer. Der gik rygter gendannelse lige efter, men Plant ville ikke og Steven Tyler fra Aerosmith og Myles Kennedy fra Alter Bridge. Men nej de ville ikke mere. Og hvorfor skulle de, de havde været en verdens mest sælgende bands med 300 millioner albums som er langet over disken.

Musikstilen er hård rock lån fra blues, jazz, klassisk og Reggae. Musikerne er hver især mestre på deres felt, og jeg synes især om John Bonhams trommespil der driver musikken fremad.

Diskografi:

·         Led Zeppelin (1969)

·         Led Zeppelin II (1969)

·         Led Zeppelin III (1970)

·         Untitled album (1971) (de facto Led Zeppelin IV)

·         Houses of the Holy (1973)

·         Physical Graffiti (1975)

·         Presence (1976)

·         In Through the Outdoor (1979)

I får ikke klassikeren ”Stairway to Heaven” men ”Immigrant Song” Lægmærke til alle musikernes spil, især John Bonham, som man siger andre skal bruge 2 stortrommer, hvor han bruger en

https://youtu.be/RlNhD0oS5pk

Jeff Beck 

Vurdering: 🎸🎸🎸🎸🎸🎸 Høj høj klasse!

Jeg lovede at de først 7-8 stykker jeg beskrev i starten af januar, vil blive genskrevet. I går spillede Jeff Beck der først var blevet annonceret som solistkoncert, men så blev Johnny Depp koblet på og nogle midaldrende kvinder gik helt amok og vupti og koncerten var helt udsolgt.  Det bemærkede BT også og en herre råbte med fyldte lungers kraft ”Så hold dog kæft” til de ”hysteriske” kvinder”. Forståeligt nok, da den slags virker forstyrrende, når man er kommet for at høre musik. Johnny Depp var musiker før han blev skuespiller i et band der hed ”The Kidz” 

Nok om det, Jeff Beck er født 24. juni 1944 i Surrey, England. Som barn lyttede han til B.B. King, men først som teenager lånte han en guitar. Herefter gik han på Wimbledon College of Art, og han ernærede sig som håndværker og maler. Beck søster Annetta præsenterede ham for Jimi Page (Yardbirds og Led Zeppelin) da de begge var teenagere. Medens han stadig gik på college, spilede han i et band der hed ”Screaming Lord Such” med hvem han indspillede en single der ”Dracula’s Daughter”, som er en typisk titel for Screaming Lord Such.  

Rolling Stones “hemmelige” medlem Ian Stewart lærte ham at spille rythm & blues dannede han et band der hed ”Nightshift” som spillede på en ”100 Club” på Oxford Street i London. Dette spillested eksisterer endnu og har gjort det siden 1948. Rolling Stones spillede faktisk en mindekoncert der for Ian Stewart da han døde i 2010. Man burde skrive lidt om ham. Han var medstifter af Rolling Stones men blev ”smidt ud” da manageren ikke syntes han passede ind i deres image. Han har arbejdet sammen med Eric Clapton og Led Zeppelin. Han døde i 1985 af et hjerteanfald i venteværelset hos lægen.  

Udover han havde sidt band arbejdede han også som studiemusiker indtil han blev inviteret med i Yardbirds som afløser for Eric Clapton efter anbefaling fra Jimi Page. Således har tre superguitarister spillet i Yardbirds. Yardsbirds havde de fleste hits Jeff Becks periode.  I den periode indspillede han sin første solosingle ”Beck’s Bolero” med Jimmi Page på rytmeguitar, Keith Moon (the Who) på trommer, John Paul Jones på bas (bl.a. Shadows og Led Zeppelin) Nicky Hopkins på piano (bl.a. The Beatles). Arbejdet fortsatte med Yardbirds indtil 1967 hvor han lavede Jeff Beck Group so havde følgende medlemmer: 

• Jeff Beck – Guitar 

• Rod Stewart – Vokal – Senere Faces og solist 

• Ron Wood – Guitar- Senere Faces og Rolling Stones 

• Nicky Hopkins – Keyboards – Studiemusiker for rigtig mange berømtheder 

• Aynsley Dunbar – Trommer – senere Frank Zappa, Journey, David Bowie og Whitesnake 

• 
  

De indspillede adskillige succesfyldte albums der hittede båd i USA, Europa og UK. Jeff Beck var en eftertragtet guitarist og da Syd Barret gik ud af Pink Floyd, erindrer Nick Mason af Pink Floyd ikke turde spørge Jeff Beck om han ville afløse Syd Barret, men det blev som bekendt David Gilmore. 

Han var en kort overgang med i Vanilla Fudge, og han var med til at danne supergruppen ”Beck, Bogert & Appice” Jeff Beck har i alle årene spillet det han gerne ville og med hvem han ville og han har fået 8 Grammys for hans musik, den seneste i 2010.  

Han er inspireret af Les Paul, Shadows, Chet Atkins, Django Reinhardt, B. B. King som virkelig er mange forskellige stilarter.  

• Diskografi: 

•  

• Truth (1968) 

• Beck-Ola (1969) (by the Jeff Beck Group) 

• Rough and Ready (1971) (by the Jeff Beck Group) 

• Jeff Beck Group (1972) (by the Jeff Beck Group) 

• Blow by Blow (1975) 

• Wired (1976) 

• There & Back (1980) 

• Flash (1985) 

• Jeff Beck's Guitar Shop (1989) 

• Crazy Legs (1993) 

• Who Else! (1999) 

• You Had It Coming (2001) 

• Jeff (2003) 

• Emotion & Commotion (2010) 

• Loud Hailer (2016) 

• Beck, Bogert & Appice (1973) (by Beck, Bogert & Appice) 

• Frankie's House (1992) (with Jed Leiber) 

• 
  

I får en hel koncert denne gang og det er ikke let tilgængelig pop. Bemærk den kvindelig bassist Tal Wilkenfeld og Winnie Colaiuta på trommer. Jeg synes det er det fedeste musik fra en af verdens bedste rockguitarister der spiller jazzrock. Det er musik af meget høj klasse.

https://youtu.be/AoQHnzHrqgE