Grace Jones

Vurdering: 🎸🎸🎸🎸🎸 for hende originalitet både musikalsk og hendes image som performer

Og nu til noget helt andet, som de siger på radioavisen.

Grace Joens er født 19 maj 1948 i Jamaica. Hun voksede op hos sin mormor og stedfar, da forældrene, der fik 4 børn, rejste til USA uden børnene. Stedfaderen slog regelmæssigt børnebørnene og Grace Jones har sener udtalt der var tale om ren mishandling til tider.  Hun var tvangsindlagt til pinsekirken og skulle deltage i bønnemøder. Hun blev drillet i skolen og opholdt sig meget i naturen for at find trøst i den triste hverdag. Da hun var 13 år gammel, kom til USA til forældrene i nærheden af Syracuse, New York. Der kom hun på et spansk college.  I teenagealderen gjorde hun oprør mod forældrenes religion og begyndte at gå med makeup og gå på bøssebarer sammen med sin bror. Hun begyndte at gå til drama og lærte også danse go-go af dramalæren, samtidig med hun brugte LSD som fik af nogle hippier. Hun siger selv at LSD hjalp hende til at komme sig over barndommens traumer.

Som 18-årig fik hun en modelkontakt og flyttede til Paris, hvor hun faktisk fik succes på grund af hendes meget mørke hud og androgyne udseende. Hun kom på forsiden af Vogue, Elle og Stern medens hun var model. Medens hun var model, delte hun lejlighed med Jessica Lange og Jerry Hall. Hendes første berøring med musikverdenen at hun var model på et cover på et album med Billy Paul (ham der sang nr. 1 hittet ”Me and Mrs. Jones”, som han fik en grammy for).

Jeg mangler historien op til hendes første album, men hun skrev kontrakt med Island Records, og derefter indspillede hun i 1977 et album i Philadelphia, der kom til at hedde ”Portfolio”. Som indeholdt gamle covernumre som ”Send in the Clowns”, ”Annie” og Edith Piafs ”La Vie En Rose”. Hun havde allerede 1975 udgivet en single der hed ”I Need a Man” som også var inkluderet på albummet.  Det nummer havde faktisk været et hit på klubberne i New York. Det andet album ”Fame” blev også et hit på klubberne i USA og Canada, især på de homoseksuelle klubber og hun blev kaldt "Queen of the Gay Discos." Det sidst disco album hun lavede, var ”Muse” som udkom i 1979.

Da diskomusikken fik en brat afslutning i begyndelsen af firserne, hvilket jeg har skrevet om før, slog Grace Jones sig på New Wave. I 1980 udgav hun albummet ”Warm Leatherette”. Albummet indeholdt covers af The Pretenders, Roxy Music, Tom Petty. “Private Life” af Pretenders og Joy Divisions “She’s Lost Control” på B-siden blev udgivet som single.   1981-albummet ”Nightclubbing” blev hendes store gennembrud på den store scene. Det album havde numre af Iggy Pop, David Bowie, Billie Withers og Marianne Faithfull og albummet toppede som nr. 5 i USA og kom også på hitlisten i del andre lande.

I 1985 udgav hun ”Slave to Rythm” som blev et albumhit i UK og Europa. Samtidig havde hun ikke helt lagt modelfoto på hylden, da hun arbejdede mange år sammen med fotografen Jean Paul Gaude. I kan se det på coveret på det næste album ”Island Life” der udkom på det nye pladeselskab Manhattan Records i december 1985. Billedet er et pop-artbillede der hedder ”Nigger Arabesque”. I må selv google det.

Året efter udkom ”Inside Story” produceret af Nile Rogers, medstifter af Chic. Han har i øvrigt produceret ”Upside Down med Diana Ross og     "We Are Family” med Sister Sledge, Let’s Dance” med David Bowie. Han har arbejdet sammen med INXS, B-52’s, Jeff Beck, Mick Jagger, Bryan Ferry, Christina Aguilera, Lady Gaga, Daft Punk og mange mange flere. De albums og singler han har været involveret, har solgt over 500 millioner enheder. Han burde have sin egen beskrivelse en dag. Vi får se.   Inside Story blev Grace Joens sidste top 200 album i USA.

I dag laver hun filmmusik for eksempel til Hunger Games – Mockingjay, performance art, arbejdet sammen med Gorillaz. Musikken har været inspireret af alt fra new wave, disco, post punk, og selvfølgelig reggae. Hendes stemme spændte over 4 oktaver og det er jo noget.  Hun har i øvrigt også arbejdet sammen med Andy Warhol.  

Alle fra Madonna til Björk, Beyoncé og Lady Gaga har skævet til hendes performance og drejebog over Grace Jones karriere.

·         Portfolio (1977)

·         Fame (1978)

·         Muse (1979)

·         Warm Leatherette (1980)

·         Nightclubbing (1981)

·         Living My Life (1982)

·         Slave to the Rhythm (1985)

·         Inside Story (1986)

·         Bulletproof Heart (1989)

·         Hurricane (2008)

I får Edith Piafs ”La Vie en Rose ” der viser hendes musikalske spændvidde. Hun gør det nærmest til sin egen. Godt gået.  

Spotify: Slave to Rythm

https://open.spotify.com/album/4BOKqb81ISvnoY3NoWHWsx?si=vL1BNLpxTwiq7BoAisy-5Q

YouSee: Slave to Rhythm

https://musik.yousee.dk/album/241913210

YouTube:

https://youtu.be/YEM8TspcCBY