Jane’s Addiction
Vurdering: 🎸🎸🎸 – Et
band der tydelig bærer præg af interne uenigheder og narkomisbrug og for store
egoer. De har aldrig rigtig sagt mig noget. Det minder lidt om "We are only in it for the money"
Jane’s Addiction fra Los Angeles var en af 90’ernes første alternative
rockbands som opnåede kommerciel succes. De blev dannet allerede i 1985 af
følgende medlemer:
- Perry Farrell – født 1959 – forsanger, guitar og keyboards
- Eric Avery – født 1965 – bas og akustisk guitar
- Stephen Perkins – født 1967 – trommer fra 1986
- Dave Navarro – født 1967 – guitar, keyboards og piano fra 1986
Begyndelsen
Bandet blev dannet på resterne af Perry Farrells tidligere postpunk
band PsiCom. Da dette band var på vej til opløsning, søgte Farrell en bassist og
han mødte derved Eric Avery. De to begyndte at øve sammen. Det kaldte sig
Jane’s Addiction efter Farrells lejlighedsven og muse Jane Bainter. De måtte
igennem fire guitarister før de fandt den rigtige i Dave Navarro og
trommeslageren Perkins blev anbefalet af Perkins.
Bandet blev hurtigt en sensation på klubscenen i L.A., og de begyndte
at tiltrække sig opmærksomhed fra pladeselskaber. De skrev kontraktmed Warner
Bros. Records, men de insisterede at udgive deres første plade på det
uafhængige Triple X Records. Det blev forhandlet på plads og deres
selvbetitlede album blev optaget i januar 1987. Inden albumudgivelsen var de på
turne som opvarmning for de britiske Love and Rockets.
Karriere
I 1988 indspillede de deres første Warner-plade ”Nothing’s
Shocking”. Den promoverende single og video ”Mountain Song” ville MTV ikke vise
på grund af frontal nøgenhed. Dog solgte albummet i 250.000 eksemplarer. De
fulgte op som opvarmning for Iggy Pop og the Ramones og sidst på turneen var de
hovednavn flere steder.
Så skete der det under indspilningen af det næste album, at Farrell ville have
62,5 % i royalty, da han mente, at han var den kreative kraft i
både tekst og musik. De andre bandmedlemmer forlod studiet i chok. Warner måtte tiltræde som mægler,
og det førte med sig at Farrell fik sin vilje. Det gav dog en vis intern splid.
Der gik ikke lang tid så kom Farrell og Avery op og skændes.
Albummet ”Ritual de lo Habitual” udkom 1990. Navarro har
senere sagt at han ikke kan huske meget fra indspilningerne på grund af sit
heroinmisbrug og de kunne knap udstå hinanden efter 13 måneders turné. Farrell
indrømmede også han var en kæmpe narcissist.
De tog igen på turné på den første turnerende
Lollapalooza-festival som hovednavn, med kultnavne som Siouxsie and the
Banshees, Nine Inch Nails og Living Colour. På den første koncert kom Farrell
og Navarro op og slås. De fuldførte dog turneen. I slutningen af 1991gik de i
opløsning. Dave Navarro kom med i Red Hot Chilli Peppers. Op til 2008 var de
gendannet i kort tid et par gange og har siden været aktive indtil 2025, hvor
det gik galt igen efter en aflyst turne. I juli 2025 sagsøgte Avery, Navarro og Perkins Farrell for overfald, vold,
forsætlig påføring af følelsesmæssig lidelse, uagtsomhed, brud på tillidspligt
og kontraktbrud. (Kilde Wikipedia)
De har solgt omkring 5 millioner albums. Stilen er alternativ
rock, andre har kaldt det artrock, men der er jeg ikke enig i, så er det nærmere alternative
metal. De har været i Danmark en enkelt gang, nemlig i 2024 på Roskilde
Festival. Deres minimale diskografi vidner om store interne uenigheder.
Diskografi
- Jane’s
Addiction Live (1987)
- Nothing's
Shocking (1988)
- Ritual
de lo Habitual (1990)
- Strays (2003)
- The Great Escape Artist (2011)
På YouTube bliver det ”Ocean Size”
.jpg)
.jpg)
Ingen kommentarer:
Send en kommentar
Brug et værdigt sprog