Blog om al slags musik: Sinéad O'Connor - nr. 381 (genudgivelse fra FB 22 februar 2023)

Sinéad O’Connor - nr. 381

Vurdering: 🎸🎸🎸🎸🎸Rent musikalsk er hun unik og jeg synes hun skal have 5 guitarer

Jeg ville egentlig have skrevet om Pointer Sisters i dag, men en artikel i Berlingske om en dokumentar om Sinéad O’Connor, der har vist på DR.TV 'Sinead O'Connor: Nothing Compares' fik mig til at skifte mening.

Hun er en af de få de har stået imod presset fra musikindustriens pres på kvinder i den branche. Det vender jeg tilbage til.

Sinéad Marie Bernadette O'Connor er født 8. december 1966 i Dublin, Eire som den tredje af 5 søskende. Hendes far var skilsmisseadvokat (det var næsten umuligt at blive skilt i Irland på det tidspunkt). Han var også formand for Irlands Skilsmisse Aktionsgruppe. Ægteparret blev skilt og hun boede hos moderen indtil hun var 13 og derefter hos faderen. Som femtenårig blev hu naget for butikstyveri og kom på børnehjemmet Magdalene Asylum. Her begyndte hun til dels at skrive musik og digte. Som afstraffelse blev de unge mennesker a tvunget til at sove på det tilknyttede plejehjem, hvilken hun i dag siger var rædselsvækkende. Da O’Connor var 18 døde hendes mor ved et biluheld. Hun beskyldte senere sin far for seksuel misbrug af hende og moderen for både fysisk og psykisk vold. Det sidste har broren bekræftet.

Allerede som 15-årig indspillede hun en melodi der hed ”Take My Hand” efter der var en der havde hørte hende synge Barbra Streisands ”Evergreen”. Melodien udkom aldrig. I 1984 dannede hun et band sammen med Colm Farrelly der kom til at hedde ”Ton Ton Macoute” Hun blev herefter indskrevet i protestantisk skole, men droppede hurtigt ud igen og hun flyttede til selve Dublin med bandet der spillede verdensmusik. O’Connor var bandets stærkeste kort med hendes fantastiske vokal.

Hun blev hurtigt spottet af pladeselskaberne og hun skrev kontrakt med det London baserede Ensign Records og hendes manager blev den tidlige chef for U2’s eget pladeselskab Mother Records. Hendes første opgave var at skrive en sang ti len film der hed ”Captive”. En sang som hun skrev sammen med U2’s ”The Edge” Hun blev fyret da hun havde udtalt sig positivt om terrororganisationen IRA, hvilket hun senere forklarede at hun ikke forstod konsekvenserne af IRA’s handlinger på grund af hendes unge alder.

Hendes første album ”The Lion and the Cobra” udkom på Chrysalis Records i 1987. Det album fik hun guld for og blev nomineret til en Grammy for bedste kvindelige rock performance. Hun optrådte også på David Letterman Show i 1988 og singlen ”Troy” blev nr. 5 i Holland. Hun har sagt at Bob Dylan, David Bowie, Bob Marley, Siouxsie and the Banshees og Pretenders inspirerede hende til hendes første album.

Hendes andet album “I Do Not Want What I Haven't Got” vakte stor opsigt og fik fortrinsvis gode anmeldelser. Det er så lige her, vi skal bemærke, at det er her fordommene florerer i stor stil om, hvordan kvindelige pop og rockkunstnere bør være. Hende tøj var usædvanlig, men sidst men ikke mindst var hun barberet næsten skaldet. Albummet blev hendes store verdensgennembrud med Prince melodi Nothin’ Compares 2 U” som I sikkert alle kender. En rigtig landeplage som man underligt nok kalder det. Det lyder lidt negativt i mine ører.

Herefter var hun gæsteoptrædende hos Rick Wright fra Pink Floyd, Roger Waters fra samme gruppe og store roer fik hun for sit bidrag med ”Sacrifice” på hyldestpladen til Elton John og Bernie Taupins mangeårige samarbejde. Albummet blev kåret som det næstbedste af NME det år.

Hun har som bekendt altid været kontroversiel og i 1990 sagde hun ikke ville have at den amerikanske nationalmelodi blev spillet før hendes koncerter. Dette synes jeg da også er noget underligt noget at gøre. Spiller de så også den irske? Det blev hun noget upopulær på i visse kredse.

I 1992 var hun med i tv-programmet Saturday Night Live i USA, hvor hun sang cappella Bob Marleys ”War” som en protest mod den katolske kirkes seksuelle misbrug af børn. Efter hun havde sunget, tog hun et foto af pave Johannes Poul II og rev i stykker og smed stumperne mod kameraet med bemærkningen ”Fight the real Enemy”. Den direkte udsendelse blev kommenteret i landets aviser dagene efter og tabloidavisen New York Daily News kaldt det ”hellig terror”. I 2002 blev hun spurgt af det progressive amerikanske magasin Salon om hun havde fortrudt det. Hun replicerede bare ”Hell, No!” Sangerinden Madonna sagde at der må være bedre metoder at gøre opmærksom på problemet. Madonna er også katolik. Til det sagde New York Times ” Madonna er bae misundelig på at hun ikke kom først til at promovere hendes album ”Erotica” og O’Connor havde ramt lige solar plexus. De to damer havde flere meningsudvekslinger. Madonna havde blandt andet kaldt hende usexet grundet frisuren, hvilket fik Sinéad til at svare til at det var uforskammet af en kvinde som millioner af amerikanske kvinder så op til.

2 uger efter den episode skulle hun optræde i en duet med Kris Kristofferson ved Bob Dylans 30-års jubilæumsshow, men måtte grædende forlade scenen fordi publikum buhede af hende så musikken blev overdøvet. Hun har haft en masse kontroverser og nogle gange overgør hun sine udtalelser. Hun har fået 4 børn, hvoraf en af sønnerne gjorde selvmord i 2022. Hun han fået en diagnose som bipolar med PSTD-syndrom fra hendes barndom, med et par selvmordsforsøg. Hun har ligeledes skiftet navn et pa gange, men ikke kunstnernavn. I 2018 konverterede hun til at blive sunni-muslim.

Man kan sige hun var ”woke” før alle andre har kendt det begreb og hun har stået ved sig selv og ikke ladet sig diktere af popindustrien, der var ved at få et ”hjerteslag” da hun barberede sig skaldet, men hun holdt ved. Hun har inspireret en lang række kunstnere som Skunk Anansie Skin, Gwen Stefani, Peaches, Olivia Rodrigo, Billie Eilish og Alanis Morissette. Som hun siger nogle gange skal kunstnere tage de svære debatter, og hvad folk tænker om mig rager ikke mig.

Musikken er artrock inspireret af mange stilarter, som punk, new wave og reggae og progressiv rock. Det er ikke så tit jeg skriver så meget om alt det uden om musikken, men det har jeg følt jeg måtte denne gang.

Diskografi