27 juli 2024

Ugens album - Fear Inoculum - Tool - 2019

 Ugens album uge 31-2024

Fear Inoculum – Tool – 2019 

Klik på albumcover for at lytte på Spotify

Vurdering: 🎸🎸🎸🎸🎸🎸 et af de bedste albums i mange år .

Det er ikke ofte, at et progressiv rockband havner på 1. pladsen på album listerne nu om stunder, men det gjorde dette album i 2019.

Albummet ’Fear Inoculum’ er det femte album fra det amerikanske progressive rockband Tool. Det var deres 3. i træk der havnede på 1. pladsen. Det forrige var så langt tilbage som i 2006 med ’10,000 Days’ og først i 2013 gik de i gang med arbejdet. Det havde været lidt intent uenige og de beskyldte hinanden for at sinke processen. Desuden var der også en retssag omkring pladecoveret og designet af det.

Da albummet var færdigt, fik det topanmeldelser i næsten samtlige medier og det blev nomineret som bedste rockalbum o blev kåret som årets bedste album af Rolling Stone.

Albummet blev 4 i England og Danmark, 3 i Spanien, 1 i Portugal, Norge, New Zealand, Canada, Australien og Belgien. Bandet spillede i øvrigt på Copenhell i år.

26 juli 2024

Dagens hit - Lovers on the Sun - David Guetta ft. Sam Martin - 2014

 Den franske musikproducer hittede med 'Lovers on the Sun' i 1994. Sangen blev udgivet 30. juni som forløber til hans 6. studiealbum 'Listen'

Klik på coveret for at lytte på Spotify

Den var inspireret af utallige spaghetti westerns og er en blanding af country, folk og dance music. Vokalen er sunget af amerikaneren Sam Martin.

Sangen blev nr. 1 i UK, Tyskland, Finland og Østrig. I USA blev kun nr. 21 som bobler til Billboard Hot 100. I Danmark blev den nr. 11

25 juli 2024

Dagens hit - Down Down - Status Quo - 1974

 I 1974 havde Status Quo allerede fået sit internationale gennembrud og 'Down Down' var det eneste hit som blev nr. 1 på Englands singleliste for gruppen. 'Rocking All over the World' og ' Whatever You Want' blev senere henholdsvis nr. 3 og 4 i 1977 og 1979. Den blev også nr. 1 i Holland og Belgien. Den hittede i øvrigt først i 1975 efter udgivelse i november 1974. 

Klik på coveret for at lytte på Spotify

Sangen er inspireret af T. Rex sang 'Debora' og blev egentlig først kaldt 'Get Down' men for at den ikke skulle forveksles med Gilbert O'Sullivan's sang fra 1973, ændrede de navnet. Den stammer fra albummet 'On the Level' der blev udgivet 1975. Stilen er boogie-woogie rock. 

24 juli 2024

R.I.P. John Mayall - 29.11.1933 - 22.07.2024

 Den legendariske engelske bluesmusiker John Mayall døde i en alder af 90 år 22. juli 2024 i sit hjem i Californien, hvor han stille sov ind. Han boede delvist i Laurel Canyon i USA og delvist i England siden tresserne. 



Han blev ofte kaldt 'The godfather of British Blues' og som ung lyttede han til de amerikanske sorte bluesmusikere. Under militærtjeneste blev han sendt til koreakrigen, og under en orlov i Japan købte han sin første guitar. Da han kom tilbage til England meldte han sig på Manchester College of Art og begyndte at spille i et amatørband som hed 'the Powerhouse Four'. Efter bestået eksamen spillede han stadig i orkestret. I 1963 besluttede han sig for at blive fuldtidsmusiker og flyttede til  London. Bandet hed Bluesbreakers med blandt andet John McVie, den senere medstifter af Fleetwood Mac, og som blev gift med Christine Perfect (McVie), der blev en af hovedkræfterne i Fleetwood Mac. Et andet medlem blev trommeslageren Hughie Flint, senere medlem af McGuinness Flint i 70'erne.

i 1965 blev Eric Clapton medlem af Bluesbreakers og efter Clapton kom guitaristen Peter Green med i bandet. Han var også medstifter af Fleetwood Mac i 1967. Faktisk forlod Clapton bandet for at spille med nogle amatører der kaldte sig 'Glands'.

John McVie blev afløst af Jack Bruce, der senere dannede Cream sammen med Clapton og Ginger Baker. 

I 1966 vendte Eric Clapton tilbage og de laved det legendarisk album 'Blues Breakers With Eric Clapton'. Det blev John Mayall's kommercielle gennembrud og albummet blev nr. 6 i England.

Han fik også herefter et samarbejde med bluesharpespilleren Paul Butterfield på en enkelt EP

Efter Peter Green forlod bandet, annoncerede han efter en ny guitarist i Melody Maker og valget faldt på den kun 18-årige Mick Taylor, som senere afløste afdøde Brian Jones i Rolling Stones i 1969-1974.

Johan Mayall's Bluesbreakers viste gennem tiden at Storbritannien og hvide musikere også kunne noget med bluesmusik, og var en en pioner sammen Alexis Corner t forbillede for mange musikere. Han var aktiv indtil for få år siden. 


23 juli 2024

Bo Kaspers Orkester - nr. 640

 Bo Kaspers Orkester


Vurdering: 🎸🎸🎸🎸Et godt poprock orkester

Bo Kaspers Orkester er et svensk poprock orkester som blev dannet i 1991 og som har solgt mere end 1,5 millioner skiver. De er et af Nordens mest hyllede live-orkestre. Bandet består af følgende:

  •        Bo Sundström – født 1961 – vokal og guitar
  •        Frederik Dahl – trommer
  •        Michael Malmgren – bas
  •        Mats Schubert – født 1964 – keyboards og guitar
  •        Lars Halapi –født 1957 – guitar – gik ud i 1996

De begyndte som husorkester på en asiatisk kro i Stockholm. De havde deres inspiration for 60’ernes svenske musiktradition med Monica Zetterlund og Hasse & Tage, som de var vokset op med. Det fandt deres egen sound med en del cubansk lyd iblandet.

Debutalbummet ’Söndag i Sängen’ lå på den svenske hitliste i lang tid.

Jeg har valgt albummet ’Hund’


 Klik på album coveret for at lytte på Spotify

Delvis diskografi:

  •        1993 – Söndag i sängen
  •        1994 – På hotell
  •        1996 – Amerika
  •        1998 – I centrum
  •        2001 – Kaos
  •        2003 – Vilka tror vi att vi är
  •        2006 - Hund
  •        2019 – I denna mörka vintertid
  •        2023 – Landet vi ärvde

 

Dagens hit - Starboy - The Weeknd ft. Daft Punk - 2016

 Canadieren The Weeknd (Abel Makkonen Tesfaye) lavede sammen med den franske electronic duo Daft Punk hittet Starboy hittet 'Starboy'. Pladen er udgivet på Republic Records. At få et samarbejde med Daft Punk er ret eftertragtet for mange popkunstnere, der selv har hittet mange gange.  Melodien er forløberen til albummet af samme navn. 

For at lytte på Spotify Klik på coveret

Melodien blev hans tredje der toppede Billboard Hot 100. Den toppede i flere lande som Canada, Holland og New Zealand og en hel del flere.

Stilen er elektropop

22 juli 2024

Timechild - nr. 639

Timechild - nr.  639


Vurdering: 🎸🎸🎸🎸(🎸) Et overraskende godt nyere dansk heavyrock band

Timechild er et Københavnsk progressivt heavy rockband fra 2020. De består af følgende medlemmer:

  •        Anders Folden Brink – vokal, rytme og lead guitar
  •        Birk – rytme og lead guitar
  •        Martin Haumann -trommer
  •        Daniel Bach – bas

De har et skandinavisk udtryk i deres musik med tvillingguitarspil. De har fået topanmeldelser og har spillet i Store Vega, Amager Bio, Copenhell Metal Cruise og adskillige danske festivaler.

Deres Debut plade udkom i 2021 og hed ’And Yes It Moves’ deres anden plade ’ Blossom & Plague’ kom i 2023. albummene at blandt andet produceret af Søren Andersen og den tidligere Deep Purple og Trapeze-bassist Glem Hughes. De har været på turne i Tyskland, Sverige og Finland. Deres sidste album fik 8 ud af 10 stjerne i det stor udenlandske metalmagasin Metal Hammer

Diskografi:

  •        And Yes It Moves - 2021
  •        Blossom & Plague – 2023

Jeg har valgt albummet fra 2023

Klik på coveret for at lytte på Spotify

 

YouTube ’Burried in Autumn’

Dagens album tip - Twentyfour - Al Di Melola

 Jeg har i mange år holdt af jazzrock og fusionsmusik. En af de musikere der bevæger sig fra flamenco over i jazzrock og igen til jazz er Al Di Meola. Den netop i dag 70 årige guitarist har udgivet et nyt album.

Den gamle virtuos kan endnu på dette af hans mange utallige album

Deter absolut lytteværdigt. 

Klik på albumcoveret for at lytte å Spotify

Dagens hit - Clint Eastwood - Gorillaz - 2001

 Dagens hit er ikke med en bestemt person eller band, men med det virtuelle band Gorillaz. Gorillaz er ikke det første tegneserieband. Det første er måske the Archies i tresserne. Jeg er ikke helt sikker. Gorillaz er Engelsk og har eksisteret siden 1998. Sangen findes på deres selvbetitlede album fra 2001.


Klik på coveret for at lytte på Spotify

Sangen er opkaldt efter skuespilleren af samme navn på grund af musikkens lighed med temamusikken for spaghettiwesternen 'The Good, the Bad and the Ugly'. Det har jeg dog svært ved at høre.

Rapperen Del the Funky Homosapien og Damon Albarn har lagt henholdsvis vokal og kor til melodien. Sangen oipnåede en fjerdeplads i England , men kun nr. 57 på Billboard Hot 100 i USA. Den var et pænt stort hit i mange lande i Europa. Den blev etter i Irland, Italien, og i top 10 mange andre steder. 

Stilen er trip hop

21 juli 2024

Sinéad O'Connor - nr. 381 (genudgivelse fra FB 22 februar 2023)

 Sinéad O’Connor -  nr. 381

Vurdering: 🎸🎸🎸🎸🎸Rent musikalsk er hun unik og jeg synes hun skal  have 5 guitarer

Jeg ville egentlig have skrevet om Pointer Sisters i dag, men en artikel i Berlingske om en dokumentar om Sinéad O’Connor, der har vist på DR.TV 'Sinead O'Connor: Nothing Compares' fik mig til at skifte mening.

Hun er en af de få de har stået imod presset fra musikindustriens pres på kvinder i den branche. Det vender jeg tilbage til.

Sinéad Marie Bernadette O'Connor er født 8. december 1966 i Dublin, Eire som den tredje af 5 søskende. Hendes far var skilsmisseadvokat (det var næsten umuligt at blive skilt i Irland på det tidspunkt). Han var også formand for Irlands Skilsmisse Aktionsgruppe. Ægteparret blev skilt og hun boede hos moderen indtil hun var 13 og derefter hos faderen. Som femtenårig blev hu naget for butikstyveri og kom på børnehjemmet Magdalene Asylum. Her begyndte hun til dels at skrive musik og digte. Som afstraffelse blev de unge mennesker a tvunget til at sove på det tilknyttede plejehjem, hvilken hun i dag siger var rædselsvækkende. Da O’Connor var 18 døde hendes mor ved et biluheld.  Hun beskyldte senere sin far for seksuel misbrug af hende og moderen for både fysisk og psykisk vold. Det sidste har broren bekræftet.

Allerede som 15-årig indspillede hun en melodi der hed ”Take My Hand” efter der var en der havde hørte hende synge Barbra Streisands ”Evergreen”. Melodien udkom aldrig. I 1984 dannede hun et band sammen med Colm Farrelly der kom til at hedde ”Ton Ton Macoute” Hun blev herefter indskrevet i protestantisk skole, men droppede hurtigt ud igen og hun flyttede til selve Dublin med bandet der spillede verdensmusik. O’Connor var bandets stærkeste kort med hendes fantastiske vokal. 

Hun blev hurtigt spottet af pladeselskaberne og hun skrev kontrakt med det London baserede Ensign Records og hendes manager blev den tidlige chef for U2’s eget pladeselskab Mother Records. Hendes første opgave var at skrive en sang ti len film der hed ”Captive”. En sang som hun skrev sammen med U2’s ”The Edge” Hun blev fyret da hun havde udtalt sig positivt om terrororganisationen IRA, hvilket hun senere forklarede at hun ikke forstod konsekvenserne af IRA’s handlinger på grund af hendes unge alder.

Hendes første album ”The Lion and the Cobra” udkom på Chrysalis Records i 1987. Det album fik hun guld for og blev nomineret til en Grammy for bedste kvindelige rock performance.  Hun optrådte også på David Letterman Show i 1988 og singlen ”Troy” blev nr.  5 i Holland. Hun har sagt at Bob Dylan, David Bowie, Bob Marley, Siouxsie and the Banshees og Pretenders inspirerede hende til hendes første album.

Hendes andet album “I Do Not Want What I Haven't Got” vakte stor opsigt og fik fortrinsvis gode anmeldelser. Det er så lige her, vi skal bemærke, at det er her fordommene florerer i stor stil om, hvordan kvindelige pop og rockkunstnere bør være. Hende tøj var usædvanlig, men sidst men ikke mindst var hun barberet næsten skaldet. Albummet blev hendes store verdensgennembrud med Prince melodi Nothin’ Compares 2 U” som I sikkert alle kender. En rigtig landeplage som man underligt nok kalder det. Det lyder lidt negativt i mine ører.

Herefter var hun gæsteoptrædende hos Rick Wright fra Pink Floyd, Roger Waters fra samme gruppe og store roer fik hun for sit bidrag med ”Sacrifice” på hyldestpladen til Elton John og Bernie Taupins mangeårige samarbejde. Albummet blev kåret som det næstbedste af NME det år.

Hun har som bekendt altid været kontroversiel og i 1990 sagde hun ikke ville have at den amerikanske nationalmelodi blev spillet før hendes koncerter.  Dette synes jeg da også er noget underligt noget at gøre. Spiller de så også den irske? Det blev hun noget upopulær på i visse kredse.

 I 1992 var hun med i tv-programmet Saturday Night Live i USA, hvor hun sang cappella Bob Marleys ”War” som en protest mod den katolske kirkes seksuelle misbrug af børn. Efter hun havde sunget, tog hun et foto af pave Johannes Poul II og rev i stykker og smed stumperne mod kameraet med bemærkningen ”Fight the real Enemy”. Den direkte udsendelse blev kommenteret i landets aviser dagene efter og tabloidavisen New York Daily News kaldt det ”hellig terror”. I 2002 blev hun spurgt af det progressive amerikanske magasin Salon om hun havde fortrudt det.  Hun replicerede bare ”Hell, No!”  Sangerinden Madonna sagde at der må være bedre metoder at gøre opmærksom på problemet. Madonna er også katolik. Til det sagde New York Times ” Madonna er bae misundelig på at hun ikke kom først til at promovere hendes album ”Erotica” og O’Connor havde ramt lige solar plexus. De to damer havde flere meningsudvekslinger. Madonna havde blandt andet kaldt hende usexet grundet frisuren, hvilket fik Sinéad til at svare til at det var uforskammet af en kvinde som millioner af amerikanske kvinder så op til.

2 uger efter den episode skulle hun optræde i en duet med Kris Kristofferson ved Bob Dylans 30-års jubilæumsshow, men måtte grædende forlade scenen fordi publikum buhede af hende så musikken blev overdøvet. Hun har haft en masse kontroverser og nogle gange overgør hun sine udtalelser. Hun har fået 4 børn, hvoraf en af sønnerne gjorde selvmord i 2022. Hun han fået en diagnose som bipolar med PSTD-syndrom fra hendes barndom, med et par selvmordsforsøg. Hun har ligeledes skiftet navn et pa gange, men ikke kunstnernavn.  I 2018 konverterede hun til at blive sunni-muslim.

Man kan sige hun var ”woke” før alle andre har kendt det begreb og hun har stået ved sig selv og ikke ladet sig diktere af popindustrien, der var ved at få et ”hjerteslag” da hun barberede sig skaldet, men hun holdt ved. Hun har inspireret en lang række kunstnere som Skunk Anansie Skin, Gwen Stefani, Peaches, Olivia Rodrigo, Billie Eilish og Alanis Morissette. Som hun siger nogle gange skal kunstnere tage de svære debatter, og hvad folk tænker om mig rager ikke mig.

Musikken er artrock inspireret af mange stilarter, som punk, new wave og reggae og progressiv rock.  Det er ikke så tit jeg skriver så meget om alt det uden om musikken, men det har jeg følt jeg måtte denne gang.

Diskografi

  •          1987: The Lion and the Cobra
  •          1990: I Do Not Want What I Haven't Got
  •          1992: Am I Not Your Girl?
  •          1994: Universal Mother
  •          1997: Gospel Oak (EP)
  •          2000: Faith and Courage
  •          2002: Sean-Nós Nua
  •          2005: Throw Down Your Arms
  •          2007: Theology
  •          2012: How About I Be Me (and You Be You)?
  •          2014: I'm Not Bossy, I'm the Boss
  •          Upcoming: No Veteran Dies Alone

 Dagens album “I Do Not Want What I Haven't Got”


Nej, I får ikke “Nothin Compares …” , men ”The Wolf is Getting Married” En stærk melodi

Ugens album - I'm Not Bossy, I´m the Boss - Sinéad O'Connor - 2014

 Ugens album uge 30-2024


Klik på albumcoveret for at lytte på Spotify

Vurdering: 🎸🎸🎸🎸🎸. Det er et pragtfuldt album der fortjener mere afspilning i radioerne

Ovennævnte album udkom 11. august 2014 på det uafhængige Nettwerk Music Group. Albummets titel skulle have været ’The Vishnu Room’, men blev ændret i sidste øjeblik for at støtte kampagnen mod nedladende ord om kvinder. Kampagnen var at vis, at visse ord holder kvinder fra ledende poster i arbejdslivet. Kampagnen hed ’Ban Bossy’ Når man ser coveret, forstår man hentydningen og meningen med tittelen.

Albummet er rost til skyerne af anmelderne. Desværre blev det kun et mindre hit, undtaget i hjemlandet Irland, hvor det toppede listen, Desværre blev det hendes sidste album. Hun døde i 2023 efter lang tids psykisk sygdom.

Stilen er alternativ rock. Se i øvrigt genudgivelsen af mit miniportræt fra 22.02.2023.

20 juli 2024

Dagens hit - Limbo Rock - Chubby Checker - 1962

 Hvis gårsdagens hit havde et højt kunstnerisk niveau, så er dagens langt mere simpel, og med et omkvæd der med garanti er let at huske. 

Klik på coveret for at lytte på Spotify

'Limbo Rock' er fremført af  Chubby Checker og skrevet af Kai Mann. Den var oprindelig indspillet året inden i en instrumental version af 'the Champs' 

Singlen blev nr. 2 på Billboard Hot 100, hvor den opholdt sig i 2 uger. Nr. 1 var  'Telstar' med 'The Tornados'. Året efter kogte han mere suppe på den suppevisk med et nummer der hed 'Let's Limbo Some More', der kun blev nr.  20.

Det er et de hits som er ret fjollede og egentlig ikke er særlig godt, men selv her over 60 år efter bliver det stadig spillet også i  coverversioner.

P!nk med et cover af Me And Bobby McGee

 Hun har med garanteret hør Janis Joplins udgave af Chris Kristofferson's  melodi fra 1970. Han udgav den først efter Janis Joplin havde indspillet den. Joplins udgave udkom post-humt, da hun døde 4. oktober 1970 af en overdosis heroin.


P!nks's udgave er helt fantastisk akkompagneret af en akustisk guitar  

 

19 juli 2024

Dagens hit - Bohemian Rhapsody - Queen - 1975

 Der er måske 3 melodier fra hitlisterne, der har slået ned i mig som et lyn. Det er Beatles 'She Loves You', Led Zeppelins ' Whole Lotta Love', og sidst men ikke mindst Queens 'Bohemian Rhapsody'. Jeg må sige, at jeg var lige ved at falde af stolen da jeg hørte den i P3 efter skoletid i min gymnasietid. Jeg sad og måbede lige efter, og tænkte 'Den må jeg eje'.


Klik på coveret for at lytte til sangen på Spotify

Sangen blev udgivet som forløber til albummet 'A Night at the Opera'. Melodien varer 6 minutter, som er lang tid for en singleplade. Det en af de få progressive rocksange der er havnet på hitlisten, der normalt er forbeholdt pop og mainstream rock og r&b og nu om stunder også rap. 

Det er en operainspireret hardrocksang, men en begyndelse som en ballade og en slutning der 'fader' langsomt ud på en reflekterende måde.  Sangen er skrevet af vokalisten Freddy Mercury, der selv siger der er en sammensmeltning af 3 sange han har skrevet. Den er optaget på adskillige 24 spors båndmaskiner, den den krævede 200 overdubs. 

Sangen regnes for en af de bedste rocksange nogensinde og er nr. 17 på Rolling Stones liste over de 500 bedste melodier nogensinde. Desuden den bedste vokal nogensinde på et hit. Melodien toppede Englands liste i 9 uger, samt yderligere 5 uge i 1991 if forbindelse med Freddy Mercurys tragiske død. Han døde af  AIDS. Melodien er en af de mest solgte nogensinde med 6 millioner eksemplarer i hele verden i 1975. Den har over tid solgt alene i USA 10 millioner. 

Den er produceret af Roy Thomas Baker, der også producerede et Gasolin'-albums. Han kalder det en af de mest vanvittige projekter han har produceret. 

Anmeldelserne var lunkne, nok mest fordi det var så anderledes en man havde hørt før, jeg tror de faldt til 'patten over tid.

 

18 juli 2024

Dagens hit - Higher - Creed - 1999

 Selvom rocken allerede i 1999 fik svære tider  med konkurrence fra r&b, pop og hiphop, så skete det at der dukkede et rockhit op i ny og næ. Et af dem var hardrockbandet Creed's 'Higher' der udkom 31.8.1999 som forløber til deres album 'Human Clay', et album jeg kan anbefale. Singlen var lang tid om at toppe, for først i juli 2000 toppede den som nr. 7. Den op opholdt sig i alt 57 uger op Billboard Hot 100. Den var ligeledes et hit i Canada og Holland, men kun et mindre hit i Tyskland og UK.

Klik på coveret for at lytte på Spotify

17 juli 2024

Dagens hit - All Around the World - Oasis - 1998

 'All Around the World' fra 1998 er med det britt-pop bandet Oasis. Sangen er den 3. single fra albummet 'Be Here Know' fra 1997. Sangen må ikke forveksles med Lisa Stansfield's sang af samme navn fra 1989, som var et endnu større hit. 

Sangen blev nr. 1 er den længste sang på den britiske singlehitliste nogensinde med 9:38. Den var endvidere nr. 1 i Skotland og Irland. I USA måtte den nøjes med en 15. plads. Sangen er allerede skrevet i 1992 af Noel Gallagher. Sangen er tydelig inspireret af Beatles sang 'Hey Jude', hvilket de også indrømmer.

Klik på coveret for at lytte til sangen

16 juli 2024

Dagens hit - Someone You Loved - Lewis Capaldi - 2018

 Dagens hit er fra er fra 8. november 2018 og udgivet på EP'en 'Breach' af Vertigo til download med sangskriveren skotten Lewis Capaldi. Den blev senere udgivet på albummet 'Divinely Uninspired to Hellish Extent' i 2019. 
Singlen blev nr. 1 UK, USA, Irland, Canada og Tjekkiet. I Danmark blev den nr. syv.
Berømmelsen gjorde han udviklede Tourettes syndrom med nogle tics. 

Lyt til sangen på Spotify ved at klikke på coveret

14 juli 2024

Dagens hit - Strong Enough - Sheryl Crow - 1994

 'Strong Enough' er fra Sheryl Crows debutalbum 'Tuesday Night Music Club'  fra 1993. Singlen udkom i november 1994  og blev nr. 5 på Billboard Hot 100. Det var hendes andet hit efter 'All I Wanna Do'. Sangen blev nr. 1 i Canada og 3 i Australien. I UK blev den kun et mindre hit som nr. 33.

Klik på coveret for at lytte til sangen på Spotify

Sangen er en akustisk folk-pop sang og live spiller hun den ofte med harmonika. Tekstmæssigt er det en kærlighedssang om et forhold der skuffer på grund af partnerens engagement i forholdet. Sangen fik fine anmeldelser. Sangen er skrevet af hende selv, samt hele backingbandet. Sangen må ikke forvekles med Chers sang med samme titel fra 1999

13 juli 2024

Ugens album - Shaken 'N' Stirred - Robert Plant - 1985

 Ugens album uge 29 - 2024

Klik på albumcoveret for at lytte på Spotify

Vurdering 🎸🎸🎸🎸 Det er ikke Robert Plants bedste album, men det er godkendt.

Dette album blev udgivet 20. maj 1985 på hans eget pladeselskab ’Es Paranza’ og blev produceret af Tim Palmer kendt for at mixe U2 og senere Pearl Jam.

Det havnede som 20 på Billboard 200 og som nr. 19 i hjemlandet England. Singlen ’Little by Little’ havnede på 36. plads på Billboard Hot 100, men den liste har aldrig været meget for progressiv rock.

Stilen er nærmest new wave.

12 juli 2024

Dagens hit - Live and Let Die - Paul McCartney & Wings - 1973

'Live And Let Die' er skrevet til  James Bond-filmen i 1973 og udført af Wings, som var McCartneys band i 70'erne. Sangen er skrevet af McCartney og hans kone Linda McCartney. 


Klik på coveret for at lytte på Spotify

Sangen blev en genforening med The Beatles producer George Martin. Paul var blevet kontaktet, om han ville skrive en melodi, inden manuskriptet til filmen var færdigt. De indspillede den medens de var i studiet for at lave deres album 'Red Rose Speedway'. Sangen er den første rocksang til en James Bond-film. 

Sangen blev den mest succesfulde James Bond-tema til dato og blev nr. 2 på Billboard Hot 100. Den var nomineret til en Oscar for bedste filmtema, men den tabte til Barbra Streisands 'The Way We Were. Den fik en beskeden 9.-plads i England.

Der er lavet mange covers af sangen, og en af de mest populære er Guns 'n' Roses udgave fra 1991 fra deres  album 'Use Your Illusion I'.  

Stilmæssig ligger Wings udgave mellem symfonisk rock og hardrock. 

Veto - nr. 638

 Veto


Vurdering: 🎸🎸🎸🎸De er lidt svært at bedømme, de er sikkert OK i den genre, som jeg faktisk sjældent lytter til. De får forsigtige fire guitarer.

Veto er dansk rockband der er stiftet i 2004 af disse fyre:

  •          Jens Skov Thomsen – bas og vokal
  •          Mark Lee – guitar og synthesizer
  •          David Krogh Andersen- guitar
  •          Mads Hasager – trommer
  •          Troels Abrahamsen – vokal og synthesizer

De stammer henholdsvis fra Aarhus, Hinnerup og Holstebro men blev dannet i Aarhus. De ville selv stå for det hele lige til sidste mix. Det kom til at fungere og de udgav EP’en ’I Will Not Listen’ der indeholdt hitsinglen ’You Are a Knife’.

I 2006 udgav de deres førte album ’There is a Beat in Every Machine’. Det var første gang et dansk band gav sig i kast med en blanding af rock, techno og synthesizermusik. Det blev spillet temmelig ofte i radioen og i tv. De spillede også på Roskilde ti len meget rost koncert på den 3. største scene.

De åbnede Roskilde i 2012 på Orange Scene for derefter at koncentrere sig om udenlandske koncerter. I 2018 udkom deres ’16 Colors’ album på deres eget pladeselskab Reset08.

Stilen er elektronisk rock. Jeg har ikke kunnet finde ud af hvor meget de har solgt.

Diskografi:

·         There's a Beat in All Machines (2006)

·         Crushing Digits (2008)

·         Everything Is Amplified (2011)

·         16 Colors (2018)

Jeg har valgt albummet ’16 Colors’


Klik på albumcoveret for at lytte på Spotify

YouTube hitsinglen ’You are a Knife’


11 juli 2024

Dagens hit - Vogue - Madonna - 1990

 Singlen Vogue kommer fra Madonnas andet soundtrack album fra filmen 'I'm Breathless' i 1990.

Sangen blev nr. 1 på Billboard Hot 100 og en held del andre lande. Sangen handler om Hollywood-mode fra 1920'rne til 50'erne og nævner blandt andet Greta Garbo, Katharine Hepburn og Marilyn Monroe.  Pladen er udgivet på Sire Records / Warner.

Sangen vandt læserafstemning som årets single og årets video i Rolling Stone. Den solgte 6 millioner eksemplarer og blev den mest solgte single i 1990. Den findes også på Madonnas album 'Celebration'

Stilen er dance pop til house  


  Klik på billedet for at høre sangen på Spotify

Alannah Myles - nr. 637

 Alannah Myles


Klik på albumcoveret for at lytte på Spotify

Vurdering: 🎸🎸🎸🎸Hun er egentlig meget god, så det er lidt af et mysterium hun ikke har haft mere succes

Alannah Myles er født i Toronto, Canada 25. december 1958 som nr. 2 ud af 5 søskende. Hun er datter af en af pionererne un erHunhinden for canadisk radio- og tv-produktion. Hun begyndte at skrive sange allerede som niårig og som tolvårig deltog hun i en sangskriverfestival.

Som attenårig spillede hun solo i det sydlige Ontario og der mødte hun en fast sangskriver for Warner Music Group ved navn Christopher Ward. Med hans hjælp fik hun dannet et rockband. De spillede coverversioner af andres melodier, alt imedens hun finpudsede sit eget materiale. Fordi hun optrådte i tv-reklamer, var der ikke mange pladeselskaber der ville give hende en chance, indtil Atlantic Records bed påi 1987. Hun skiftede også hendes navn til Myles af samme årsag.

I 1989 udkom hendes selvbetitlede debutalbum der indeholder hendes verdensgennembrud ’Black Velvet’. Albummet blev solgt i mere end 6 millioner eksemplarer

Hun skiftede pladeselskab i 1997 til Ark 21 Records, men karrieren nåede aldrig samme højder og det skyldes måske nok hende selv, da hendes valg var noget ujævn. Hun deltog blandt andet i det lokale svenske melodigrandprix, hvor hun kun blev nr. 7. Hun hittede stort set kun med debutalbummet, altså et one-hit-wonder

Det sidste album kom 2014, men hun har ikke lagt sin aktive karriere på hylden i endnu. Stilen er rock.

Diskografi:

  •          Alannah Myles (1989)
  •          Rockinghorse (1992)
  •          A-lan-nah (1995)
  •          Arival (1997)
  •          Black Velvet (2008)
  •          85 BPM (2014)

Jeg har valgt debutalbummet fra 1989


Nummer på YouTube er 'Black Velvet'