Human League

Vurdering: 🎸🎸De får kun 2 guitarer. De har haft en heldig hånd at slå igennem og som Undertones drillende sagde. Han fik sin mor til at hjælpe sig. De vil aldrig komme i mine playlister.  Store hits er ikke en garanti for kvalitet. Må jeg så bede om samtidige B52’s

Fra heavy metal till 80’ernes synth-pop. Gruppen blev dannet i 1977 i industribyen Sheffield af følgende personer:

·        Philip Oakey – født 1955 – vokal og komponist

·         Ian Craig Marsh – født 1956 – keyboard, saxofon, guitar – gik ud i 1980

·         Martyn Ware – født 1956 – vokal, keyboard programmering – gik ud i 1980

·         Ian Burden – født 1957 – keyboards og bas – med fra 1980

·         Jo Callis – født 1951 – keyboard, guitar med fra 1980

·         Jim Russel – født? – trommer fra 1982 til 1987

·         Joanne Catherall – født 1962 – vokal

·         Susan Ann Sulley – født 1963 - vokal

Ware og Marsh mødtes i 1977 på et kunstprojekt hvor de skulle stå for den elektroniske lyd. De blandede glamrock, Motown og avantgarde elektronisk musik. Da prisen på elektronisk udstyr var faldende på de tids punkt, købte de en Korg synthesizer. De fortsatte samarbejdet og renommeet spredtes, så de blev inviteret til at spille til en fødselsdagsfest Her kaldte de sig ”The Dead Daughters”. De spillede blandt andet et cover af teamet til den britiske tv-serie ”Dr. Who”. De spillede et par gigs mere og de besluttede nu ville de lave et rigtigt band. Dette band kom til at hedde The Future og de begyndte at komponere deres egne ting. Den gruppe varede ikke længe og de besluttede at de måtte have en ordentlig vokal. Ware besluttede at invitere en gammel skolekammerat Philip Oakey til audition som arbejdede som portør på et hospital. Han blev inviteret fordi han altid gik klædt som en popstjerne. De lagde en seddel hvor han boede, da han ikke var hjemme (jeg kommer til at tænke på filmen ”Full Monty” der også foregår i Sheffield). Oakey havde aldrig sunget før, heller ikke spillet keyboard før. Han havde en sax han knap kunne spille på. Han blev dog accepteret som vokalist.

Med den nye line-up og lyd skulle de have et nyt navn. Det blev til ”Human League” fra et bræt og strategispil StarForce: Alpha Centauri hvor Human League opstod 2.415 e.Kr.

De brugte tidligere materiale fra The Future til at lave et demobånd. Dette bånd blev af en ven bragt til et uafhængigt Edinburgh-selskab der hed ”Fast Product” og de ville gerne skrive en kontrakt med dem. He udgav de deres første single ”Being Boiled” i juni 1978. NME’s gæsteanmelder Joe Lydon (eks-Sex Pistols) skrev de var de nye trendy hippier.  

Da de var afhængige af teknikken og båndmaskiner, var de temmelig nervøse for at optræde live. De fik en til live deres optræden op med lys, film og slides. De fik job som opvarmning for ”Rezillos” der havde det fremtidig medlem Jo Callis med. Senere spillede de også opvarmning for Siouxsie and the Banshees der var ved at være på vej stjernestatus. David Bowie havde set dem og han erklærede at han havde hørt fremtidens popmusik (ej rockmusik). I 1979 udgav de en EP ”The Dignity of Labour” og nogle af de lidt større pladeselskaber fik øje dem. Richard Bransons Virgin Records skrev kontrakt med dem i 1979.

I august 1979 udgav de deres første LP ”Reproduction” som floppede totalt. I 1980 udgav the Undertones som jeg skrev om 9-10-2022. en single der blev nr. 9 på hitlisten. I den var der en tekst der drillende lød nogenlunde sådan:

"Hans mor købte ham en synthesizer / Fik Human League ind for at rådgive hende / Nu larmer han meget / Leger sammen med kunstskoledrengene"

De havde efterfølgende et par tv-optrædende, men forholdet i bandet mellem Oakey og de to stiftende medlemmer Ware og Marsh rigtig dårligt, og det betød de 2 sidste gik deres vej. Det betød udskiftninger og han fik to helt uerfarne 17-årige piger med som backing vokalister og dansere. Det var Joanne og Susan, so m stadig er at finde i orkestret.  

I 1981 udgav de albummet ”Dare” og så skete der noget på hitlisterne, og den blev nr. 1 i UK. Single ”Don’t You Want Me” derfra blev deres signaturmelodi og solgte i helle 1,5 million eksemplarer alene i UK.

De fik tre kæmpe succesalbums i træk ”Dare” 1981, ”Hysteria” 1984 og Crash 1986. De solgte i alt 5 millioner albums. Stilen er technopop, synth-pop og var vældig populære i 80’ernes ubekymrede årti. De er nok lydbilledet. For mange unge teenagere i det årti sammen med Pet Shop Boys. Den musikalske kunnen er fortjener måske ikke helt den succes de har haft. Sidst de var i Danmark, var i 2018 Store Vega og de første 2 gange i Odd Fellow Palæet, København i 1982 og Midtfyns Festival i 2003

Diskografi:

·         Reproduction (1979)

·         Travelogue (1980)

·         Dare (1981)

·         Hysteria (1984)

·         Crash (1986)

·         Romantic? (1990)

·         Octopus (1995)

·         Secrets (2001)

·         Credo (2011

 

Albummet på Spotify er ”Dare!”

https://open.spotify.com/album/3ls7tE9D2SIvjTmRuEtsQY?si=29hq0q6lTHSO7cNf8IcOSg

YouSee:

https://musik.yousee.dk/album/206664586

YouTube: “Don’t You Want Me”

https://youtu.be/uPudE8nDog0