The Killers

Vurdering: 🎸🎸🎸🎸🎸 Et nyere band som rent faktisk falder i min smag

Det er vist første gang vi skal til Las Vegas, men the Killers kom fra denne Nevada-by. De blev dannet i 2001 af disse mennesker:

·         Brandon Flowers – født 1981 – Vokal, keyboards og bas

·         Dave Keuning – født 1976 – guitar og vokal

·         Mark Stoermer – født 1977 – bas

·         Ronnie Vannucci Jr. – født 1976 – trommer

Det hele begyndte da Flowers blev fyret fra sit forrige synth-popband ”Blush Response) i Utah. Lige efter overværede han det britiske band Oasis koncert på Hard Rock Hotel i Las Vegas. Den koncert overbeviste ham om han skulle være rockmusiker og ikke popmusiker. Han så en annonce i en Las Vegas-avis hvor Dave Keuning, der var flyttet Las Vegas fra Iowa, søgte musikere. De fik et møde sat i stand og begyndte straks at skrive musik sammen. De kaldte sig ”the Killers” som var et fiktivt band i en sang med New Order der hedder ”Crystal”.  I november hyrede de en midlertidig trommeslager og indspillede et demobånd med 2 numre.                                                                                                         

De begyndte at spille rund omkring på cafeer og barer rundt omkring i byen, og en lokal anmelder skrev a de heldigvis ikke lød som alle andre lokale bands. Anmelderen mente, at de spillede en blanding af brittpop og moderne indierock.

I 2002 kom Vannucci med i orkestret som trommeslager, og han havde allerede spillet en del år i lokale bands. De lånte en bassist fra et lokalt progressivt rockorkester ti len enkelt koncert og de fik ham overtalt blive permanent medlem af the Killers.  De gik i øvelokalet hjemme i Vannuccis garage og de fik også lavet et logo der ligner en neonreklame. ”Inspirationen til dette kom fra et Elvis Presley album der hedder ELV1S: 30 No. 1 Hits.” 

En manager fra Warner Bros. tog dem med til San Francisco, men det gav ingen kontrakt, i stedet blev demobåndet sendt til London, UK. Båndet med de 5 sange blev hørt af det uafhængige pladeselskab Lizzard King Records og de var friske nok til at give dem en kontrakt i 2003 uden at have mødt dem. De rejste til London hvor de fik udgivet sangen ”Mr. Brightside”. NME skrev positivt om dem og det rygtedes nu til deres hjemland og specielt hos Island Def Jam Records i New York, som er en underafdeling af Universal Music.

I 2004 udgav de deres først album ”Hot Fuss” som bleven megasucces i det meste af verdenen og det blev nomineret til en Grammy som ”Bedste Rockalbum i 2005”.

Jeg vil ikke gennemgå alle deres albums og mange af jer kender dem sikkert. Stilen er mangeartet som alternative rock, indie-rock, post punk, new wave og flere endnu. DE siger selv de er inspireret af David Bowie, Smashing Pumpkins og Radiohead, the Cure og U2 og Pet Shop Boys, og så forstår man bedre variationen i deres musik. De har solgt 15 millioner albums. Desuden kan jeg fortælle de har været i Danmark 6 gang senest i 2018 i Royal Arena, København og første gang i Store Vega, København i 2006. de var på Roskilde Festival i 2007, og Tinderbox 2017.

 Diskografi:

·         Hot Fuss (2004)

·         Sam's Town (2006)

·         Day & Age (2008)

·         Battle Born (2012)

·         Wonderful Wonderful (2017)

·         Imploding the Mirage (2020)

·         Pressure Machine (2021)

Albummet bliver debutalbummet “Hot Fuss”

Spotify:

https://open.spotify.com/album/4OHNH3sDzIxnmUADXzv2kT?si=54RhtJo0SdiL-eXSomSnXw

YouSee

https://musik.yousee.dk/album/130358976

Videoen som er et helt kunstværk er ”Mr. Brightside” Melodien er i øvrigt medlem af Spotifys ”1 Billion Club” for at være afspillet mere end en milliard gange.   

https://youtu.be/gGdGFtwCNBE

 

W.A.S.P.

Vurdering: 🎸🎸Denne gruppe har jeg aldrig rigtig været begejstret for. De virker lidt som en kopivare. Men det kan jo være andre har en anden mening.

W.A.S.P.-navnet er omgærdet af lidt mystik. De vil ikke ud med hvad det står. Der har været gisninger om det er et akronym for ”White Anglo-Saxon Protestants” eller også ”Were Are Sexual Perverts”. Det vides ikke med bestemthed. Det er eneste de siger er ”We’re aint sure, Pal”

Bandet blev dannet i 1982 og kom ud af den tidlige Los Angeles heavy metal-scene. De var et yndet jagtbytte for Tipper Gores organisation Parents Music Resource Center (PMRC)’s advarsler om uhøviske og blasfemiske tekster. De svarede igen med numre ”Harder, Faster” og ”Fuck Like a Beast”.

De blev dannet på resterne af glamrockbandet Circus Circus af følgende medlemmer:

·        Blackie Lawless – født 1956 – forsanger og rytmeguitar

·         Randy Piper – født 1953 – guitar

·         Rik Fox – født 1955 – bas

·         Tony Richards – født? – trommer

Den besætning varede ikke lang tid og i dag er Blackie Lawless eneste tilbageværende medlem. De udgav i den kontroversielle single ”Fuck Like a Beast” med et lige så kontroversielt cover. De fik kort tid efter kontrakt med Capitol Records hvor de udgav deres debutalbum ”W.A.S.P”. Debutsinglen blev udeladt på albummet, for ikke at det blev bandlyste af de store kæder som Wallmart etc.

De tog på verdensturne sammen med store navne som Kiss, Iron Maiden, Metallica, Krokus og Quiet Riot, dog ikke som hovednavn. 

På et tidspunkt kom de så meget i vælten hos Tipper Gores PMRC for tekster som organisationen mente indeholdt for meget sex og vold. Det førte til at ekstreme højreorienterede kristne grupper kom med mordtrusler og bombetrusler ved koncerter. Lawless blev forsøgt skudt ved en koncert dog uden at blive ramt. Sådanne hændelser går ikke upåagtet hen og det betød ubetalelig reklame for bandet.

I 1986 udgav de deres tredje album ”Inside the Electric Circus” efterfulgt af turne som opvarmning for Iron Maiden i Europa og opvarmning for Slayer, Raven og Saxon i Nordamerika. De fik efterhånden stor succes blandt heavy metal-fans.

Stilen er som sagt heavy metal og glam metal, shock rock, der er en form for hardrock der bruger teatralske effekter a la Alice Cooper. De har været ret flittige med at udgive plader. De har også udnyttet forargelsen effekt til fulde for at få publicity. De har solgt omkring 12 millioner albums. De har aldrig været i Danmark, men i Sverige 90 gange (hvem kan det ikke undre?)  

·         W.A.S.P. (1984)

·         The Last Command (1985)

·         Inside the Electric Circus (1986)

·         The Headless Children (1989)

·         The Crimson Idol (1992)

·         Still Not Black Enough (1995)

·         Kill Fuck Die (1997)

·         Helldorado (1999)

·         Unholy Terror (2001)

·         Dying for the World (2002)

·         The Neon God: Part 1 – The Rise (2004)

·         The Neon God: Part 2 – The Demise (2004)

·         Dominator (2007)

·         Babylon (2009)

·         Golgotha (2015)

·         Reidolized: The Soundtrack to The Crimson Idol (2018)

 

Albummet bliver “Inside the Electric Circus”

https://open.spotify.com/album/7r37i0OjeTIcq22VIOCCFv?si=QDNq89oQToqwkrvz8AugcQ

YouSee:

https://musik.yousee.dk/album/6764406

Nummeret fra YouTube er er et cover af engelske Uriah Heeps kæmpehit ”Easy Livin’” fra 1972. Jeg er ikke ubetinget begjestret

https://youtu.be/dPTBaQNaR48

Gasolin’ 3 – Gasolin – 1973

 

Uge 26

Gasolin’ 3 – Gasolin – 1973

Vurdering: 🎸🎸🎸🎸🎸 Nu har jeg aldrig ment at Gasolin var stor kunst og det mente de vist heller ikke selv. Som Kim Larsen selv sagde "Jeg er bare gøgler". Det er folkelighed med mening på allerbedste vis. Derfor fem guitarer.

I 1974 var jeg inde og se Gasolin i landsbyen Hovedgård i midten af trekanten Horsens, Skanderborg og Odder, næsten nøjagtigt, tjek selv. En fantatstisk koncert.

I november 1973 udgav de Gasolin deres 3. produceret af Roy Thomas Baker. Han var på det tidspunkt en stor kanon i rockbranchen. Han arbejdede i 70’erne med Queen, Frank Zappa, David Bowie, Mick Jagger, The Who, Nazareth, Santana, Mothers of Invention, Be Bop Deluxe, Free, T. Rex og så Gasolin’. Albummet blev udgivet under stor mediebevågenhed af både af aviser, tv og radio. Man fornemmede at efter Gasolin’s gennembrud med Gasolin 2, at der var noget stort i vente. Albummet blev på det tidspunkt et af de metsælgende albums nogensinde.

Mange af melodierne fra albummet er blevet klassikere, som ”Smukke Linda”, Rabalder og ikke mindst singlehittet ”Det var Inga, Katinka, og smukke Charlie på sin Harley” eller et af mine yndlingsnumre med Gasolin’ ”Café Paradis”. Som sædvanlig er det svært at finde tørre fakta omkring danske musikere, men som jeg husker det, lå albummet hitlisten i mange måneder. Mit gamle vinyl-eksemplar er temmelig slidt. Jeg skal love for det blev spillet på teenager-værelserne rundt omkring i landet.

Det berømte covermotiv fra Gasolin's 3. album Gas 3 fra 1973. Motivet blev i 2010 i forbindelse med radiokanalen P4's 50-års jubilæum kåret som Danmarks fedeste pladecover af lytterne og blev umiddelbart efter udgivet som frimærke af Post Danmark.

Gasolin’ faldt for motivet under et besøg på Andy's Bar på Gothersgade i København, hvor det hang til skue på væggen. Deres coverdesigner, Peder Bundgaard havde ikke held til at finde frem til ophavsmanden, kunstneren Tage Hansen, som havde skabt motivet med ret så tydelig inspiration - der var stort set kun tale om ændringen af farven på kjolen - fra et kendt kvindemotiv af den amerikanske kunstner Art Frahm. Derfor sendte Gasolin' Susanne Mertz hen på Andy's, hvor hun, assisteret af Franz Beckerlee, tog et billede af motivet, som blev benyttet som cover til albummet. Efterfølgende blev Bundgaard kontaktet af Tage Hansen, der ikke ønskede andet end to LP'er til sine døtre som betaling.

 I forbindelse med kåringen som Danmarks fedeste pladecover og frimærkeudgivelsen kom det frem, at omgivelserne, kvinden befinder sig i, er fra en reklame for flyselskabet TWA. Heldigvis fandtes der ingen rettighedskrav på plakaten, og dermed blev frimærket og endnu et stykke dansk kulturhistorie en realitet.

Som et kuriosum kom vi ”knajte” en del på Gasolin gamle stamsted på Christianshavn Charlie Brown i Strandgade. Det er mange år siden det lukkede. Gasolin-slænget havde et stambord midt i lokalet.

Spotify

https://open.spotify.com/album/0QNeBszcHs1VBAF7Ac0sip?si=DG3bQEXkRrCd2Kk-EbmYgg

YouSee:

https://musik.yousee.dk/album/2399567

YouTube ”Café Paradis” Læg mærke til den tykke københavnske dialekt i baggrunden, som man ikke hører ret meget mere. Alt er sprogligt blevet så ensartet, desværre.

https://youtu.be/x5svufP0kdU

 

Moonjam

Vurdering: 🎸🎸🎸 De nydt en vist popularitet, men jeg synes de grænser sig til det kedelige. Måske en billig udgave af Burnin Red Ivanhoe

Moonjam er et dansk poprockorkester stiftet i 1985 af brødrene Morten og Rasmus Kærså. De begyndte egentlig allerede i 1983 som Moon Jam Band inspireret af spillestedet ”Månefiskeren” på Christiania i København. De udgav singlen ”Tiden Går på Sommersko” i 1984. Medlemmerne var følgende i 1985.

·        Morten Kærså – født 1957 – vokal, keyboards og guitar – eks-Sneakers

·         Rasmus Kærså – født 1960 - bas

·         Jens Hack – født? – trommer

·         Mads Kærså – trommer

·         Bob Ricketts – Saxofon

·       Andre medlemmer gennem tiden: Mikkel Nordsø, Benjamin Koppel, Nadia Stein, Ivan Pedersen og Klaus Menzer

Diskografi:

·         Morten Kærså & Moonjam, 1987

·         Østen for solen, 1988

·         Bag De Blå Bjerge, 1990

·         1991, 1991

·         Songs For Saxophone, 1992

·         Butterfly, 1994

·         Annabella, 1996

·         Saxophonesongs Vol. 2, 1997

·         Xax xonx, 2000

·         Raining in Asia, 2009

·         Bandet og Den Uskyldige Morder, 2011

 

Musikken læner sig op ad poprock og er ofte instrumental med saxofon som det bærende instrument. De har været en del af den danske musikscene indtil nu, men hvor aktive de er ved jeg ikke. 

 

Albummet bliver ”Songs for Saxophone” fra 1992

Spotify:

https://open.spotify.com/album/7sfyEf5fmFFe1CnZ9xf38P?si=vNdOkphJQKKn_UfJH5NviQ

 YouSee:

https://musik.yousee.dk/album/52173099

YouTube:

https://youtu.be/1oGuXE9g2os

Joe’s Garage acts I, II & III – Frank Zappa - 1979

 

Uge 25

Joe’s Garage acts I, II & III – Frank Zappa - 1979

 

Dette album, eller rettere disse album kunne sætte det konservative borgerskabs sind i kog. De blev udgivet ad 2 omgange i september og november 1979.

Det er er en rockopera der behandler flere kontroversielle emner og direkte oversat fra Wikipedia handler det om følgende:

”Historien er fortalt af en karakter identificeret som "Central Scrutinizer", der fortæller historien om Joe, en gennemsnitlig ung mand, fra Canoga Park, Los Angeles, som danner et garagerockband, har utilfredsstillende forhold til kvinder, giver alle sine penge til en regeringsstøttet og uoprigtig religion, udforsker seksuelle aktiviteter med apparater og bliver fængslet. Efter at være blevet løsladt fra fængslet til et dystopisk samfund, hvor musikken selv er blevet kriminaliseret og forbudt, forfalder han til sindssyge.”

Albummet blev lavet som en opfølger til ”Sheik Yerbouti” også fra 1979, som var hans første album på hans eget pladeselskab efter bruddet med Warner Brothers.

Albummet er satirisk og i humoristisk stil tider og der kritiserer religion, især den katolske kirke og Scientology.

Ren teknisk har Frank Zappa brugt gamle optagelser af guitarsolis, riffs, etc helt tilbage fra 60’erne og tilsat dem nye ting. Det er vel også en måde at lave en ”opsamling” på.

Albummet fik blandede anmeldelser fra almindelig god til der lovprisninger for sin innovative og originale musik og regnes for et hans bedste værker, og det er rigtig mange værker, skal jeg hilse og sige.

Senere i 1985 og senere kom dette album i klister med Parents Music Resource Center (PMRC) med Tipper Gore i spidsen. Hun var kone til vicepræsident Al Gore som ville kæmpede mod tekster i musik og film der kunne virke amoralsk og moralsk vildledende på unge mennesker. Hun var ultrakonservativ. De lavede en top-15 over de værste til senatshøringen. Det hele endte med at musikindustriens forslag blev vedtaget, der advarer mod indholdet. Det anser jeg som et selvmål, for så bliver det da først interessant. På musiksiden var der John Denver, Frank Zappa og Dee Snider fra Twisted Sister. Ingen af musikerne var enige med forslaget og Snider sammenlignede det med nazi-afbrænding af bøger. Komiteen er mange gange senere af andre latterliggjort.

 

Listen de brugte som reference til senatshøringen så sådan ud, som også indeholder danske Mercyful Fate: 

#	Artist	Song title	Lyrical content
1	Prince	"Darling Nikki"	Sex/masturbation
2	Sheena Easton	"Sugar Walls"	Sex
3	Judas Priest	"Eat Me Alive"	Sex/violence
4	Vanity	"Strap On 'Robbie Baby'"	Sex
5	Mötley Crüe	"Bastard"	Violence/language
6	AC/DC	"Let Me Put My Love Into You"	Sex
7	Twisted Sister	"We're Not Gonna Take It"	Violence
8	Madonna	"Dress You Up"	Sex
9	W.A.S.P.	"Animal (Fuck Like a Beast)"	Sex/language/violence
10	Def Leppard	"High 'n' Dry (Saturday Night)"	Drug and alcohol use
11	Mercyful Fate	"Into the Coven"	Occult
12	Black Sabbath	"Trashed"	Drug and alcohol use
13	Mary Jane Girls	"In My House"	Sex
14	Venom	"Possessed"	Occult
15	Cyndi Lauper	"She Bop"	Sex/masturbation

 

Spotify:

https://open.spotify.com/album/6uJkCskko3O83SRYWQVsjS?si=P_BhOyjvSbGDDYc-ZHYM7w

YouSee:

https://musik.yousee.dk/album/111892901

YouTube:

https://youtu.be/5fdcDN4LbYQ