27 februar 2023

Uge 9 – Dylansque – Bryan Ferry

 

Uge 9

Dylansque – Bryan Ferry - 2007

Vurdering: 🎸🎸🎸🎸🎸 Bob Dylan numre der er lavet meget personligt af Bryan Ferry med sin sædvanlig lidt crooneragtige stil.   


Et af mine yndlingsalbums som jeg vender tilbage til, er et album med Bryan Ferry med udelukkende Bob Dylan-kompositioner.  Det er der flere der har forsøgt sig, men dette her faktisk vellykket. Blandt andet Steffen Brandt fra danske TV-2 har lavet et album med oversættelser af teksterne, hvilket albumjeg synes er enormt dårlig lavet. Coverversioner af Dylans melodier skal man være varsom med. Enten laver man et cover af noget andre har lavet, som er vellykket. , f.eks. Jimi Hendrix ”All Along the Watchtower”, eller Guns ’n’ Roses udgave af ”Knockin’ on Heavens Door” eller også laver man selv noget der holder, hvilket kan være svært. Det skal siges jeg er kæmpe Dylan-fan.

Albummet ”Dylansque” er udgivet 2007 og siges at være udtryk for Ferrys yndlings Dylan-numre. Albummeter umiddelbart efter udgivelse også indspillet live og udgivet på DVD som ”Dylansque Live: The London Sessions”

 Kritikkerne var pænt begejstrede og Stephen Thomas Erlewine fra AllMusic.com skrev:

 "Ferry har aldrig følt sig så godt tilpas, som han gør her, og hvis det måske ikke er præcis, hvad alle lyttere leder efter, når de lytter til hans værk, er dette kvaliteten det vil gøre Dylanesque til en lille underspillet perle for visse segmenter af hans hårde fans.

Brian Eno, Ferrys gamle holdkammerat fra Roxy Music medvirker på albummet, guitaristen Chris Spedding der har arbejdet sammen med Gud og hver mand i 50 år, Robin Trower ex- Procul Harum, Oliver Thomson som er en fantastisk ung guitarist som Ferry nærmest selv har fundet og som har brugt siden 2005. Thomsen har hr også arbejdet sammen med David Gilmour, Nile Rodgers. Han blev opdaget da Ferrys datter havde et band med ham som guitarist. Da var han kun 13 år gammel.

Albummet blev et pænt hit med højeste placering som nr. 5 i England, nr. 6 i Skotland, nr. 3 i Danmark, nr. 45 i Sverige, dog kun som nr. 117 i USA, men det er jo også Dylans hjemland.

Hvis man kan lide Bryan Ferry og ikke har hørt albummet, kan jeg varmt anbefale det og hvis man ikke kan så lyt alligevel. Det kunne være man blev fan af manden.  

 Spotify:

https://open.spotify.com/album/7J4n1iPFkVIWK2zUAEvRui?si=3N3NyXsZSbaQsvKlS5CMNQ


20 februar 2023

Uge 8 – We Sold Our Souls for Rock ’n’ Roll – Black Sabbath

 

Uge 8

We Sold Our Souls for Rock ’n’ Roll – Black Sabbath - 1975


Ugens album vurderes til 🎸🎸🎸🎸🎸🎸 Samler alt Sabbaths det bedste indtil 1975

Da Ozzy Osbourne proklamerede, at nu var det slut og han nu valgte at gå på pension i en alder af 74 efter et meget hård liv i rock ’n’ roll branchen med stoffer og alkoholmisbrug, tænkte jeg ugens album skal være med black Sabbath. Det har været svært at vælge, også faldt valget på mit eget første Black Sabbath album, som jeg købt længe efter deres gennembrud i 1970.

I 1975 skiftede Black Sabbath pladeselskab til NEMS, og de udgav deres album Sabotage, men det ny pladeselskab udgav uden deres vidende et opsamlingsalbum, der kom til at hedde ”We Sold Our Souls to Rock ’n’ Roll”. NEMS var et selskab ejet af Beatles manager der gjorde det i tung rock.

Black Sabbath fik ikke penge ud af opsamlingen på opsamlingen af des bagkatalog. De vidst ikke det blev udgivet og opdagede det først da fans, bad dem om at signere dobbeltalbummet efter koncerter i England.

Albummet har solgt til guld og Platin mange steder, også i USA.

Jeg valgt albummet, fordi det giver et godt billede af udviklingen af bandet i 70’erne og viser at de var en af stamfædrene til heavy metal.

Spotify:

https://open.spotify.com/album/1q9JvqB5Dic8MgFlambgz3?si=7Yb1QFHJQj2nUl6XIgs18g

YouSee:

https://musik.yousee.dk/album/174414320

Videoen er ”War Pigs” som er et mine yndlingsnumre med Sabbath

https://youtu.be/LQUXuQ6Zd9w

13 februar 2023

Uge 7 – Use Your Illusion I & II – Guns 'n’ Roses

 

Uge 7

Use Your Illusion I & II – Guns n’ Roses - 1991

Copyright: Geffen Records Guns 'N' Roses, Mark Kostabi 

Vurdering: 🎸🎸🎸🎸🎸De to albums indeholder så mange fede numre. Det er ikke stor kunst, men gedigent rock ’n’ roll håndværk der holder ind i fremtiden.

Da Guns ’n Roses var på toppen af deres karriere udgav de ikke et dobbelt album, men to albums den 13. januar 1991 og det var deres 3. & 4. album, er kunne købes enkeltvis. På vinyl er det 2 dobbelt albums. Jeg har dem kun på CD.

Albummet Use Your Illusion I havnede straks på 1. pladsen, medens II havnede på 1. pladsen på Billboards top-200 albumliste. Begge albums har fået 7 gang platin i USA. Det var også deres første albums med deres nye trommeslager Matt Sorum, der kom fra hardrock bandet Cult. Han afløste Steven Adler på grund af Adlers heroinmisbrug.

Det betød at de fik en lidt anden lyd med blandt andet blues, heavy metal og punk-elementer. DE begyndte også bruge piano spillet af forsangeren Axl Rose keyboardspilleren Dizzy Reed på 3 af sangene, nemlig ”November Rain”, ”Dont’ Cry” og ”Estranged”. Disse sange er der lavet en video trilogi over.

Albummene indeholder også to covers. Det er ”Live and Let Die” af Wings og Paul McCartney og det andet nummer er Bob Dylans ”Knockin’ on Heavens Door”. Begge numre i fantastiske udgaver. Jeg vil sige, at det er modigt og godt gjort. Sangene var også blevet længere, op imod 10 minutter på flere af numrene. ”November Rain” som blev udgivet som single og var på det tidspunkt det længste nummer, der kom i top-10 på Billboards Hot 100 med 8:57 minutter. Nummeret er faktisk blevet til sammen med Nazareths skotske guitarist Manny Charlton.

Produceren Bob Clearmountain var ikke tilfreds med trommeslageren, så han ville have de skulle bruge trommemaskiner i stedet, men det ville bandet overhovedet ikke høre tale om, så de fyrede ham og begyndte helt forfra med at mikse de 2 albums med Sex Pistol produceren Bill Price, og det skulle vise sig at være en god ide. Guitaristen Slash har senere fortalt at mange af sangene er skrevet om natten ved brug af akustisk guitar. I øvrigt blev de også mere politisk og voksne i deres tekster på albumsene. I Øvrigt medvirker Alice Cooper på nummeret ”The Garden” som forsanger.

Hvis jeg skal anbefale et par numre fra de albums, så er det ”November Rain”, ”Civil War”, ”You Could Be Mine”, ”Live and Let Die”.  Albummet er nr. 41 på tidsskriftet Rolling Stones liste over de bedste albums i 90’rne. De to albums hr solgt til sammen i omkring 30 millioner eksemplarer.

Som et kuriosum kan jeg fortælle at da de udkom, havde min kone jeg inviteret nogle venner til middag. Vi var 6 kan jeg huske. I baggrunden kørte et kassettebånd medens vi spiste (det var tider). Min båndoptager skulle man ikke vende bånd og lige pludselig lød Guns n’ Roses ud af højttalerne, ikke højt. Jeg for ind fór at skifte til lidt blødere musik, og så sige Bodil pludselig ”Hvorfor gjorde du det? Guns n’ Roses er dag gode”. Det var så den dag jeg lærte, at hun kunne lide visse former for hård rock. 

 Spotify:

https://open.spotify.com/album/0CxPbTRARqKUYighiEY9Sz?si=N_SiBjlpSWiPIHFIlaD3eg

https://open.spotify.com/album/00eiw4KOJZ7eC3NBEpmH4C?si=JRZhPvv7R4y7wxX1xV-mmQ

YouSee:

https://musik.yousee.dk/album/278266314

https://musik.yousee.dk/album/278263579

Som en skriver på de er ikke min top-10 men ”November Rain” er et mesterstykke, og der er jeg ret enig

https://youtu.be/8SbUC-UaAxE

06 februar 2023

Uge 6 – The White Album – The Beatles

 

Uge 6

The White Album – The Beatles - 1968


Copyright: Apple Records, Paul McCartney, Richard Hamilton 

🎸🎸🎸🎸🎸🎸 Selv om den kreative proces var vanskelig kan jeg kun give dette album 6 guitarer. Det svælger i mange stilarter som country, folk, rock ’n’ roll, reggae, hardrock og psykedelisk musik, ska og engelsk music hall og avantgarde.

Dette album som egentlig bare hedder The Beatles regner for af The Beatles bedste albums.  Det ved jeg godt mange ikke er enig i og the Beatles giver tit anledning til diskussioner. Jeg kommer senere ind på hvorfor jeg mener det.

Jeg købte det, da jeg lige var flyttet til Haldrup i 1972, en lille by uden for Horsens, da jeg gik i 3. real (10. klasse nu om stunder). Da jeg satte den på min primitive Philips-pladespillermed højttaler i låget, blev jeg noget paf, mange melodierne var ikke som Beatles plejer at lyde.

Det blev udgivet som efterfølger til ”Sgt. Pepper's Lonely Hearts Club Band”. Ind I mellem de 2 plader havde de udgivet “Magical Mystery Tour” som er et soundtrack til en fil af samme navn. Det er et dobbeltalbum med 30 sange, hvoraf 19 blev skrevet i Transcendental Meditation Cours i Indien. Det blev indspillet i EMI studier i London i 1968 fra maj til oktober. Under indspilningerne begyndte de første små-uenigheder i bandet om den kunstneriske retning, idet Yoko Ono var til stede. De var ellers tidligere blevet enig om koner og kærester ikke måtte være til stede i studiet. Der var direkte skænderier mellem dem. Det førte til at produceren George Martin tog på uanmeldt ferie. Trommeslageren Ringo Starr forlod bandet i 2 uger for så at vende tilbage.  Disse uenigheder forsatte også året efter og førte til det endelige brud i 1970.

De indspillede det meste af albummet hver for sig i det meste af det, så George Martin var bindeleddet mellem the Fab Four. Albummet blev kritikerrost, medens andre syntes det var ironisk og upolitisk, hvilket jo var in at være i 1968 (læs flowerpower og 68 oprøret) Der blev ikke udgivet singler fra albummet, Albummet har faktisk fået 24 gang platin. Albummet er solgt i 31 millioner eksemplarer og er det 17 meste solgte album i verden.

Albummet er indspillet i to studier hvor George Martin herefter samlede trådene. Der var også 2 producere på, den anden var Chris Thomas som er kendt for at producere the Who, Procul Harum, Roxy Music, Elton John, senere også Pretenders og Sex Pistols. Chris Thoms blev i øvrig ikke krediteret for at være producer. Alt i alt var det vanskelig fødsel for det album, der trods alt er kunstnerisk høj kvalitet. Nogle af de kendte numre der stadig spilles i radioen er ”Back in the USSR” som er en parodi på Beach Boys ”Back in USA” og Ob-la-di. Ob-la-da et pop-hit, ”Helter Skelter” er et andet kendt nummer derfra, samt ”Revolution” og Blackbird og ikke mindst George Harrisons ”While My Guitar Gently Weeps” hvor Eric Clapton spiller leadguitar.

Spotify:

https://open.spotify.com/album/1klALx0u4AavZNEvC4LrTL?si=cedKo2hTRM--jCR-VS8CkQ

YouSee: 

https://musik.yousee.dk/album/164344747

Videoen er Revolution der var et kæmpe hit og som jeg den gang 12 år gammel skrålede i skolegården. Bemærk den forvrængede guitar og backingkoret

https://youtu.be/BGLGzRXY5Bw