Animals
Vurdering: 🎸🎸🎸🎸🎸🎸 Et af de betydeligste rockorkestre fra UK i 60'erne
Jeg
lovede at udvide historien om The Animals fra den 5. januar 2022. Godt så, først kan
jeg fortælle det er er absolut en af min favoritbands fra tresserne, som jeg
stadig hører med stor glæde og entusiasme. De blev dannet i 1962 i Newcastle af
følgende medlemmer:
- Eric Burdon – født 1941 – sang, sangskriver og maler
- Alan Price – født 1942 – keyboards og vokal
- Hilton Valentine – født 1943 – guitar med mere
- John Steel – født 1941 – trommer
- Chas Chandler – født 1938 – bas – senere manager for Slade og
Jimi Hendrix
- Mick Gallagher – født 1945 – keyboards fra 1965 kort
tid. Senere
Clash, Ian Dury & the Blockheads
- Dave Rowberry – født 1940 – keyboards fra 1965
- Barry Jenkins – født 1944 – trommer
De
blev kaldt vilde dyr på grund af deres sceneoptræden og så synes de lige så
godt det kunne kalde sig Animals. De havde succes på hjemegnen af Newcastle upon
Tyne og de havde samtidig en forbindelse til Yardbirds manager, som opfodrede dem til at
flytte til London. Det gjorde de så og blev et de bands der var omgivet af
”Beatlemania” og spillede en kæmperolle i første bølge af ”the British
invasion” til USA, som var The Beatles, The Rolling Stones, The Kinks, The Who, Tom
Jones, The Hollies, Them og mange mange flere. De spillede rythm & blues af kunstnere som Jimmy Reed, John Lee
Hooker og Nina Simone i en noget mere vildere udgave end originalerne. I det
helle taget var Animals fra begyndelsen en del vildere end de fleste bands på det
tidspunkt. De tegnede kontrakt med EMI og udgav deres første single en
coverversion af ”Baby Let Me Follow You Down” med en ny titel ”Baby, Let Me
Take You Home”
I
1964 udgav de singlen ”The House of the Rising Sun” som er en gammel
folkemelodi fra Appalacherne i USA, men kan lige så godt oprindelig væren en
engelsk folkesang. De vides ikke med bestemthed, men den findes i en database
over engelsksprogede folkemelodier. Arrangementet tilskrives Bob Dylans
tidligere version og Nina Simones version, men den bliver også beskrevet som
den første folkrock indspilninger. Den hittede som nr. 1 både USA og England og
mange andre steder.
De havde de næste 2 år kæmpe hits som ”Bring it on Home to Me”, ”Don’t Let Me Be Misunderstood”, ”Boom Boom”, ”I Believe to My Soul”, som alle er produceret af Micky Most, som også kendt for at producere Jeff Beck, Suzi Quatro, Hermans Hermits og Donovan. I 1965 forlod Alan Price gruppen på grund af musikalske uenigheder og flyskræk. Han fik et par lokale hits i England. Han blev erstattet af Dave Rowberry. De fik et par hits med” We Gotta Get Out of This Place” og “It’s MyLife”.
Gruppen følte efterhånden at de kreative bånd var for stramme og de fleste af deres hits var covernumre, dette skyldtes ikke mindst Micky Most og 1965 skrev de en ny kontrakt med MGM. Steel forlod gruppen og blev erstattet af Barry Jenkins. Herefter de fik et hit med ”Don’t Bring Me Down” som blev det sidste som The Animals. Det næste ”See See Rider” blev udgivet under navnet Eric Burdon & The Animals. Det originale Animals blev herefter i opløsning og Eric Burdon begyndte at spille psykedelisk musik og han flyttede til Californien. Han dannede et nyt Animals med blandt andet Andy Summers fra det senere Police.
I tiden fra 1966 til 1968 havde de yderligere
hits, men så gik det galt under en turne i Japan, hvor de var hyret til
koncerter af et selskab som den japanske mafia ”Yakuza” stod bag. Bandet var
forsinket et par dage på grund af noget bøvl med visaene. På grund af tab vedr.
forsinkelserne i Japan kidnappede de manageren og forlangte 25.000 $ for
løsladelse. Manageren underskrev et gældsbevis på engelsk, men da japanerne
ikke kunne læse engelsk, på førte han a det var underskrevet under tvang. De
fik besked på at forlade landet næste dag ellers ville de blive skudt. De
gjorde så over hals og hoved uden deres koncertudstyr. De gik herefter
definitivt i opløsning. Eric Burdon gik her efter ind i gruppen ”War”. De er på
min liste til senere.