31 december 2021

Sade

     

Sade

Vurdering: 🎸🎸🎸🎸🎸🎸 En af mine favoritsangerinder


Dagens up date er den første jeg skrev om. Jeg synes hun fortjener lidt mere.

Jeg har i dag (31-12-2021) dykket tilfældigt ned i min musik og dagen startede med Sade med nummeret Maureen. Hun hedder egentlig Helen Folasade Adu og er halvt nigerianer og halvt britisk. Hun er den bedste sælgende britiske kvindelige sanger/komponist/producer i UK nogensinde. Jeg er helt vild med hendes musik. Især hendes blanding af r&b, jazz og nigeriansk musik.

Sade er født 16.1.1959 i Nigeria af en engelsk mor, faderen var nigeriansk lærer. De blev skilt og hun flyttede med børnene til Colchester i England. Børnene boede hos bedste forældrene. Da hun var 11 flyttede hun sammen med moderen igen og hun afsluttede sin highschool i Colchester, hvorefter hun flyttede til London for at studere på Saint Martin's School of Art. Sade studerede tøjdesign i tre år og var også model en meget kort overgang. 

På det tidspunkt var hun korpige i et band der hed ”Pride” og hun var også begyndt at skrive sange sammen med saxofonisten Stuart Colin Matthewman, der senere blev medlem af bandet ”Sade”. I 1983 ”opløstes ”Pride” og de to gik sammen med Andrew Hale og Paul Denman og dannede ”Sade”

Medlemmer af ”Sade”:

·         Helen ”Sade” Adu - født 1959 – sanger og komponist

·         Stuart C. Matthewman – født 1960 – saxofonist og komponist

·         Andrew Hale – født? – Keyboard

·         Paul Denman – født 1957 – bassist

·         Paull Cook – født? – trommer

De optrådte på en LGBT-natklub der hed ”Heaven”. Hun blev efterhånden så populær at de måtte afvise 1000 mennesker ved indgangen til natklubben. Det var rygtedes helt til New York hvor de blev hyret til natklubben ”Danceteria”. Alt dette førte til at de fik en kontrakt med Epic Records i 1984.

I løbet af 6 uger i 1984 indspillede de deres først album som kom til at hedde ”Diamond Life”. Dette album blev nr. to i England det år og blev kåret som det bedste album i 1985 ved Brit Awards. Det blev ligeledes nummer et i andre lande og kom i top-10 i USA. En af singlerne fra albummet var ”Smooth Operator” som blev deres helt stor single-gennembrud.

Det næste album i 1985 ”Promise” blev et lige så stort et hit og det indeholdt singlen ”The Sweetest Taboo. Albummet var så populært at radiostationer igen var begyndt at spille album-numre som de havde gjort i halvfjerdserne. Her må jeg lige indskyde, da radiostationerne holdt op med at spillealbumnumre i 80’erne inklusive DR, da faldt min radiolytning drastisk og er først genoptaget med DR’s P6 Beat, P8 Jazz, P2 og streaming af Radio Caroline. Faktisk så har jeg altid ment at de meste hitlistemusik er ganske rædselsfuldt, og derfor var det altid et diskussionspunkt på arbejde hvilken station vi skulle høre. En diskussion jeg altid tabte. Nå pyt med det, jeg er rigeligt dækket ind med ovennævnte stationer.

I 1988 kom ”Stronger Than Pride” blev også en kæmpe succes ligesom de efterfølgende albums. De holdt en pause 8 år da Sade flyttede til Caribien for at tage sig af sin søn inden de udgav et album igen. Folk havde i mellemtiden ikke glemt Sade, for albummet ”Lovers Rock” fra 2000 blev et ganske pænt hit. Hun holdt igen pause indtil ”Soldier of Love” i 2010. og igen havde publikum ikke glemt dem/hende. Hun begyndte at turnere igen i 2011.

En musiker har sagt ”Der aldrig været et dårligt nummer med Sade”, og det kan jeg kun være enig i. Hun har også lavet filmmusik og meget andet, så det er ikke fordi hun har ligget på stranden i Caribien, men hun har tjent styrtende med penge så det er måske en medvirkende årsag til de få albums der er udgivet.

Diskografi:

·         Diamond Life (1984)

·         Promise (1985)

·         Stronger Than Pride (1988)

·         Love Deluxe (1992)

·         Lovers Rock (2000)

·         Soldier of Love (2010)

 

Nu gør jeg ikke som alle hitlistestationer ville gøre spille Smooth Operator. Jeg må indrømme at jer er fuldkommen vild med hendes musik. Jeg har valgt ”Cherish the Day” et lækkert nummer hvor musikerne virkelig timer det rigtigt

https://youtu.be/bTp3pXH4YRk