Lidt statistik omkring min blog om i alt 661 kunstnere både Facebook og her på bloggen. Jeg har hele tiden holdtstyr på hvem, hvad og hvornår og hvor mange etc. ellers risikerer jeg gentagelser og det går jo ikke. I får også en sci-fi sang fra 60'erne for neden med Sager & Evans en one-hit-wonder, men en ganske god sang der stadig spilles i radioen.
Hvornår kom melodien fra?
Fordeling mænd og kvinder og blandet. Der er simpelthen ikke flere kvinder at vælge i mellem, men det er heldigvis stigende.
Vurdering: 🎸🎸🎸🎸(🎸)
det får 4½ og det er ikke så ringe endda for deres originalitet.
Der er vist mange der har tænkt ’ Nu har han skrevet over
600 portrætter, men ikke om Shu-bi-dua. Hvor mærkelig er det lige?’ Det er
tilfældigt og skæbnevalgt af Excel, men nu er det tiden.
Gruppen blev dannet i 1973 af følgende medlemmer:
Michael ”Bonden” Bundesen – født 1949 – Vokal –
tidl. vært på P3
Michael ”Dinger” Hardinger – født 1948 – guitar
indtil 1997
Ole Kibsgaard – født 1966 – guitar 1997-2011
Niels ”Niller” Grønbech – født 1947 – bas indtil
1977
Kim Daugaard – født 1951 – bas 1977-2011
Bosse Hall Christensen – født 1949 – trommer til
1981
Jens ”Tågis” Tage Nielsen – født 1949 – Keyboard
til 1981
Kasper Vinding – født 1956 – trommer 1981-1984
Samt diverse keyboard og trommeslagere
Historien om Shu-bi-dua kan blive meget lang, nok til en hel bog.
Det skulle vise sig, at de blev et af Danmarks mest populære bands på linje med
Gasolin’, Gnags og TV2. Det hele begyndte med at de spillede i forskellige
bands som Quacks med Bundesen og Passport med bl.a. Hardinger og Bosse Hall. Passport fik en single udgivet som kom på hitlisten
ved at venner og familie sendt postkort indtil DR, som foregik ved brevafstemning
dengang og ikke salgstal. Bundesen læste jura og havde fået et fritidsjob hos
DR og her mødte han Hardinger i det gamle radiohus på Rosenørns Alle. Bundesen
havde skrevet en dansk tekst til ”Jailhouse Rock”, men han havde ikke takten på
plads, da der var en takt for meget.
Bundesen spurgte radio-DJ ’en Benny G. Jensen om han måtte bruge
melodien til et radioprogram, der hed ”Åbent hus”. Han fik Passport til at indspille
sangen på et kollegie i Skovshoved, hvor Bondesen boede. Sangen blev optaget på
Michael Elos firesporede båndoptager. De havde det lidt svært med den ekstra
takt Bundesen havde tilføjet. Den blev afspillet i radioen, og det havde Per Stan
fra Polydor Records hørt, og han inviterede dem ind i et professionelt studie
for at indspille den igen. De havde egentlig mest ment det for sjov og derfor
kaldte se sig Shu-bi-dua efter koret på sangen. På B-siden indspillede de nummeret
”Tynd Blues” og A-siden hed ”Fed Rock”. Det var her jeg var ved at falde ned af
stolen, da jeg hørte et rocknummer for fuld skrue på Dansktoppen med
Jørgen Hjorting. Den opnåede en ottendeplads og nummer 14 på den rigtige
top-30-liste.
Den næste single var ”Stærk tobak” efter the Beatles ”Twist
& Shout” og lige efter kom ”Rap Jul” omskrivning af ”White Christmas”.
I 1974 udgav de deres selvbetitlede album, som hurtig blev
solgt i 20.000 eksemplarer, og var det tredje mest sælgende album i en periode.
Med ”Shu-bi-dua 3” i 1976 forsøgte de sig med egen melodier
og tekster, der indeholdte adskillige hits som ”Hvalen Valborg” og ”Tryk på”.
Albummet blev kun slået af ABBA’s ”Greatest hits. Herfra og mange år frem fik de
mange hits med i alt 18 albums og et par liveplader indtil 2005 hvor Shu-bi-dua
18 udkom. Jeg nævner lige nogle af deres stor hits - ”Vuffe-li-vov”, ”Den Himmelblå” , ”Costa Kalundborg”,
”Den røde tråd”, ”Midsommersangen”, ”Rom og Cola”, ”Dogshit in My Garden”, ”Sexchikane”
I 2011 blev Michael Bundesen ramt af en blodprop i hjernen
og dermed var gruppen opløst. Der er lavet sproganalyser af deres
og andres tekster og de er rent sprogligt med antal af unikke ord kun overgået
af C.V. Jørgensen. Inspirationen fandt de hos Chuck Berry, the Beatles, Eagles,
Allman Brothers, Beach Boys og Steely Dan. Bundesen døde i 2020.
Jeg valgt dagens tip til at være Pink Floyds album fra 1979 - The Wall på grund af den politiske situation.
Albummet kræver vist ikke en nærmere præsentation. Det kan I få som ugens album en anden gang. De fleste ved vist at konceptalbummet bekriver verdens ondskab både på film og i Roger Waters store opsætning, som jeg så i Parken. Så er der selvfølgelig opførslen i Berlin i 1990.
Vurdering: 🎸🎸🎸🎸 trods deres
originalitet, kan jeg ikke give mere end 4. For meget dance.
Vi går fra amerikansk hiphop rock tila engelsk new wave. New
Order er en kritikerfavorit og er lidt kult ude hos publikum. New Order blev stiftet i 1980 i Manchester på resterne af
Joy Division af disse musikere:
Bernard Sumner – født 1956 – vokal, guitar,
keyboards – ex-Joy Division
Stephen Morris – født 1957 – trommer – ex-Joy
Division
Gillian Gilbert – født 1961 – keyboards og
guitar
Pil Cunningham – født 1974 – keyboards – kom med
i 2001
Tom Chapman – født 1972 – bas – kom med i 2011
Ian Curtis fra Postpunk bandet Joy Division (dem skriver jeg
om senere) tog sit eget live lige før de skulle på deres første USA-turne. De
havde længe inden aftalt, at hvis en forlod bandet, så skulle de skifte navn. Deres
manager gennem en hel del år forslog New Order efter en koncert i
Manchester.De er blev beskyldt for at
navnet henviste til den fascistiske organisation National Front eller det lige
modsatte, hvilket de hårdnakket benægter. De stod og manglede en guitarist, da
Sumner ikke kunne spille og synge samtidig og valget faldt på den kvindelige
musiker Gillian Cunningham. Hun kunne både spille guitar og keyboard.
Da de bestemt ikke var ukendte musikere, var en
pladekontrakt det mindste problem, od de udgav deres første single ”Ceremony” i
januar 1981 som var skrevet kort tid før Curis tog sit liv. Den og B-siden kom
med på deres første album ”Movement”. De havde fortsat stilen fra Joy Division
med mørke melankolske sange, dog med mere keyboard i lydbilledet.
De havde været i New York hvor de havde lyttet til post-disco
og electro pop og det inspirerede dem i retning af elektronisk dance musik. I
1983 udkom deres andet album ”Power, Corruption & Lies”. Dette album var e
kæmpe skridt i retning mod techno inspireret af tyske Kraftwerk og italieneren
og technoens ”opfinder” Georgio Moroder.
I årene fremover hittede deres single ganske pænt på
specialhitlisterne, men albumsalget var ikke prangende. Senere var de også
inspireret af det man kalder ”Sound of Ibiza). I 1990 indspillede de sangen for
det engelske fodboldlandshold til VM i Italien. Den hed ”World in Motion”.
De holdt pause fra 1993 – 1998 og igen fra 2007 – 2011. I
dag er de stadig aktive. Stilen er blanding af new wave og dance, men kan godt
være svært at sætte i bås. Hvis jegskal høre dem er det som baggrundsmusik, og ikke
til aktiv lytning. Lydbilledet fra det man kalder eurodance, irriterer mig. Dog
synes jeg de er unikke og jeg kan måske godt forstå anmelderne. De har vel
solgt3-4 millioner albums. I øvrigt kan man ikke på coveret på flere af deres
albums se hvem de er. Inspiration har de hentet mange steder fra, som
Kraftwerk, Human League, Orchestral Manoeuvres in the Dark, Georgio Moroder.
Diskografi:
Movement (1981)
Power,
Corruption & Lies (1983)
Low-Life (1985)
Brotherhood (1986)·Technique (1989)
Republic (1993)
Get
Ready (2001)
Waiting for the Sirens' Call (2005)
Lost
Sirens (2013)
Music
Complete (2015)
Dagens album ”Low Life” fra 1985
Klik på coveret for at lytte på Spotify
Dagens video er ”Get Ready” fra 2001 en ganske udmærket
sang.
Vurdering: 🎸🎸🎸🎸🎸Et postpunkband
med en helt enkelt unik lyd
Joy Division var en britisk rockgruppe, der blev dannet i
1976 i Manchester. Gruppen bestod af forsanger Ian Curtis, guitarist Bernard
Sumner, bassist Peter Hook og trommeslager Stephen Morris. Joy Division er
kendt for deres dystre, atmosfæriske lyd, der kombinerede elementer af punk og
elektronisk musik, og de betragtes som en af de mest indflydelsesrige bands
inden for post-punk genren.
Bandets dannelse:
Medlemmer:
·Bernard Sumner – født 1956 – guitar, bass og keyboards
·Peter Hook – født 1956 – bas
·Ian Curtis – født – 1956 – vokal – døde 1980 ved
selvmord
·Stephen Morris – født 1957 - trommer
Joy Division blev oprindeligt dannet under navnet Warsaw,
inspireret af David Bowies nummer "Warszawa". Bandet ændrede hurtigt
deres navn til Joy Division for at undgå forveksling med et andet band, Warsaw
Pakt. Gruppen begyndte at opbygge en lokal fanbase gennem deres energiske og
intense liveoptrædener.
Debutalbum: Unknown Pleasures
Klik på coveret for at lytte til albummet på Spotify:
I 1979 udgav Joy Division deres debutalbum, Unknown
Pleasures, produceret af Martin Hannett og udgivet på Factory Records. Albummet
blev rost for sin innovative lyd og Curtis' intense vokalpræstationer, og det
indeholder ikoniske numre som "Disorder" og "She's Lost
Control". Coveret, designet af Peter Saville, med sit enkle, men slående
design, blev hurtigt en ikonisk del af bandets visuelle identitet.
Forventninger og Udfordringer
På trods af den stigende succes havde bandet også deres
udfordringer. Ian Curtis led af epilepsi og depression, hvilket påvirkede hans
evne til at optræde live. Hans personlige kampe blev ofte afspejlet i hans
tekster, der behandlede temaer som angst, fremmedgørelse og eksistentiel
fortvivlelse.
Closer og Curtis' Død
Joy Division udgav deres andet album, Closer, i juli 1980,
kort efter Curtis' tragiske selvmord i maj samme år. Closer blev kritikerrost
og betragtes som et mesterværk i post-punk genren med sange som
"Isolation" og "Heart and Soul". Curtis' død markerede
enden på Joy Division, men deres musik fortsatte med at påvirke og inspirere
mange musikere og bands.
Efter Curtis' død dannede de resterende medlemmer af Joy
Division bandet New Order, som opnåede betydelig succes i 1980'erne og
1990'erne med deres kombination af post-punk og elektronisk musik. Jeg har beskrevet New Order som jeg har beskrevet 15.10.2022 på Fcebook . Jeg genudgiver den lidt senere i dag Joy
Divisions arv lever videre gennem deres tidløse musik og deres vedvarende
indflydelse på efterfølgende generationer af musikere.
Joy Division var mere end blot et band; de var en kulturel
bevægelse, der fangede ånden af en tid præget af angst og dystopi. Deres musik
og Curtis' poetiske tekster fortsætter med at resonere med lyttere over hele
verden, og de er stadig en central del af rockhistorien.
Diskografi:
·Unknown Pleasures (1979): Produceret af Martin
Hannett og udgivet på Factory Records, indeholder ikoniske numre som
"Disorder" og "She's Lost Control".
·Closer (1980): Et kritikerrost mesterværk i
post-punk genren, udgivet kort efter Ian Curtis' død, med sange som
"Isolation" og "Heart and Soul".
Long Live Rock ’n’ Roll – Ritchie Blackmore’s Rainbow – 1978
Klik på coveret for at aflytte på Spotify
Vurdering: 🎸🎸🎸🎸- Det var egentlig et skuffende album fra Blackmores hånd, under vanlig standard.
“Long Live Rock ‘n’ Roll er det tredje studiealbum fra det
britiske heavy metal band. Jeg synes måske det er nærmere hardrock. Albummet er
udgivet april 1978.
Albummet er optaget i Frankrig i studiet Château
d'Hérouville, som er et slot mellem Versailles og Beauvais. Fredric Chopin
boede her en overgang med sin kvindelige elsker George Sand. Slottet blev
indrettet som pladestudie i 60’erne og der er indspillet mange ikoniske hitalbums i
dette studie. Det har haft mange ”kælenavne” som ”Honky Chateau” og ”Strawberry
Studios”. Elton John har
indspillet 3 albums her ”Honky Chateau”, Don’t Shoot Me I’m Only the Piano
Player” samt “Goodbye Yellow Brick Road”. Pink Floyd indspillede deres 7.
Album “ Obscured by Clouds”. Andre navne er Jethro Tull, Sweet, Grateful Dead, David Bowie’s Low-album samt hans ”Pin-Up”. Bee Gees indspillede deres "Saturday Night Fever2 på slottet. Studiet lukkede i 1985 og det forfaldt indtil
salg i 2013 for 1,2 mill. £ og genåbnede som studio i 2020. Grunden til så
mange benyttede studiet var af skattemæssige årsager, da rock- og popkunstnere
i UK var brandbeskattet med op mod 90-95% af indtægterne. Det var også grunden
til at Rolling Stones flyttede til Sydfrankrig.
Under indspilningen af albummet fyrede Blackmore bassisten. Det var
det sidste album Ronnie James Dio var forsanger på. Albummet fik middelgode
anmeldelser.
Vurdering: 🎸🎸🎸 Nu er det rap og det er jo
ikke min favoritgenre, men nummeret i videoen er nu meget godt.
Bloodhound Gang er er punk- og rap-band der er dannet i
Quakertown i Pennsylvania i 1992 mærkeligt nok af 2 rappere.
Medlemmer:
Jimmy Pop – født 1972 – rap og vokal
Evil ”Jarred” Hasselhoff – født 1971 – bas
DJ
Q Ball (Harry Dean) – keyboards og turntable til scratch etc.
The
Yin (Adam Perry) - trommer og kor
Daniel
Carter – lead guitar
De spillede allerede i deres highschooltid i slutfirserne som
Bang Chamber 8. Da de have skiftet navn til Bloodhound Gang fik de efter
langtid job i New York.
I 1994 lavede de et demobånd der hed ”The Original Motion
Picture Soundtrack to Hitler’s Handicapped Helpers”. Det bånd fik de en
kontrakt på hos ”Cheese Factory Records” som førte til deres første EP ”Dingle
berry Haze”
I 1995 fik de kontrakt med Columbia Records. Hos Columbia
udgav deres først album ”Use Your Fingers”
Der har været en del udskiftninger undervejs og Jimmy Pop er
eneste blivende medlem i dag.
Succesen er på det jævne og højeste albumplacering er nr. 14
i USA i 1999 med ”Hooray for Boobies” De har en del priser i Europa, hvor
succesen er størst, specielt Tyskland og Danmark.
Det er ikke tit jeg tager afrikansk musik op, hvilket nok er en fejl. Dette album fra Songhoy Blues udkom i fredags, og det er et ganske fint album i bedste afrikansk tradition.
Klik på coveret for at lytte på Spotify
Bandet er fra ørkenstaten Mali, og de havde pladedebut i 2015 med "Music in Excile". Musikken, uden at jeg er ekspert udi afrikansk musik, er vistnok en blanding af tuareg og Mande, som er området der ligger ved bredden af Nigerfloden, hvor de oprindelig kommer fra. De er stort set uden indflydelse af vestlig musik.
Albummet får 4 stjerner af fem hos AllMusic hvor jeg spottede albummet. Hvis I ikke tror det, så har jeg faktisk lyttet til hele albummet med stor fornøjelse
Dagen tip er for mig den ukendt australske garagepunkgruppes andet album. Det udkom i fredags og hedder Force Majeure. Kom ikke og sig rocken er død, ej heller punk.
Bandet blev stiftet i 2020 og de får ganske gode anmeldelser, også i NME i England og hos AllMusic.com i USA.
Klik på coveret for at lytte til albummet på Spotify
Jeg synes der er et ganske godt album og et frisk pust i al elendigheden fra hitlisterne world wide.
The Turn of a Friendly
Card - Alan Parsons Project – 1980
Klik på coveret for at lytte på Spotify
Vurdering: 🎸🎸🎸🎸🎸
Et dejlig album fra Alan Parsons hånd der nok er de roligste han har skrevet og
produceret. De beviser han altid kunnet
lave lækker musik.
“The Turn
of a Friendly Card” er den progressive rockgruppe Alan Parsons Project’s 5
album fra 1980 udgivet på Arista Records. Albummet er et konceptalbum
med fokus på spilleindustrien, især Las Vegas om skæbnerne for gamblere.
Albummeter mere melodisk end de tidligere og blev optaget på
2 uger i Paris, hvilket er meget kortere tid end Alan Parsons normalt brugte. Det
er de normale besætning i bandet med Stuart Elliot (trommer), David Paton
(bas), Ian Bairnson (akustisk, elektrisk, klassisk og steelguitar) Eric Woolfson
(keyboards) Chris Rainbow (vokal). Gæste
musikant er Mel Collins på saxofon.
Udvalgte hitlisteplaceringer:
Australien – 24
Østrig – 2
Canada – 16
Holland – 17
Tyskland – 2
Spanien – 15
Norge - 11
Sverige – 22
UK – 38
USA – 13
Forsmag på Spotify ellers klik på coveret for at høre det hele:
YouTube: Nummeret “Time” I en fantastisk liveudgave
Sam Moore døde for en uge siden den 10. januar 2025. Han var soul sanger og medlem af duoen Sam & Dave kendt for megahittet "Soul Man" i 1967 sammen med en stribe hits fra pladeselskab Stax og de regnedes for at være på højde med Otis Reading.
De fleste af deres hit var skrevet af Isac Hayes og David Porter. Deres backing gruppe var for det meste Booker T & the MG's og Memphis Horns- De sidste erkendt fra Elvis Presleys indspilninger.
De fik et kort come-back i 1979 gennem filmen "The Blues Brothers"
Æret være hans minde
Her det "You Don't Know Like I know" og her kan man tydligt høre de to backing gruppe arbejde sammen. Typisk Booker T og Memphis Horns.
Vurdering: 🎸🎸🎸🎸Rammstein
har ofte virket lidt primitiv til min smag.
“Mutter” er det 3. album fra heavy metal-gruppen Rammstein udgivet
i 2001. De skrev materialet i lejet hus ved Østersøen og optog albummet i
Provence i Sydfrankrig.
Albummet ses som et af de betydeligste inden for genren. Stilen
er i undergenren ”industrial metal”. Albummet er solgt i knap 2 millioner eksemplarer. Coverbilledet er taget af konceptkunstnerne Daniel og Geo
Fuchs og er et ansigt af et dødt foster.
Sir Roderick David Stewart blev født 10. januar 1945 i Highgate,
London.
Han begyndte sin karriere som gademusikant i London hvor han
spillede mundharpe.I 1963 kom han med i en
gruppe der hed ”the Dimensions” som mundharpespiller og vokalist. 1964 spillede
han sammen med ”Long John Baldry and The Allstars” Inden da havde hans far
opfordret ham til at forsøge sig som professionel fodboldspiller i Brentford på prøve,
men det blev aldrig til noget. Så slog han sig på folkemusik i Denmark Street,
hvilken gaden var kendt for. Han blev også arresteret 3 gange for at del tage i
anti-atommarcher i London. Han blev træt af rock og begyndte at syng R&B og
soul specielt Sam Cooke-melodier. Så er vi tilbage til the Dimensions i 1963,
og de spillede på en klub ved navn Studio 51, hvor Rolling Stones også spillede
som hovednavn en gang i mellem. Derefter fik han hyre hos Long John Baldry for 35£
om ugen for at spille mundharpe. Denne gruppe spillede månedlig på Marquee Club
i London. Samtidig med det forsøgte Rod at få en solokarriere og sendte
prøvebånd til Decca Records. Det lykkedes, da en talentspejder så ham i Marquee
Club.
Her udgav han en single og optrådt også på TV i 1964, men Stewart
ville mere og ikke bare den pop han fik stukket ud af Decca. Han lavede nogle
sessions sammen med den senere Led Zeppelin bassist John Paul Jones. Det
resulterede i en single med den gamle bluestandard ”Goodmorning Little Schoolgirl”
som han optrådte i tv-programmet ”Ready
Steady Go! med.
I 1965 lavede han sammen med Baldry, Brian Auger, Julie
Driscoll m.fl. ”The Steampacket”. De opnåede at spille opvarmning for Rolling Stones,
men fik aldrig udgivet plader.
I 1966 dannede han Shotgun Express med blandt andet Mick
Fleetwood og Peter Green, som senere dannede Fleetwood Mac, det var dog en fiasko.
Så skete der endelig noget. Den tidligere guitarist Jeff Beck i Yardbirds dannede Jeff
Beck Group og han tog ham med som vokalist. Der her mødte han Ronnie Wood. På USA-turneen
fik de stående ovationer på linje med The Doors og Jimi Hendrix. De udgav
albummet ”Truth” som blev nr. 15 i USA. Musikken var til tider en slags forløber
heavy metal i 70’erne. De var ikke et homogent band og der opstod en uvenlig
stemning i bandet og de opløstes.
Mercury Records skrev en solokontrakt med Stewart, men
af kontraktmæssige årsager fik han først udgivet musik i 1969. I 1969 forlod Steve
Marriott ”the Small Faces” og Ronnie Wood erstattede ham og vennen Rod Stewart fulgte med som forsanger. De skiftede navn til blot ”Faces” som udgav deres første
plade i 1970. Albummet hed ”First Step” hvor blandt andet Keith Emerson spillede keyboard. Samtidig med det udgav Stewart sit andet soloalbum ”Gasoline Alley”
Faktisk havde både Faces og Stewart stor succes på begge
sider af dammen. Succesen som solist blev større op gennem halvfjerdserne og han har
i dag solgt over 100 millioner albums
Stewart pillede i øvrigt mundharpe på Millie's "My Boy
Lollipop" i 1963, men det er der dog tvivl om, og er aldrig blevet
bekræftet. Lyt lige til denne smukke udgave af "I Don't Want to Talk About It"
Stilen er rock, pop, bluesrock og folk.
Delvis diskografi:
An Old Raincoat Won't Ever Let
You Down (1969)
Gasoline Alley (1970)
Every Picture Tells a Story (1971)
Never a Dull Moment (1972)
Smiler (1974)
Atlantic Crossing (1975)
A Night on the Town (1976)
Foot Loose & Fancy Free (1977)
Blondes Have More Fun (1978)
Foolish Behaviour (1980)
Tonight I'm Yours (1981)
Vagabond Heart – (1991)
Fly Me to the
Moon... The Great American Songbook Volume V (2010)
Merry Christmas, Baby (2012)
Time (2013)
Another Country (2015)
Blood Red Roses (2018)
The Tears of Hercules (2021)
Swing Fever (with Jools Holland) (2024)
Jeg har valgt albummet ”We Fall In Love Tonight” fra 1989
YouTube er ”I Don't Want to Talk About It” der blev nr. 5 i både USA
og UK. Sangerinden Amy Bell. Sangen er skrevet af irske Van Morrison.
.jpg)
_cropped.jpg)