Leo Sayer
Vurdering: 🎸🎸🎸🎸Leo Sayer er et
godt minde, og som havde en ordentlig flok hits i 70’erne, der er er
mindeværdige og som stadig spilles i radioen næsten 50 år efter
Leo Sayer er en lidt overset person i pop- og rockhistorien,
men han var og er faktisk en dygtig sangskriver og sanger. Han blev født i 1948
i Sussex i England. Han var i 70’rne en storsælgende kunstner på begge sider af
Atlanten.
Hans barndom var i Sussex med en nordirsk moder og engelsk
fader på en lille farm. Han gik på katolsk skole inden han studerede reklamedesign
og grafisk design. Han begyndte sin sangkarriere ved at skrive sangen ”Giving
it all Away”, som blev Roger Daltreys fra The Who første solohit i 1973. Han begyndte
herefter som soloartist under Adam Faith, som var et tidligere teenageidol fra
begyndelsen af tresserne. Leo Sayer fik derpå kontrakt med Chrysalis Records
som varetages af Warner Bros i USA.
Den første single “Why is Everybody Going Home” floppede,
men nr. to i 1973 “The Show Must Go On”, som ikke må forveksles med Queens hit af
samme navn fra 1991, blev nr. 2 i England og førte til Sayers første album
”Sivlerbird”. Gruppen ”Three Dog Night2 fra USA havde deres sidste hit med et
cover af nummeret.
De følgende singler ”One Man Band”, ”Long Tall Glasses”,
”Moonlightning” og hans albums hittede alle sammen.
Han toppede sin karriere i 1977, kun fire år senere med
hitsene ”You Make Me Feel Like Dancing” som han fik en Grammy for. Han fik også et hit med Albert Hammonds ”When
I Need You”. Herefter gik det ikke så
godt salgsmæssigt, men han samarbejdede med flere, blandt andet Alan Parsons,
Van Morrison.
I midten af firserne opdagede i forbindelse med en skilsmisse,
at hans optjente formue næsten var væk på grund af manageren Adam Faiths fejlinvesteringer
og overforbrug i administration. Senere omkring 1990 havde han næsten også
mistet sin pensionsopsparing i en rigtig dårlig pensionsfond.
I 00’erne havde han et mindre hit i England, men i 2009
flyttede han til Australien og blev australsk statsborger. Stilen er softrock
og hans stemme ligger i meget højt leje. Han har solgt omkring 5 millioner
albums og endnu flere singleplader.
Diskografi:
·
Silverbird (1973)
·
Just
a Boy (1974)
·
Another
Year (1975)
·
Endless
Flight (1976)
·
Thunder
in My Heart (1977)
·
Leo
Sayer (1978)
·
Here (1979)
·
Living
in a Fantasy (1980)
·
World
Radio (1982)
·
Have You Ever Been in Love (1983)
·
Cool
Touch (1990)
·
Voice
in My Head (2004)
·
Don't
Wait Until Tomorrow (2008)
·
Restless
Years (2015)
·
Selfie (2019)
·
Northern
Songs (2022)
Spotify:
https://open.spotify.com/album/7LolR1vd0KTozbF1an0SlW?si=LqySWoXwRlmDkk5bts8zdQ
YouSee:
https://musik.yousee.dk/album/134262626
YouTube:”
When I Need You” skrevet af Albert Hammond