Senmiddelalder - Den Sorte Død 1350 – 1351

 Historie fra før 1850

 ·         Kilder: Wikipedia – lex.dk – danmarkshistorien.dk

 

Hvor stammer pesten fra?

Man ved ikke rigtig hvor udtrykket ”Den Sorte Død” stammer fra, men udtrykket blev brugt på latin allerede i 1350 ”atram mortem” af danske Johannes Issacus Pontanus i 1631 og tidligere i 1350 skrev en italiener ”mors nigra” i et digt.

I 1331 brød der pest ud i Hubei-provinsen i Kina. Kilden var temmelig sikkert smågnavere. Kilden stammede fra sydligere provins som Yunnan og Burma. Derude østpå omkom cirka 20 millioner mennesker mener man. Kamelkaravanerne bragte smitten længe mod vest. I 1346 ramte den mongolske hær der belejrede havnebyen Kaffa (nu Feodosija) på Krim, der på det tidspunkt tilhørte Genova. Genova var en bystat og der havde stor magt på det tidspunkt i middelalderen. Mongolerne måtte trække sig d de var meget hårdt ramt af pesten. Så brød pesten ud i selve byen og italienerne flygtede over hals og hoved til Messina på Sicilien, hvortil de bragte smitten i oktober 1347. Ifølge en legende kom smitten til Danmark med et norsk skib, det kom fra England. Skibet var strandet i Nordjylland, da hele besætningen var døde. I Roskilde stift var der 20 år efter stadig 98 gårde og 71 huse der stod tomme. I 1357 byggede Valdemar Atterdag et slot i Randers af materialer fra 11 nedbrudte kirker hvor sognene var tømt for mennesker. Det sidste udbrud af ”Den Sorte Død” var i Moskva i 1353. Mellem en tredjedel og halvdelen af Europas befolkning døde i den periode. Først 200 år senere i 1550 var befolkningstallet igen oppe på 75 millioner mennesker, i dag 740 millioner mennesker hvis man tæller Rusland og andre lande med.  

Hvad er årsagen?

 Der er ikke enighed om hvad pesten skyldes. En af teorierne er at det bacillen ”Yersina Pestis” og genetisk materiale er fundet i begravede mennesker fra den tid. Et forskerhold mente i 2022 at Den Sorte Død begyndte i Kirgisistan i 1330’erne.

Der nogle forker der sætter spørgsmålstegn ved denne teori var den høje dødelighed i forhold til udbrud i moderne tid i f.eks. Bombay, samt at de nyere toppede om vinteren, medens de toppede om sommeren i middelalderen.

Det menes også at smitten i middelalderen kom fra menneskelopper, medens i nutiden kommer den fra gnavere, som f.eks. rotter og mus.

I middelalderen var teorierne religiøse, videnskabelig og konspiratoriske.  Kirken i Würzbrug mente det var straffen for at bande og sværge o der var nærmest dommedagsstemning i hele Europa. Det førte til religiøs fanatisme, men også utilfredshed med gejstligheden

De lægevidenskabelige fakultet i Paris mente med en astrologisk forklaring at det var en særlig dårlig planetkonstellation i 1345 de var skyld i al elendigheden. Astrologi var en videnskab som ikke var forsvundet med kristendommen. Herom en anden gang.

Konspirationsteorien fik ud på at onde mennesker forgiftede drikkevandet og mange mente det var jøderne der stod bag, blandt andet Spanien, Catalonien og mange andre steder, hvorfor jøderne blev forfulgt.  I Catalonien fik tiggerne også skylden. Jødeforfølgelserne var ret voldsomme mange steder. I Strasbourg blev 2.000 myrdet den 14.februar 1349 og da var smitten ikken engang til byen endnu. Man mener det var kannik Louis Heyligen ved det pavelig hof i Avignon der spredte rygtet om jødernes skyld for verdens fortrædeligheder i 1348.   

Symptomer

Symptomerne var bylder i armhuler og lysken, ikke altid med feber, men døden indtraf efter 3-5 dage efter de første symptomer. Dødeligheden var lidt usikkert mellem 40 og 50%. Behandlingen var forskelligartet og ofte ineffektiv og direkte forkert. Kong Magnus Eriksson af Sverige beordrede faste og skrifte hver fredag og betaling af en skat til Paven. Andre steder var man inde på det rigtige med isolation, en ide de havde fra Det Gamle Testamente. Det blev opfundet i Dubrovnik (dengang Ragusa), hvor byrådet bestemte at besøgende fra pestramte områder skulle i isolation i 30 dage før de kom ind i byen. Dette princip bredte sig til store dele af Europa, i første omgang til Venedig.

I Danmark og de omkringliggende lande var der også kætterprocesser, I Visby på Gotland brændte mand 9 giftblandere (intoxicatores) og sendte besked til andre byer at de havde tilstået lige inden de blev sat på bålet. Nogle havde under tortur indrømmet de var en stor organisation, hvoraf 2 udgav sig for at være præster og en enkelt organist var der også. De tilstod at hav forgiftet vandet i Stockholm, Åhus og alle andre vandløb. I Lübeck fik jøderne skylden, da der var en der mødt en jøde ved navn Aron, søn af fra Sachsen, der havde betalt dem 30 mark sølv for at fremstille en gift. De rejste således rundt i østersøområdet og dræbte 40 mennesker hvert sted de kom frem. Rådet i Lübeck påstod, at pesten stammede fra jøderne i Jerusalem. Samtidig opstod der også en bevægelse som gjorde kristen bod ved at piske sig selv ved optog gennem gaderne. Den bevægelse blev kaldt flagellanter.

Vidnesbyrdene i Danmark er få, men der dog nogle man ved blev lyst i band af kirken. Især Vestjylland var hård ramt, måske på grund dårlig ernæring på de dårlige jorder. Vestjylland lå meget øde hen i mange år efter, hvor menneskene også flytte længere østpå.      

 

Følgerne

I tiden op til pandemien havde Europa oplevet en hidtil uset befolkningstilvækst og var årsag til arbejdsløshed, hvilket gjorde godsejerne kunne bestemme bøndernes løn og arbejdsbetingelser. Efter epidemien var der mangel på arbejdskraft og kornpriserne faldt da efterspørgslen var mindre. Det bevirkede at i forholdene blev værre for fæstebønder i tyndtbefolkede områder, især i Østeuropa. I områder der var mere tætbefolket, fik bønderne bedre forhold, da de bare kunne tage ind til byerne for at finde arbejde, modsat meget tyndt befolkede områder, som Ukraine og Rusland.

I Danmark var det det samme problem. Da dronning Margrethe I overtog Brøndum Hovedgård i 1401, var der 34 ud 48 gårde, der lå øde hen. Den urbanisering der havde været i gang, gik i stå da arbejdskraften manglede på landet. Sidste pestepidemi i Danmark var i 1711 i København.