17 juni 2012

En weekend med blandede følelser

Efter en ekstrem hård uge på arbejde, blev der slappet af på Restaurant Kareten i Hollænderdybet på Amager. Maden var fin og vi slappede af over måltidet med en kold skotsk ale.
Dog savnede jeg som så så ofte før min lille solstråle, som jo faktisk ikke var så lille længere. Hun elskede Karetens plankebøf af oksefilet med hjemmelavet kartoffelmos. Første gang hun bestilte en plankebøf, hun var vel syv år gammel, sagde vi til hende at den var alt for stor til hende. Tjerneren sagde at de kunne lave en lille til halv pris og så sagde vi ok, du får sådan en. Da maden kom viste det sig den var lige så stor som min, men jeg skulle betale dobbelt så meget. Det morede hun sig over en hel uge eller mere. Alle vegne bliver jeg mindet om hende, men jeg ved godt at vi aldrig skal ses igen.
Lørdag morgen stod jeg op kl. 6:15 og fik et solidt morgenmåltid med skoldhed kaffe, imedens jeg læste Berlingeren. Ved 9-tiden kørte vi til Ballerup for at hente min svigerinde der var kommet fra Vejle sammen med sin mand og søn. Manden skulle til møde i Ballerup. De skulle være ved os hele dagen og manden ville støde til om eftermiddagen. Fra Ballerup kørte vi til Supermarco Ello i Sydhavnen hvor vi handlede ind til italiensk middag.
Tøsen manglede stadig til at holde os i godt humør. Vi fik en dejlig middag om aftenen. Middagen bestod af noget tappas efterfulgt rissotto med skalddyr. Deserten bestod af italiensk is.
Søndagen er gået med en lang gåtur over Bryggen til Vesterbro langs havnen over Christianshavn og hjem. Og nu venter vi bare på fodboldkampen Danmark - Tyskland. Det er temmelig spændende om Damark kan klare tyskerne. Jeg tvivler